Kirkestræde 15, Køge

Bygningen er opført før 1761. 1857 omtales forhuset som grundmuret i stueetagen), og 1882 påbygget den tredje etage mod gården (fabriksetagen).

Bygningen ligger i en sidegade anlagt parallelt med handelsgaden Nørregade. Grundstykkerne er forholdsvis små og ofte bebygget langs grundstykkets kanter. Bebyggelsen består typisk af en blanding af mindre bygninger huse og boder, der oprindeligt var beboet af håndværkere eller udlejet til fattigfolk. Det fire fag lange forhus er to etager højt mod gaden og tre etager mod gården. Det er grundmuret mod gaden ellers i bindingsværk. Gadesiden er pudset og gulkalket med hvid kordongesims og gesims. Gadesidens anden etage har bindingsværk af egetømmer med huller efter gennemstukne bjælker, tredje etage har spinkelt fyrretømmer. Forhuset dækkes af et teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen, den er let forskudt mod nord. Hertil kommer to kviste mod gaden og mod gården en fabrikskvist, der fremstår som en ekstra etage. De torammede vinduer med tre glas er hvidmalede og i traditionel stil. Hertil kommer en traditionelt udformet, grønmalet fyldingsdør. I det indre giver døren i stueetagen adgang til en gennemgang, der fører til gården, og desuden rummer en etløbstrappe. Desuden omfatter stueetagen et værelse mod gaden og et kammer mod gården. På første sal er der to stuer mod gaden på to og tre fag. Der er bevaret ældre snedkerdetaljer på første sal. Rummene mod gården er indrettet til køkkener. Planen repræsenterer således en videreførelse den bodebebyggelse med dobbelt rumfølge (stue og kammer kombineret med en gang), der kendes fra f.eks. Nyboder i København og er en videre udviklingen af de ældre fattigboder med enkelt rumfølge.

Huset udgør et vigtigt element i gadebilledet og viser gennem sin beskedne størrelse, at der hovedsagelig har boet håndværkere og mindrebemidlede i denne baggade i kontrast til de rige købmandsgårde langs f.eks. Brogade. Bygningen udgør et vigtigt enkeltelement i Køges førindustrielle bebyggelse, og fortæller gennem sin udformning om byens socialhistorie.

De kulturhistoriske værdier knytter sig til rumopdelingen og facadens begrænsede dekoration, der giver et indtryk af, hvordan boligforholdene har været for den mindre bemidlede del af befolkningen i en traditionel købstad i 1700-tallet og op gennem 1800-tallet.Bygningen, herunder planen, repræsenterer en videreførelse den bodebebyggelse med dobbelt rumfølge (stue og kammer kombineret med en gang), der kendes fra f.eks. Nyboder i København og er en videre udviklingen af de ældre fattigboder med enkelt rumfølge.

De arkitektoniske værdier knytter sig til bygningens traditionelle byggeskik i form af bindingsværk, tegltaget, gesimsbånd, døre og de ældre opsprossede vinduer. Her til kommer farvesætningen og de ubrudte tagflader samt bygningsdetaljer i det indre som døre, rammer og fodlister.

Læs videre om

• Blikkenslagergården, Køge
• Herfølge Station, Køge
• Norske Løve, Køge

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen