Bryozokalkstenen fra Stevns Klint, oftest betegnet kridtsten, er byggematerialet til de 16 middelalderkirker i Stevns Kommune. Af de to nyere kirker er Helge Bojsen-Møllers Højerup Kirke fra 1913 ligeledes af kridtsten, mens Stevns Valgmenighedskirke fra 1887, tegnet af J. Christensen, er et hvidkalket langhus af tegl. Den bløde kridtsten har siden middelalderen fristet til indridset graffiti.
Store Heddinge Kirke fra 1100-tallet. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Kirker i Stevns Kommune
Kirkekort over nuværende folkekirker og ødekirker i Stevns Kommune.
Store Heddinge Kirke adskiller sig med sit ottekantede skib og kor i to stokværk fra andre af landets kirker. Den er formentlig opført af kongen i 1100-tallet efter inspiration fra domkirken i den tyske by Aachen.
Dronefotoet af Stevns Klint iscenesætter Højerup Gamle Kirkes unikke beliggenhed på dramatisk vis. Efter at koret styrtede i havet i 1928, blev den betonsikring, der i dag bærer udsigtsterrassen, støbt. Herved blev nedbrydningen standset, og havet spiser ikke længere kirken bid for bid.
Kirker med romansk baggrund
Iblandt de 14 romanske kridtstenskirker er flere unikke bygningsværker. Store Heddinge Kirke har ottekantet skib og et kor i to etager med indvendig apsis, skjulte trapper og rum samt et galleri med søjlearkader på anden etage. Lille Heddinge Kirke har romansk kor og et skib i flere stokværk, mens Himlingøje Kirke indeholder et parti af en romansk rundkirkes skib. Velbevarede romanske tårne ses i Lyderslev og Varpelev, mens rester af romanske tårne findes i Hårlev og Frøslev. Kor og skib er ud over Store og Lille Heddinge Kirker kun bevaret i Strøby og Varpelev samt Hårlev, som også har apsis. Ombygninger til gotiske langhuse har medført, at kun skibet står tilbage i Endeslev, Frøslev, Havnelev, Hellested, Holtug, Lyderslev, Magleby, Tårnby, Valløby og Varpelev. Et kalkmaleri af Sankt Nicolaj fra ca. år 1200 ses i Lille Heddinge.
Kirker i den gotiske periode
Den unggotiske Højerup Gamle Kirke og den overvejende unggotiske kirke i Vråby er begge fortrinsvis af kridtsten. Alle de romanske kirker fik om- og tilbygninger i gotisk tid, og flertallet står som tårnprydede langhuse med gotiske våbenhuse. Tilbygningerne er tit bælte murede med striber af kridtsten vekslende med røde tegl. Hvælv fra 1200-tallet, båret af dværgsøjler, ses i Strøby og Varpelev, mens hvælvkonsoller af kridtsten udskåret som menneskehoveder findes i Lyderslev og Magleby.
Kalkmalerierne i Strøbys kor er fra 1300-25 og på væggene i Højerup fra ca. år 1400. Holtug har hvælvmaleri fra Højelseværkstedet fra ca. 1440 med skabelsesscener. I Valløby hænger et gotisk krucifiks og en lille fløjaltertavle fra ca. 1450, mens der i Varpelev både er en gotisk krucifiksgruppe og en tidlig figurgravsten fra ca. år 1300. I Magleby findes et af Danmarks ældste epitafier, en cirkelrund malet mindetavle for adelsdamen Pernille Krognos, der døde i 1533.
Kirker i den efterreformatoriske tid
Valløby Kirke fik i 1590 et langhuskor med en pragtfuld renæssance gavl, mens Maglebys spirprydede tårn er fra 1593. Tårnene i Lyderslev og Varpelev fik vældige støttepiller i 1600-tallet. Hellesteds kirketårn fra 1765 er tegnet af G.D. Anthon. Valløby har prædikestol fra 1575 og korgitter og herskabsstole fra 1591. Udskårne døre fra 1550’erne ses i Havnelev, Højerup og Lille Heddinge.
Engelbert Melsted kan tilskrives altertavlerne i Magleby og Lyderslev samt prædikestolene i Højerup, Havnelev og Vråby, sidstnævnte i samarbejde med den lokale snedker Hans fra Endeslev, som i perioden 1600-10 lavede flere prædikestole til områdets kirker.
Nyere kirkekunst omfatter alterbilleder af Stefan Viggo Pedersen fra 1924 i Stevns Valgmenighedskirke og af Per Kirkeby fra 2009 i Lille Heddinge Kirke.
Ødekirker
På østsiden af Gjorslev, der blev opført i begyndelsen af 1400-tallet, var der oprindelig tilbygget et femsidet kapel. Det er undersøgt ved en arkæologisk udgravning og afbildet på en genopdaget, formentlig hollandsk akvarel fra ca. 1650-1700. Kapellet blev nedrevet inden 1715.
I 1910 var kysterosionen så fremskreden, at det af frygt for nedstyrtning blev besluttet at opgive Højerup Gamle Kirke. Den stod dog intakt til 1928, hvor koret styrtede i havet. Herefter ændrede man holdning og kystsikrede. Nu er resten af kirken med skib, sakristi, våbenhus og tårn bevaret som fredet fortidsminde.
Videre læsning
Læs mere om kultur i Stevns Kommune
Læs også om
- Kulturhistoriske museer og kulturarv i Stevns Kommune
- Religion og trossamfund i Stevns Kommune
- Store Heddinge Præstegård
- Kirkegårde i Stevns Kommune
- Voldsteder og herregårde i Stevns Kommune
Se alle artikler om Kirkegårde
Se alle artikler om Kirker
