.
Sommeren nydes på Fisketorvet i Slagelse. I baggrunden ses Sankt Mikkels Kirke fra 1300-tallet, der ligger, hvor byens første kirke, opført af biskop Svend Nordmand ca. 1080, tidligere lå. Fisketorvet står over for en større ombygning, der efter planen skal indeholde en spansk trappe og lette adgangen til den bunker fra besættelsestiden, der gemmer sig under torvet.
.
I 1300-tallet blev der opført en række nye gotiske købstadskirker i teglsten på Sjælland og i Øresundsregionen i øvrigt. Inspirationen til nybyggeriet var hentet i Nordtyskland, hvor et byggeboom havde været i gang i købstæderne siden 1200-tallet. Sankt Mikkels Kirke i Slagelse blev opført over en længere årrække i 1300-tallet, men fik dog først tilføjet sit vesttårn (billedet) mod middelalderens slutning.
.
Mange af Korsørs butikker ligger langs med og ved de centrale og ældste gader som her Algade med Torvet til venstre. Byens kirke, Sankt Povls Kirke, ses i baggrunden.
.

Slagelse Kommune har 44 kirker, hvoraf 33 er fra middelalderen. De 31 er bygget i romansk tid, mens to stammer fra gotikken. Herudover er 11 kirker opført efter Reformationen.

Kirker med romansk oprindelse

Størstedelen af de ældre kirker er bygget af rå kamp, der lå lige for hånden på markerne og ikke krævede yderligere bearbejdning. Til særlige bygningsdetaljer, såsom hjørner, blev stenene forarbejdet til kvadre, og i enkelte tilfælde har man i mindre grad anvendt fråd- og kridtsten samt tegl. Eksempler på kampestensbygninger er de små og ganske velbevarede kirker i Flakkebjerg og Gudum, der består af kor og skib med senere tilbygninger. Af anderledes karakter er de fire romanske teglstenskirker i Kindertofte, Magleby, Skørpinge og Tårnborg, hvor materialet har givet mulighed for en mere raffineret arkitektonisk udsmykning. I den store Tårnborg Kirke ses fx en delvis bevaret, men veludført buefrise på profilerede konsoller. Dette er også gældende for Sankt Nicolai Kirke i Skælskør, hvis byggemateriale er en blanding af kamp og tegl. Her er vestgavlen bag det senere tårn smykket af stigende rundbuefriser og en stor korsblænding.

Kirker i den gotiske periode

Sankt Mikkels Kirke i Slagelse er opført etapevis i løbet af 1300-tallet med senere udbygninger. Teglstenskirken er rejst over en treskibet grundplan, hvor sideskibene kun er marginalt smallere end hovedskibet. Hvert skib har i øst en polygonal afslutning, hvoraf hovedskibets er fremskudt. Bygningen er usædvanlig bred, og grundplanen synes ved første øjekast udtænkt med en hallekirke for øje. Kirken er dog rejst med en pseudobasilikal opbygning, dvs. med et forhøjet midtskib under samme tag som sideskibene. I det indre domineres rummet af et spektakulært lysindfald fra korpolygonens høje vinduer bag det nymurede alter, der nu krones af et korbuekrucifiks fra ca. 1525.

Også teglstenskirken i Boeslunde udmærker sig til trods for sin sene opførelse ved at være bygget ad flere omgange. Ældst er den vestlige, omtrent kvadratiske halvdel af langhuset, der er fra tiden ca. år 1300. Hertil er føjet et vesttårn i hele skibets bredde og et våbenhus på nordsiden. Siden fulgte en østudvidelse, der fordoblede arealet, således at det toskibede kirkerum nu dækkes af fire gange to krydshvælv. Endelig blev der tilføjet et sakristi og et tofags sydkapel. Den store kirke var et populært valfartsmål i forbindelse med den helbredende Hellig Kors Kilde nord for kirken. Kirkens fine altertavle fra ca. 1430, der nu findes på Nationalmuseet, har i storstykkets midterfelt en fremstilling af Maria i solgissel.

Den gotiske periodes mange tilbygninger og hvælvslagninger betød, at der blev nye muligheder for at udsmykke loft og vægge med malerier. Et berømt eksempel med stor kulturhistorisk betydning findes i Ørslev Kirke, der ca. år 1300 ved tilføjelsen af kapeller blev omdannet til korskirke. Af kirkens mange malerier er den såkaldte Dansefrise på sydkapellets østvæg den mest interessante. Motivet viser en stemningsfuld kædedans med en række deltagere, seks mænd og tre kronede kvinder, i livlig bevægelse til musik udbasuneret af en hare. Ca. 100 år yngre er kalkmalerierne i Gerlev Kirke, hvor kunstneren helt usædvanligt har signeret sit arbejde. Oversat fra latin lyder det: »Martin Maler gjorde dette godt«. De detaljerede malerier viser bl.a. en Dommedagsscene, Nadveren og Kristi lidelseshistorie. Martin Maler udsmykkede tillige Gimlinge Kirke over nogenlunde samme tema og nedfældede her årstallet 1409.

Af senmiddelalderligt inventar er i Havrebjerg Kirke bevaret en degnestol fra ca. 1525 med fine skårne detaljer. Kirke Stillinge Kirkes storladne sammensatte altertavle har i midtfeltet en række fornemme snitværker tilskrevet mesterbilledskæreren Bernt Notke, og har centralt en Korsfæstelsesscene.

Kirker i den efterreformatoriske tid

Omø og Agersø var der ingen kirker i middelalderen, men tilsyneladende blev der på et tidspunkt opført huse af bindingsværk til kirkelig betjening af øboerne. De nuværende bygninger er dog yngre; Omø Kirke af små gule mursten er fra 1828, mens Agersø Kirke er en rød murstensbygning fra 1872, tegnet af J.D. Herholdt. Samme arkitekt stod bag Sankt Povls Kirke i Korsør fra 1871, en nyromansk bygning af røde mursten opført på en ældre kirkes plads. Fra denne blev bl.a. overført en fin barokprædikestol skænket i 1656 af byens borgmester.

Kommunens senest opførte kirker er Halskov Kirke fra 1968, tegnet af Holger Jensen, Nørrevangskirken i Slagelse indviet i 1989 efter tegning af ægteparret Poul Jensen og Anna Maria Indrio og Antvorskov Kirke fra 2005, der er tegnet af Regnbuen Arkitekter, Aarhus. Fælles for de nyeste kirker er deres overvejende moderne udtryk samt foruden selve kirkerummet et betydeligt arealsupplement til menighedsarbejde og mødelokaler.

Ødekirker

Fra Slagelse og nærmeste omegn kendes fem ødekirker, der er omtalt i de skriftlige kilder, og kommunen rummer desuden de to klosterkirker i Antvorskov og Skælskør. Sognekirken Vor Frue er første gang omtalt i Roskildebispens Jordebog fra 1370. Kirken blev nedlagt ved Reformationen og nedrevet i 1551, men kirkegården var i brug frem til 1833. Dele af den fredede tomt ligger syd for Skovsøgade.

Sognekirken Sankt Clemens omtales én gang i begyndelsen af 1200-tallet. Det er foreslået, at den var forgænger for Helligåndshospitalets kirke. Byens anden hospitalskirke tilhørende Sankt Jørgensgården nævnes i 1200-tallet. Begge stiftelser blev slået sammen i 1541, og Sankt Jørgensgårdens kirke blev nedbrudt i perioden ca. 1569‑98. Den er ikke sikkert lokaliseret, men lå vest for Slotsgade. På Antvorskov Kloster fandtes endnu et helligåndshus, og dets kapel er omtalt i 1498. Endelig lå der også en kirke nord for byen, som blev omtalt 1211‑14 og har båret navnet Horslev eller Årslev.

Uden for Slagelse er der ikke sikre efterretninger om ødekirker. I 1361 ville kong Valdemar Atterdag lade kapeller opføre ved flere borge og deriblandt Korsør. I 1700-tallet omtales et i øvrigt ukendt kapel i Lyngby i Eggeslevmagle Sogn, som siden blev til Lyngbygård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Slagelse Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker