Kirker i Skive Kommune

Den altovervejende del af områdets ældste kirker er opført af veltildannede granitkvadre. Kun en enkelt, Vejby Kirke, er helt af rå og kløvet kamp, mens andre er opført i en blanding af kvadre og råt forarbejdede sten. Den senromanske Dommerby Kirke er som den eneste opført af teglsten, og til kirken på Fur er den lokale rødsten anvendt sammen med granitten.

De romanske kirker, der hovedsagelig er koncentreret i Salling, udgør en ganske homogen og i flere henseender interessant gruppe. Flere af egnens kirker kan således opvise arkitektur- og bygningsdetaljer, der i kraft af både kvalitet og udformning giver dem en særstilling inden for den hjemlige romanske granitskulptur. Det gælder bl.a. for de to vestligst placerede kirker i kommunen, Lem og Lihme Kirker. Lem Kirke, hvis romanske dele udgøres af apsis, kor og skib, prydes af et stort antal billedkvadre med interessante fremstillinger af mennesker, dyr og fabelvæsener. I Lihme Kirke, der er opført af en blanding af groft forarbejdede kvadre, rå marksten og kvadre, er endnu bevaret underdelen af et fornemt udført romansk tårn af granitkvadre. Tårnunderdelens facader smykkes af hjørnelisener, der forbindes af rundbuefriser på konsoller med udtryksfulde ansigter, og på korets hjørner er billedkvadre med kraftigt fremspringende og dramatiske dyremotiver. Interessant er tillige nordportalen, hvis stik er udformet som såkaldte rullestave, der har deres oprindelse i engelsk arkitektur.

Områdets kirker er i øvrigt i særlig grad beriget med romanske søjleportaler. Mest berømt af disse er Rybjerg Kirkes sekssøjleportal. I Oddense Kirke er bevaret to særprægede portalkarmsten, hvis søjleudsmykning synes inspireret af træskåren skulptur.

Stenhuggerkunsten er desuden repræsenteret ved en række fremragende døbefonte. En figurfrise på døbefonten i Lihme Kirke viser drabelige kampe mellem mennesker og fabeldyr, en jagtscene og Livstræet. Døbefonten i Lyby Kirke har firkløverformet kumme med 16 gejstlige såvel som verdslige standspersoner i højt relief. Lybyfonten har en parallel i Thorum Kirke. I Hjerk Kirke er døbefonten prydet med tæt sammenstillede rundstave.

Fra Rødding Kirke stammer et stenalter, der nu er udstillet på Nationalmuseet. Alterbordet, der udgøres af en kraftigt dimensioneret og tildannet granitblok, hviler på fire hjørnesøjler, hvoraf den ene er udformet som en knælende skikkelse. Et lignende bord findes i Volling Kirke.

I Estvad Kirke er bevaret en kalkmalet dekoration fra omkring 1225. Korbuen smykkes af en fremstilling af Kain og Abel, og på triumfvæggen findes partier af en sjælden Nadverfremstilling.

Gotikken er som vanligt repræsenteret med adskillige udvidelser i form af tårne, våbenhuse og andre tilbygninger, men kun en enkelt nybygning. Ganske mange kirker blev i senmiddelalderen udvidet med korsarme, og her gælder for egnens kirker det særlige forhold, at de fleste blev opført ved overgangen mellem skib og kor, som det fx ses i Balling, Højslev og Rybjerg. Lundø Kirke synes at være opført i gotisk tid, mens kirken i Resen består af et langhus af rå kamp, et sengotisk tårn i vest og et våbenhus fra 1944. Granitkvadre i kirkens facader røber dog tilstedeværelsen af en ældre kirkebygning. Muligvis fik kirken først sin nuværende form i 1590, hvor en ombygning blev bekostet af Magdalene Banner til Krabbesholm.

Kirken i Rønbjerg er derimod nyopført i 1400-tallet.

Flere af områdets kirker såsom Vejby og Thorum Kirker har senmiddelalderlige kalkmalerier. I Vor Frue Kirke, Skives Gamle kirke, hvor den romanske bygning i gotisk tid blev udbygget med en polygonalt afsluttet østforlængelse, en søndre korsarm, tårn og våbenhus, er de senmiddelalderlige hvælv udsmykket med i flere henseender sjældne og interessante kalkmalerier. Hovedparten daterer sig til 1522 og viser en lang række hellige mænd og kvinder, der vokser ud af blomsterbægre. Genopdagelsen af kalkmalerierne i 1887 var medvirkende årsag til, at kirken undgik en ellers planlagt nedrivning. Ved en istandsættelse ved arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen i perioden 1989-92 fik den en ny prædikestol og nye stolestader.

Skive Kirke er opført i årene 1896-98.

Kommunens yngste kirke er Egeris Kirke, der blev indviet i 1960.

Fra Skive Kommune kendes seks ødekirker, hvoraf fem blev nedlagt inden Reformationen. I Skive lå endnu en sognekirke, Sankt Peders, der testamentarisk modtog et beløb i 1304. Selve kirken kendes ikke, men i 1897 stødte man på begravelser i trekanten mellem Vestergade, Reberbanen og Posthustorvet.

Lidt vest for Skive, lige nord for Lundbro Bæk, stødte man i 1956 på en indtil da ukendt romansk kirketomt omgivet af mindst 300 begravelser. Fund af mange munkesten antyder, at kirken er blevet ombygget senere i middelalderen.

I Harre Sogn knap 1 km sydvest for Harre Kirke ligger en kirkeruin kaldet Frue Kirke eller Kappelhøj. En undersøgelse i 1929 afslørede fundamenterne til en romansk kirke, der overvejende har været bygget af granit.

Lidt vestnordvest for Lem Kirke har der ligget et kapel, der er nævnt i en præsteindberetning fra 1679. En helligkilde, Kabbelkilden, fandtes i et hjørne af kirkegården, hvor der i 1800-tallet lå en bygning, der hed Kapelhuset. Ved Lundhøj, godt 1,5 km nord for Selde Kirke, har der ifølge en 1700-talsefterretning stået en kirke kaldet Lund Kirke. Der kendes tillige en helligkilde fra området.

Læs mere om kultur i Skive Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Skive Kommune
• Religion og trossamfund i Skive Kommune
• Kirkegårde i Skive Kommune
• Voldsteder og herregårde i Skive Kommune
• Grinderslevkloster
• Ørslev Kloster

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker