Veng Kirke. Af . Begrænset anvendelse

Kirker i Skanderborg Kommune

Den sekstungede, graverede fod på alterkalken fra Stilling Kirke.
.
Hørning Kirke fra den sidste del af 1100-tallet. Koret, der er opført af kalksten, er på langvæggene forsynet med rundbuefriser under gesimsen, mens østgavlen er prydet med en rig arkadedekoration, som bæres af pilastre, hvis stilistiske forbilleder muligvis skal findes i 1100-tallets anglo-normanniske arkitektur.
.
I Skivholme Kirke findes kalkmaleriet med disse to gøglere eller narre. Th. ses en gøgler med en skralde i den ene hånd og en fløjte i den anden; på hovedet har han en hætte, der ligner et dyrehoved. Personen tv. har stukket fingrene i munden for at kunne pifte. Bemærk, at fødderne vender forkert, måske for at symbolisere, at gøglerne vender op og ned på den traditionelle verden. De to figurer indgår i en kalkmaleriudsmykning af hvælv og svikler fra 1503.
.
.

Medaljonrelief i granit med kriger udstyret med sværd og skjold på karmen til Låsby Kirkes sydportal. Figuren indgår i portalens billedprogram, der er opfattet som en fremstilling af sagnet om Sigurd Fafnersbane fra Vølsungesaga, der egentlig har sin oprindelse i folkevandringstidens (ca. 375‑600) sagn om nibelungerne. Billedprogrammets tematik berører den kæmpende kirke (ecclesia militans) og afspejler, at verden er et farefuldt sted, hvor ondskaben, personificeret i Djævelen, lurer mange steder. Det enkelte menneske opfordres således til at anvende sin tro og styrke i kamp for Gud.

.

Artikelstart

Skanderborg Kommune har 28 kirker, hvoraf 23 er fra middelalderen. Af disse er kun en enkelt fra gotisk tid, mens resten er romanske. Af de efterreformatoriske kirker er Skanderborg Slotskirke fra renæssancen, tre øvrige fra tiden omkring år 1900, og en enkelt fra moderne tid.

Kirker med romansk oprindelse

I modsætning til forholdene i andre områder af Jylland, hvor granitkvadrene er nærmest enerådende, er der i kommunens kirker større variation i byggematerialerne. Kvaderkirkerne er dog stadig i overtal, idet 11 kirker er opført i dette materiale, mens yderligere to er af rå kamp med anvendelse af kvadre. Den anden store gruppe udgøres af ni frådstenskirker, hvor materialet ofte er suppleret med rå kamp eller jernal. Dover Kirke er næsten udelukkende opført af jernalkvadre.

Blandt frådstenskirkerne er der et par stykker, der hæver sig langt over gennemsnittet. En af disse er Veng Kirke fra ca. år 1100, der som få har påkaldt sig interesse grundet den komplicerede grundplan og bygningens særprægede formsprog. Ligeledes bemærkelsesværdig er Skanderup Kirke.

Den romanske granitskulptur er repræsenteret ved flere fremragende arbejder, herunder Stjær Kirkes sydportal, som må anses for et hovedværk. De smukt udformede motiver viser bl.a. Samsons kamp med løven og en korsfæstelsesscene. En indskrift på den ene karmsten er oversat til »Esge«, der muligvis er navnet på stenhuggeren, til hvem en række andre arbejder i Århus Stift er tilskrevet. Mange af kirkerne har de i Østjylland hyppigt forekommende løvedøbefonte, hvoraf flere er af høj kvalitet.

Kirker i den gotiske periode

Blot en enkelt af kommunens kirker, Gammel Ryes Sankt Sørens Kirke, kan tilskrives gotisk tid. Bygningens komplicerede historie er ikke endegyldigt afklaret.

Priorindens alterkalk

Stilling Kirkes alterkalk er et meget sjældent og uhørt fornemt sølvsmedearbejde, der blev til på foranledning af priorinden i Ring Kloster, Maren Cristiernsdatter, i 1519. Bægeret er glat, men på kalkens sekstungede, graverede fod ses under trekløverbuer helgenfigurer vekslende mellem skriftbånd. Længst th. i billedet anes inskriptionens indledning, der udgøres af et våbenskjold, antagelig Kristi våben, omkranset af skriftbånd. Forrest th. ses biskop og helgen Liborius af Le Mans, der tilbedes som værn mod den smertefulde »stensot«. Tv. herfor ses et skriftbånd, der snor sig i et kompliceret slyng. Dernæst kommer den apokalyptiske Madonna på måneseglen, hvorefter endnu et komplekst skriftbånd følger. Sankt Christoforus, som træder frem gennem vandet, er ikke synlig på fotoet. Når indskriftens mange slyngafsnit lægges sammen, menes teksten at lyde (i oversættelse): »I Herrens år 1519 lod den gudfrygtige og ædle jomfru Maren Cristiernsdatter, priorinde i Ring Kloster, denne kalk gøre til brug for den hellige Jomfrus alter i førnævnte kloster«.

Kalken blev på foranledning af kongen overdraget til Stilling Kirke i 1593.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Skanderborg Slotskirke blev indviet i 1572.

Kirkerne i Galten og Storring er opført i hhv. 1884 og 1890, begge efter nedrivning af middelalderlige kirker på stedet, og begge efter tegning af Vilhelm Puck. Galten Kirke er opført af røde teglsten i en historiserende, nyromansk stil. Storring Kirke er beslægtet hermed, men her er gjort brug af nygotiske såvel som nyromanske detaljer.

Ødekirker

Fra Skanderborg Kommune er der kendskab til otte ødekirker på landet foruden klosterkirkerne i Øm, Kalvø og Ring. Fire af de otte er ikke omtalt i skriftlige kilder, mens de var i funktion. De må derfor formodes nedlagt i løbet af middelalderen. En kirke i Boes, Dover Sogn, er lokaliseret gennem jordfund og er nævnt som nedlagt i en præsteindberetning fra 1623. En kirke i Kejlstrup, Fruering Sogn, er omtalt i en markbog i 1683 og afsat på udskiftningskortet i 1779. Fra stedet er der i øvrigt kendskab til to romanske gravsten. Rindelev Kirke, også i Fruering Sogn, er omtalt i 1768, hvor det fortaltes, at granitkvadre var genbrugt i Torrild Kirke. En arkæologisk undersøgelse fandt sted i 1922. I 1974 stødte man i forbindelse med et planlagt byggearbejde på en ukendt, men nu fredet ødekirke i Nyby, ved Mallinggårdsvej i Skanderborgs østlige del.

De øvrige fire ødekirker blev nedlagt efter Reformationen. Kirken i Illerup, Dover Sogn, blev undersøgt i 1985, hvor man fandt frådsten og tagtegl. Den var indviet til Sankt Crispin og Crispinianus. Høver i Storring Sogn blev sandsynligvis først nedlagt efter 1544, et par grave undersøgtes her i 1994. En granitoverligger i byen stammer sandsynligvis herfra, og kvadre kan være genbrugt i tårnet på den gamle Storring Kirke. En tilladelse til nedrivning af tårn og gamle mure af den allerede nedlagte Vrold Kirke blev i 1585 givet til Niels Skram til forbedring af Østbirk Kirke (i Horsens Kommune). Fra undersøgelser på stedet kendes begravelser samt fund af frådsten og tegl. Nørre Vissing Kirke i Veng Sogn, der omtales i 1573, er muligvis først nedlagt ca. år 1600.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Skanderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker