Kirker i Vejen Kommune

Middelalderkirkerne er alle opført i den romanske periode og med anvendelse af granitkvadre. Ni kirker er udelukkende af kvadre, mens resten er opført i et blandet materiale, herunder rå kamp og i mindre grad rhinsk tuf, teglsten, flint og frådsten. Et par af kirkerne hæver sig ved deres størrelse og udformning op over gennemsnittet. Den store kvaderkirke i Andst rummer således interessante arkitekturmæssige detaljer, der forbinder den med landsdelens hovedmonument, domkirken i Ribe. Portalens komposition og de fint huggede detaljer, bl.a. det reliefsmykkede tympanon med en fremstilling af Kristus mellem Peter og Paulus, vidner om høj stenhuggerstandard.

Også Hygum Kirke er sjældent helstøbt med fine bygningsmæssige detaljer. Apsisfacaden prydes her af rundbuede blændingsfelter opdelt af halvsøjler med baser og kapitæler, mens sydportalens bue hviler på sten udformet som to par løvehoveder; det ene med et menneskehoved i gabet. Føvling Kirke, ligeledes en stor og velbevaret kvaderstenskirke, er formentlig opført i begyndelsen af 1200-tallet. Det gælder i hvert fald skibets tagværk, hvor dele af tømmeret er fældet i perioden 1191‑1214. Dateringen af Malt Kirke, der falder i sidste tredjedel af 1100-tallet, er derimod baseret på møntfund i koret. I korgulvet er også fundet rester af et såkaldt gyldent alter, omfattende stumper af forgyldt kobber, herunder små spir med bjergkrystaller i toppen, der nu opbevares på Nationalmuseet. Kirkens hovedstykke er døbefonten, et mesterværk, på hvis kumme er gengivet fire parvis kæmpende krigere i højt relief. Flere af områdets øvrige kirker rummer også interessante romanske døbefonte, med Skodborg Kirkes som en af de mest særprægede.

I kommunen er ingen kirker bygget i den senere del af middelalderen, men adskillige udvidelser og ombygninger i form af hvælvinger, tårne, våbenhuse samt øst- og vestforlængelser fandt sted.

Af inventargenstande er bevaret en del træskårne figurer fra sengotiske altertavler og krucifiksgrupper. En sjælden unggotisk sidealterfigur af Sankt Michael og dragen fra ca. 1230‑60 fra Lindknud Kirke er nu i Museet på Koldinghus. I Lintrup Kirke er et tidligere korbuekrucifiks fra ca. 1250 placeret på kirkens alter, og i Hygum Kirke dominerer det 2 m høje krucifiks fra 1200-tallets slutning endnu interiøret. Hygum Kirke rummer også en fornem jernbunden senmiddelalderlig kirkekiste, mens Andst Kirke har bevaret en figurrig fløjaltertavle fra ca. 1515.

Lensmanden til Koldinghus, Caspar Markdanner, var i årene 1588‑92 på kongelig ordre ansvarlig for opførelsen af Andst Kirkes tårn. I spidsen for det praktiske arbejde stod sandsynligvis den kongelige bygmester Hercules von Oberberg, der i 1500-tallets sidste halvdel fornyede en del af landsdelens fyrsteboliger, herunder slottene Hansborg, Sønderborg og Koldinghus. Tårnet i Andst blev opført som et styltetårn med arkadeåbninger mod nord, vest og syd, der nu alle er tilmurede. Den øvre afslutning udgøres af von Oberbergs særlige signatur, det løgformede lanternespir. Markdanner var i 1605 tillige medvirkende til indsættelsen af skibets fornemme kassetteloft, der dog siden er hårdt restaureret.

Gesten Kirkes altertavle fra ca. år 1600 bærer ligeledes Markdanners våben og navnetræk. Stolegavlene i den samme kirke har indskårne navne på brugerne, suppleret med bomærker som Jonas i hvalfiskens bug for præsten Jonas Jensen Kolding. Øster Lindet Kirkes interessante barokaltertavle er en ombygget gotisk fløjaltertavle. Flere kirker har fine prædikestole i ungrenæssance. Blandt gravminderne kan fremhæves en runeligsten i Føvling Kirke, sat over en vis Esbern Langsom og ifølge et brev fra 1642 først lagt på en adelsmands grav og så på en bondes.

Områdets 11 nye kirker er kommet til i perioden 1854 til 1928, dog med hovedvægten i årene 1885‑1909, hvor hele otte kirker blev bygget. Af de 11 kirker er Jels, Holsted, Veerst, Vejen og Folding Kirker opført efter nedrivning af romanske kirker, hvis byggematerialer og inventar er delvis genbrugt i de stående bygninger.

Tidens fremherskende arkitekturstrømning, historicismen, dominerer helt som forbillede for de nye kirker. Særligt de nyromanske former var populære, som det fx ses i Holsted Kirke, der blev opført 1885‑86 efter tegning af Tage Olivarius. Den består af et kvadratisk kor og et bredere, rektangulært skib samt et tårn i vest, et skema, der overordnet set gentages i flere af kommunens kirker. Hovborg Kirke, der er tegnet af Claudius August Wiinholt og indviet i 1896, er dog opført som en centralkirke med form som et græsk kors og et nu noget nedskåret tårn over korsskæringen. Den oprindelige valgmenighedskirke i Askov fra 1899‑1900 har treskibet, basilikal form med asymmetrisk placeret tårn over vestenden. Kommunens nyeste kirke, Sankt Peders Kirke fra årene 1927‑28 i Holsted Stationsby, er tegnet af Axel G. Jørgensen. Den er bygget som en traditionel middelalderkirke med et klassicistisk indre.

Af nyere kunst i kommunens kirker må især fremhæves altertavlen i Folding Kirke, der er fra 1634, men dækket af et dramatisk og suggestivt maleri af Jesus, der stiller stormen på Genesaret Sø, udført i 1978 af Sven Havsteen-Mikkelsen.

Af fem kendte ødekirker fra Vejen Kommune stammer to fra middelalderen. Dover Kirke i Lintrup Sogn er omtalt i en sogneliste fra ca. 1380, men blev kort før 1436 betegnet som øde. Den kan have fungeret som kapel til årene omkring Reformationen. Kirketomten er ikke sikkert lokaliseret, men den skal have ligget i byens udkant, og der er omtalt fund af frådsten og tegl.

Ødekirken i Hillund i Øster Lindet Sogn er omtalt et par gange i 1700-tallet, hvor den også kaldtes Holundskirke. Ruiner af kirken blev omtalt i 1809, og den har ligget på grænsen til Vester Lindet ejerlav i Gram Sogn. Den er sandsynligvis nedlagt som sognekirke før ca. 1380, men kan som Dover efterfølgende have fungeret som kapel. Kirkerne i Holsted, Vejen og Folding blev erstattet af nye kirker i hhv. 1886, 1896 og 1898, de to første tillige med en anden beliggenhed. Holsted Kirke var sandsynligvis allerede i romansk tid forlænget mod vest. Den var bygget af romanske kvadre og blev i senmiddelalderen forsynet med tårn og våbenhus af tegl. Vejen Gamle Kirke var en romansk kvaderkirke med fine arkitektoniske detaljer, hvortil der i tegl var tilbygget et tårn og et våbenhus i nord. Folding Kirke bestod af apsis, kor og skib af rå og kløvede kampesten, hvortil der i tegl var bygget et våbenhus og sandsynligvis et tårn.

Læs mere om kultur i Vejen Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Vejen Kommune
• Religion og trossamfund i Vejen Kommune
• Kirkegårde i Vejen Kommune
• Voldsteder og herregårde i Vejen Kommune

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker