Kirker i den gotiske periode i Aalborg Kommune

Sengotisk fløjaltertavle i Komdrup Kirke fra ca. 1520. I hovedfeltet ses Nådefaderen holde Kristus. Han flankeres af en stående Maria med barnet og Johannes Døberen. Helgenfigurerne i sidefløjene tilhører gruppen af nødhjælpere.
.
Budolfi Kirke i Aalborg. I kirkens senmiddelalderlige tårn er ophængt fire yngre klokker: Stormklokken, Den Store Klokke og Den Lille Klokke fra 1600‑1700-tallet samt en Gis-klokke støbt i 1979. Som erstatning for det oprindelige klokkespil med 18 klokker fra 1934 blev der i 1970 også ophængt et nyt klokkespil på 48 klokker. Tårnets urværk er udført af urmager Jens Christensen Sahl i 1795.
.
Biskop Henning Toft Bro holdt festgudstjeneste for det officielle Aalborg i Aalborgs domkirke, Budolfi Kirke, d. 2. januar 2017.
.

Hvor den tidlige del af middelalderen var rig på kirkegrundlæggelser, er gotikken, nærmere betegnet den sengotiske tid, først og fremmest kendetegnet ved talrige udbygninger af eksisterende anlæg. De fleste kirker blev i denne periode udvidet med tårne og våbenhuse og fik desuden nyt inventar og ofte også kalkmalede udsmykninger på de nyopførte hvælv. I senmiddelalderen var der en veludviklet og blomstrende kalkmaleritradition omkring Limfjorden, der bl.a. blev dyrket på de såkaldte værksteder i Sæby og Sebber.

De største gotiske ændringer skete i købstadskirkerne, der måtte følge med tiden og udvides eller om- og nybygges. I Aalborg Kommune er det da også Budolfi Kirke, der siden 1554 har fungeret som Aalborgs domkirke, der er periodens hovedmonument. Kirken er opkaldt efter den engelske helgen Sankt Botulf. Kirkens komplicerede bygningshistorie rummer endnu en del ubesvarede spørgsmål. Den nuværende bygning, på hvis plads der muligvis har stået først en trækirke og siden en kvaderstenskirke, hvoraf rester endnu kan ses under koret, er i sin kerne formentlig opført i 1400-tallet. De ældste dele er af gule munkesten og udgøres af skib og tårn, mens sideskibene mod nord og syd muligvis er en smule yngre. Kapellet på tårnets sydside, det nuværende våbenhus, blev opført i ca. 1520, jf. de kalkmalede dekorationer. Kirken har siden opførelsen undergået flere store istandsættelser og ombygninger. Tårnets spir er således fra årene 1778‑80, og sakristiet på nordsiden fra 1899‑1900, mens det nuværende kor er fra 1941‑43, da kirken blev forlænget med 14 m mod øst. I Budolfi Kirkes indre findes i våbenhuset ved tårnets sydside sjældne kalkmalede udsmykninger, der er udført 1510‑25 af Sæbyværkstedet, der også står bag Nibe Kirkes bemærkelsesværdige dekorationer.

Af områdets øvrige, gotiske nybygninger skal de kystnære kirker i Nibe, Mou og Storvorde fremhæves. Førstnævnte er en overhvælvet, gotisk teglstenskirke fra 1400-tallet. Den består af et langhus, en søndre korsarm, tårn i vest og et våbenhus ved sydsiden. Det nuværende korparti var oprindelig smallere, men fik sin nuværende form omkring år 1500. En nordre korsarm er forsvundet. Kirken, der i katolsk tid var valfartsmål, var indviet til Sankt Jodokus (Sankt Jost), der ellers ikke var meget dyrket her i landet. Ved kirkens restaurering blev der afdækket betydningsfulde kalkmalerier fra 1500-tallets første årtier i søndre korsarm. Udsmykningen er udført af to forskellige værksteder, hvoraf de ældste af Sæbyværkstedet er dateret ved indskrift til 1507.

Mere interessante er udmalingerne fra årene 1510‑20, der er udført af Sebberværkstedet. Her er legenden om Sankt Jørgen afbildet over 13 scener, hvilket er landets absolut længste fremstilling af sin slags; enkelte af motiverne findes kun i Nibe Kirke. Også Mou Kirke er en gotisk, overhvælvet teglstenskirke. Storvorde Kirke er på alder med de to førnævnte kirker, men afviger ved at være opført over en romansk grundplan med et rektangulært skib og et smallere kor mod øst. Måske har den også haft en romansk forgænger. Det gule munkestensmurværk er i al fald isprængt granit og heriblandt enkelte eventuelt genbrugte kvadre. I kirkens indre er en række simple, men interessante, senmiddelalderlige kalkmalerier med bl.a. rosetter og stjerneformer, og i tårnrummet ses en sjælden type kalkmalet draperi fra tiden 1750‑75.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Aalborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirker i den gotiske periode

Eksterne links