Klareboderne 3 ligger på Klareboderne 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Forhuset i Klareboderne 3 er opført mellem 1731 og 1734 af murermester og stukkatør Abraham Stoy. Stoy var en meget benyttet håndværker i København, enkelte kilder udnævner ham til byens førende murermester i 1730, da han købte grunden. Han havde dog ikke råd til at bo alene i hele forhuset, og bygningen har derfor været opdelt i en større bolig mod nord og en mindre mod syd. Stoy havde planlagt at bo i den sidstnævnte, hvilket kan ses i stukken, hvor hans initialer A.S. fremgår. Stoy døde inden bygningen stod færdig, og en af hans medarbejdere, Böhme, overtog byggeriet og færdiggjorde det. Bygningen har efterfølgende været beboet af enten en enkelt familie eller flere familier på samme tid.Bygningen havde oprindeligt frontispice over fem fag. Det oprindelige mansardtag blev i første omgang ombygget inden 1748. Frontispicen er forsvundet mellem 1760 og 1788. Dekorationen på porten og sidefløjen mod gården stammer fra 1904 og er tegnet af arkitekten Leuning Borch, mens hjørnekarnappen blev tilføjet i 1926 og er tegnet af arkitekten Henning Hansen. Borgerdydskolen havde i begyndelsen af det 19. århundrede lokaler i bygningens to øverste etager, hvor blandt andet filosoffen Søren Kierkegaard tog studentereksamen. Boghandler Søren Gyldendal købte ejendommen i 1787 og siden da har Gyldendals Forlag holdt til i Klareboderne 3.

Beskrivelse

Klareboderne er en sidegade til Købmagergade og nr. 3 ligger i midten af gaden. Ejendommen er et større bygningskompleks, som består af både for-, side- og baghus samt et sammenbygget forhus på Pilestræde 53-55, men da kun forhuset er fredet, vil hverken side- eller baghuset i det følgende blive beskrevet. Klareboderne 3 er et femten fag bredt og tre etager højt grundmuret forhus med kælder og loftetage. Facaden er pudset og hvidmalet. De fem midterste fag udgør en dekoreret risalit, og hele facaden afsluttes af en sparrenkopgesims. I hvert af yderfagene er en portgennemgang placeret, den ene med et indrammet felt med ornamentik, og ved siden af disse ses to kældernedgange, begge med en konsolbåren dækplade og skodder. Taget er mansardtag med sortglaserede tegl med syv kviste mod gaden og fem mod gården, alle placeret i mansarden, herover ses en gennemgående kvist med mindre vinduer. I rygningen sidder en skorstenspibe med krave og sokkel. På gårdssiden ses i hjørnet, der støder op til forhuset på Pilestræde, en karnap. Alle vinduer er ældre firerammede, hvidmalede og småsprossede vinduer med undtagelse af torammede, sortmalede kældervinduer og kvistvinduer samt torammede vinduer i den øverste etage på gårdsiden. I de fem midterste fag på gadesiden har vinduerne indfatninger med stukrammer. Vinduerne har sålbænke af skifer på facaden mod gården. I det indre er der adgang til alle etager ad en trappe i hver ende af forhuset, og grundplanen er præget af en delvist bevaret planløsning med høje stuer en suite mod gaden, mindre rum mod gården. Første etage bærer præg af delvist bevarede rum mod gaden, enkelte nye vægge og et stort åbent rum mod gården. På de øvre etager er der en fordelingsgang med rum af forskellige størrelser på hver side. Loftet er delvist indrettet til kantine i et stort rum med synlig bjælkekonstruktion. I det indre er interiørerne gennemgående præget af bevarede, ældre overflader: bræddegulve, pudsede lofter med stuk, væg- brystnings- og lysningspaneler, vinduesdetaljer, enkelte og dobbelte fyldningsdøre med greb, beslag og gerichter samt nyere overflader i form af glatte døre, gipsvægge og parketgulve.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Klareboderne 3 knytter sig til forhusets eksteriør og størrelse, der adskiller sig markant fra de omkringliggende bygninger i Klareboderne. Forhuset dominerer gadebilledet og er således med sine 15 fag væsentligt større end naboejendommene på fire eller fem fag og har desuden en rigere udsmykket facade. Hertil kommer gårdmiljøet bag forhuset, hvor brolægningen, side- og baghusene samt forhuset mod Pilestræde 53-55 skaber en intim stemning i det lukkede gårdrum. Klareboderne 3 er således i væsentlig grad med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Klareboderne 3 knytter sig i det ydre til det unikke anlæg, der står som et velbevaret eksempel på et prominent københavnsk borgerhus med underordnede bygninger fra begyndelsen af 1700-tallet. Hertil kommer facadens udformning som et typisk eksempel på datidens borgerlige arkitektur, hvor midterpartiet bliver fremhævet i form af både risalit og ornamentering omkring vinduerne i risalitten. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningens traditionelle plan med store repræsentative stuer mod gaden. Hertil kommer hierarkiet mellem bygningens etager med første etage som den fornemmeste. Det ses blandt andet ved, at rummene har større loftshøjde og fornem stukkatur og paneler i interiørerne end på de øvrige etager. Endvidere skal den barokke hovedtrappe og de for barokken typiske lodposter fremhæves, da de ligeledes afspejler de svulstige træk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Klareboderne 3 knytter sig i det ydre til forhusets stramt symmetrisk og taktfast opbyggede facade, der ved sin anselige længde og udsmykning gør, at bygningen hører til blandt de mest arkitektonisk imponerende i kvarteret. Med enkle virkemidler fremhæves midterpartiet dels ved fem fags risalitten, der med en halv murstens fremspring skaber en svag reliefvirkning, dels ved det rigt udsmykkede vinduesparti, hvor vinduerne kobles sammen med stukkeret udsmykning med kraftig profilerede og fantasifulde indramninger med bånd- og plantedekorationer i det midterste fag. Sammen med de svagt tilbagetrukkede vinduer skaber risalittens svage reliefvirkning en levende og fornem facade. Endvidere har portene arkitektonisk værdi, især skal den sortmalede hovedport med sit halvbueformede overvindue med stukkatur og inskription fremhæves, da den tydeligt markerer forhusets fornemmeste indgang. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets hovedtrappe, hvis brede løb og durchsicht gennem dokkebalustre sammen med bagvangens halve vægpanel med en let profileret kronliste og fodpanel samt udsavede, flade pyntebalustre skaber et elegant og fornemt trapperum, der understreges af den ornamenterede fyldningsdør med glas mod portrummet. Hertil kommer de, i enkelte rum, kannelerede vægpaneler, der sammen med lignende kannelerede gerichter giver et ensartede og helstøbt udtryk. Første etages rum mod gaden med stukkatur, malede vægfelter samt fint profilerede brystnings- væg- og lysningspaneler skal endvidere nævnes, da de fremhæver rummenes repræsentative funktion, især skal stukkaturen i stuerne mod gaden betones, da bånd- og muslingeornamenterne i lofterne er de samme motiver, der ses rundt om vinduerne på facaden. Dette sammentræf i motivvalg skaber en helstøbt oplevelse af arkitekturen både inde og ude.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links