Klarupgård ligger omgivet af marker og bøgeskov. Gårdens historie strækker sig tilbage til 1285, da kong Erik Klipping skænkede den til Jakob Nielsen Blaafod. Klarupgård var efter sigende en af de første gårde, der blev brændt under Grevens Fejde, hvor lensmanden Bagge Griis blev dræbt. Gårdens ejerhistorie er præget af mange og hyppige skift mellem flere adelsslægter, herunder både Banner og Vind. Den trefløjede hovedbygning er formentlig fra sidst i 1600-tallet, opført i bindingsværk og i ét stokværk, der afsluttes af et rødt tegltag, som brydes af en gavlkvist over hoveddøren.
Klarupgård

Klarupgård ligger nord for byen Klarup og er formentlig kendt af mange fra TV 2-julekalenderen Tvillingerne og Julemandenfra 2013. Ombygningen fra omkring 1790 ses tydeligt ved de sænkede løsholter (vandrette tømmerstykker, der ligger på tværs mellem to stolper), der skulle gøre plads til større vinduer. Et andet tidstypisk træk er hoveddøren, der er nyklassicistisk med
kraftige, udskårne relieffer.
Videre læsning
Læs mere om Herregårde og voldsteder i Aalborg Kommune
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Herregårde og voldsteder