Vester Starup Kirkes interiør. Af . Begrænset anvendelse

Kirker i Varde Kommune

.
Den romanske Aal Kirke blev i begyndelsen af 1200-tallet udsmykket med kalkmalerier. På skibets nordvæg er der scener fra Sankt Nicolajs legende; kirken er indviet til denne helgen. Her ses to begivenheder: Tv. for vinduet genopliver Nicolaj tre gejstlige, th. kaster han uset en pengepose ind til sin nabo og forhindrer herved, at manden som følge af fattigdom sælger sine tre døtre til et bordel. Herunder er der en fremstilling af en drabelig rytterkampscene med bl.a. tvekampe, skildret med elegance og dynamik i bevægelserne. Her ses lange sværd, båret i én hånd, med stor slagstyrke, så et hoved kløves. Det er ikke muligt at sætte kampscenen i forbindelse med en konkret historisk – eller bibelsk – begivenhed.
.
Prædikestolen i Outrup Kirke er karakteristisk for den brug af fornemt foldeværk og akantusornamenter i ungrenæssancens træarbejder, der ses i en række af områdets kirker. Stolen er dateret til 1582 af en reliefskåren inskription. Farvekompositionen skyldes en restaurering i 1931, hvor der blev skelet til altertavlens farveholdning, som blev nyopmalet i 1852.
.
Sankt Jacobi Kirke og det gamle rådhus omkring Torvet i Varde set fra Den Gamle Kirkegaard. Kirken er opført af granitkvadre i 1100-tallet, mens tårnet blev tilføjet i senmiddelalderen. 1809‑12 blev den omdannet til en korskirke med sten fra byens anden kirke, Sankt Nicolai Kirke, der var blevet nedbrudt i 1809.
.
Vester Starup Kirkes interiør set fra vest.
.

Artikelstart

Af Varde Kommunes 32 kirker stammer 24 fra middelalderen, mens syv er opført i årene fra 1891 til 1929 og en enkelt, Rousthøje Kirke, i 1961.

Kirker med romansk oprindelse

Det dominerende byggemateriale til de romanske kirker er granitkvadre. Det gælder kirkerne i Fåborg, Henne, Horne, Kvong, Lunde, Næsbjerg, Nørre Nebel, Tistrup, Vester Starup, Ølgod og Øse samt Sankt Jacobi i Varde. Kirkerne i Alslev, Janderup, Outrup, Ål og Årre blev påbegyndt i kvadre, men da byggerierne var omtrent halvvejs, blev de fortsat i de importerede vulkanske tufsten, som man kendte fra Ribeområdet. Rene romanske tufstenskirker er Billum og Lydum Kirker. Typisk for tufstensbyggeriet er en rig udsmykning i form af liséner med rundbuefriser eller krydsende rundbuer. Thorstrup Kirke blev påbegyndt i kvadre, men fuldført med rå og kløvet kamp, mens det omvendte var tilfældet i Strellev Kirke. Ansager Kirke blev bygget med rå og kløvet kamp vekslende med jernal, og apsiden i Vardes Sankt Jacobi Kirke er næsten helt af jernal.

Der er kun få eksempler på romansk stenskulptur, heriblandt en korsprydet Golgatahøj på en kvader i Alslev Kirke, en indridset fremstilling af to løvedyr eller drager, der spiser af Livstræet over præstedøren i Fåborg Kirke samt et mandshoved og en løve i Ølgod Kirke. De fleste af de romanske granitfonte er også sparsomt ornamenterede bortset fra døbefonten i Årre Kirke med relieffer af fantasidyr. I Ansager Kirke hænger en senromansk klokke fra ca. 1225. Aal Kirke har en stor romansk kalkmaleriudsmykning fra 1200‑25 med scener fra bl.a. Sankt Nicolajs legende og en dramatisk frise med kæmpende, krigsklædte ryttere.

Kirker i den gotiske periode

Der er kun opført to gotiske nybygninger i området. Det drejer sig om den unggotiske teglstenskirke i Hodde, der er fra ca. år 1300, og som har form som et langhus uden særskilt kor, og den lille teglstenskirke i Ho, der trods sin romanske plan med skib og smallere kor menes at være opført i ca. 1450.

I gotisk tid sørgede kirkeværgerne ved flertallet af kirkerne for tilbygninger i form af tårne og våbenhuse. En del kirker fik desuden indbyggede hvælv, og i Billum, Janderup, Lydum, Ansager og Alslev Kirker fulgtes hvælvslagningen op med ornamentale kalkmalerier, som bl.a. blev udført af den såkaldte Liljemester.

Kommunens kirker er usædvanlig rige på bevaret gotisk inventar. I Henne Kirke ses ikke alene den gotiske højaltertavle, men også to sidealtertavler fra hhv. kirkens Mariaalter og et alter viet til Sankt Nikolaj. Desuden er der en stor unggotisk krucifiksgruppe med den korsfæstede Kristus og sidefigurerne Maria og Johannes. Lunde Kirke har en bevaret højaltertavle, hvis tre hovedfigurer er Gud med sin døde søn, Maria og Sankt Stefan. Desuden ejer kirken to figurer af Maria og Stefan, der formentlig stammer fra kirkens forsvundne sidealtre. I Vester Starup Kirke prydes alteret af en senmiddelalderlig fløjaltertavle med figurer af Gud med sin martrede søn, Maria og Martin af Tours samt i fløjene udskårne træfigurer af de 12 apostle og i fodstykket de 12 nødhjælpere (en gruppe af helgener). Desuden er der to løse figurer af Maria og Martin af Tours. Bevarede eller rekonstruerede altertavler med originale sengotiske figurer findes i Nørre Nebel, Oksby, Lønne og Ho Kirker, og hertil kommer løse figurer i bl.a. Janderup og Aal Kirker. Gotiske krucifikser hænger bl.a. i kirkerne i Billum, Fåborg, Ølgod og Hodde. I Alslev Kirke findes en sjælden, ottesidet gotisk beholder til alterbrød. Store, støbte malmdøbefonte står i Sankt Jacobi Kirke, fra 1437, og i Ølgod Kirke, fra 1455.

Det rige senmiddelalderlige inventar har fået lov til at overleve i større udstrækning på denne egn end i andre dele af Danmark. Men det er ikke ensbetydende med, at den lutherske reformation fra 1536 slog mindre effektivt igennem her.

Kirker i den efterreformatoriske periode

I kommunens kirker findes der meget usædvanlig velbevaret træskåret kirkeinventar fra de første hundrede år efter Reformationen. Karakteristisk for egnen er træskæringer fra midten af 1500-tallet med en blanding af gotisk og ungrenæssancestil i form af såkaldt foldeværk eller slyngede akantusornamenter mellem søjler. Af tidlige eksempler kan fremhæves prædikestolene i Henne fra 1573, Ho fra ca. 1575 med genbrugte senmiddelalderlige apostelfigurer fra en altertavle, Nørre Nebel fra 1576, Næsbjerg fra 1579, Lønne og Outrup begge fra 1582, Horne og Lunde begge fra 1583, Øse fra 1584, Kvong fra 1587 og Alslev fra 1592. Flere af prædikestolene var oprindelig anbragt som midterparti i et lektorium (skranke), der løb på tværs foran korbuen hævet over gulvet, men blev senere flyttet og tilpasset en placering ved den ene langvæg i skibet. Kirkebænke med udskårne gavle fra samme periode som ovennævnte prædikestole findes bl.a. i Næsbjerg, Billum, Lunde, Årre og Henne Kirker. En tidlig luthersk altertavle med fløje og originalt korsfæstelsesmaleri fra 1581 ses i Lydum.

Altertavler har kirkerne ventet lidt længere med at anskaffe, til tiden efter år 1600, når de da ikke valgte at beholde de middelalderlige tavler eller som i Lunde og Nørre Nebel Kirker at genbruge sengotiske figurer i de nye renæssancetavler. Nogle særlig fine renæssancealtertavler ses i Ølgod fra 1596, Sankt Jacobi fra 1616 og Billum fra 1647. Fra bl.a. 1700-tallet kan fremhæves et par livfulde, udsavede og illusionsmalede rokokoaltertavler fra 1764 i Tistrup Kirke af Anders Windfeldt og fra 1769 i Hodde Kirke, signeret af Troels Pedersen. I Janderup Kirke står en usædvanlig skriftestol fra 1700-tallet med en lænestol til præsten omgivet af et knæfald til de skriftende sognebørn.

Arkitektonisk satte århundrederne efter Reformationen ikke stort præg på kirkerne. En undtagelse er kirkerne i Ansager, Hodde, Horne, Thorstrup og Tistrup, som alle hørte under herregården Nørholm, hvis energiske ejer A.C. Teilmann bl.a. ombyggede tårnene og forsynede flere af dem med pyramidespir kronede af en vindfløj med en gylden trane, hentet fra Teilmanns våbenskjold.

I slutningen af 1800-tallet var det en konsekvens af demografiske forandringer i området, at der blev opført nye kirker i mere afsides dele af de gamle, store sogne. Det begyndte i Ansager i årene 1889‑90 med opførelsen af et stort tværskib på den middelalderlige kirke ved Hector Estrup. I 1891 blev den gamle stråtækte Oksby Kirke nedrevet til fordel for en enkel, nyromansk rødstenskirke tegnet af Frits Uldall, som samme år også stod bag opførelsen af en næsten tilsvarende kirke i Mosevrå. Året efter fulgte en nyromansk teglstenskirke i Bejsnap, tegnet af J.B. Løffler, der ellers mest er kendt som middelalderekspert på Nationalmuseet.

Den lille nyromanske Børsmose Kirke fra 1902 havde Fr. Bang som arkitekt, mens den middelalderlige Lønne Kirke i 1904 blev afløst af en hvidkalket kirke i historicistisk stil af Johannes Magdahl Nielsen. I årene 1909‑10 fik Ansager Sogn to nye store, hvidkalkede kirker i hhv. Stenderup og Skovlund, der begge er tegnet af Harald Lønborg-Jensen. Axel Hansen opførte i 1929 Agerbæk Kirke i Fåborg Sogn som en hvidkalket bygning i gotisk stil med en tagrytter i renæssancestil, der i 1971 blev afløst af et tårn. Kommunens yngste kirke, Rousthøje fra 1961, er tegnet af Kaj Øhlenschlæger og Knud Nordby Nielsen som et tårnprydet langhus af tegl i traditionel kirkeform.

Af kirkekunst efter år 1900 kan nævnes Hans Agersnaps altermaleri i Skovlund Kirke fra 1910, Johan Thomas Skovgaards altermaleri af Den gode hyrde i Bejsnap Kirke fra 1914, Erik Pedersens gotisk inspirerede altertavle i Årre Kirke fra 1931, Stefan Viggo Pedersens kalkmaleri i Øse Kirke af Kristus, der åbenbarer sig, dateret 1943, og sammes magtfulde fresko af Kristi genkomst i Thorstrup Kirkes apsis fra 1950. Desuden kan fremhæves Paul Høms altermaleri, fresko og glasmalerier i Kvong Kirke fra 1952‑53, Jens Urups fresko med påskemotiver på nordvæggen i Lydum Kirke fra 1950 og samme kunstners glasmalerier fra 1971 i Aal Kirke. Erik Heide leverede i år 2000 et smedejernsrelief af Indtoget i Jerusalem til alterbordet i Aal Kirke, og i Agerbæk Kirkes tredelte altertavle indsattes i 2006 Marianne Juul Andersens relieffer med et Golgatamotiv.

Ødekirker

Fire af Varde Kommunes ødekirker er nævnt i de skriftlige præsteindberetninger 1638‑39 som ødekapeller og er sandsynligvis nedlagt kort efter Reformationen. Det ene er Sankt Enders Kapeli Oksby beliggende ved Kapelhøj, hvor lig skyllet op af havet blev begravet indtil ca. 1870, og hvor sagn fortæller om præstegård og kirkeinventar. Et andet er Sankt Folmers Kapel, der lå ved en helligkilde mellem Alslev Mølle og Toftnæs. I tilknytning til kapellet er kirkeinventar også omtalt. Det tredje er Sankt Birgittes Kapel også kaldet Sankt Gertruds Kapel i Sig, hvor arkæologiske undersøgelser har afsløret fundamenter til en romansk stenkirke med tilhørende kirkegård samt en yngre rektangulær bygning, der er tolket som et muligt senmiddelalderligt kapel. Det fjerde er kapellet på Kapelbjerg lige uden for Varde, hvor man efter Reformationen begravede dem, der ikke var værdige til at blive begravet inde i byen. En femte ødekirke, Lydum Kapel, der er nævnt i 1541, blev formentlig også nedlagt umiddelbart efter Reformationen.

Da ingen af dem er nævnt i en liste over sognekirker fra ca. 1380, må eventuelle sognefunktioner hos dem være ophørt i årene efter den sorte død i ca. 1350. De er muligvis fortsat som kapeller i senmiddelalderen.

De tre eksisterende kirker i Ho, Oksby og Lønne har alle haft forgængere, der lå andre steder. Ho Kirke blev ifølge præsteindberetningen i 1638 flyttet fra et sted betegnet Kirkebjerg i ca. 1450. Oksby Kirke er flyttet to gange. Den lå først syd for afløseren, der ca. år 1500 blev opført i bindingsværk i den nuværende Oksby Klitplantage, og hvis kirkegård er fredet. Den anden kirke var i brug frem til 1891. Lønne Gamle kirke, der lå ca. 600 m syd for den nuværende, bestod af skibet fra en tidlig middelalderlig tufstenskirke, hvis kor blev nedrevet i 1750. Skibet var desuden forsynet med en gotisk vestforlængelse. Kirken blev nedrevet i 1903.

Varde havde oprindelig to sognekirker, og en kongelig tilladelse til at nedrive Sankt Nicolai Kirke blev givet 1537, men det skete dog først i 1809. Kirken, der med undtagelse af koret blev arkæologisk undersøgt 1981‑82, viste sig at have bestået af et tufstensskib med tilbygget sideskib, tårn og våbenhus.

Der findes sagn om en nedlagt kirke i Kjelst, og en række genbrugte kvadre i Næsbjerg Kirke, indmuret før tårnet blev bygget i senmiddelalderen, menes at komme fra en anden kirke. Også ved Gammelkirke i Grimstrup Krat er der ubekræftede efterretninger om en nedlagt kirke.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker