Klejtrupstenen er en runesten fra ca. 970-1020. Stenen blev i 1978 fundet under pløjning af et engstykke ved nordenden af Klejtrup Sø. Skønt noget tydede på, at stenen oprindeligt var rejst på fundstedet tæt ved vej eller vadested, viste senere udgravninger, at stenen har ligget i sandet i det lave vand sammen med bl.a. en stor kløvet sten og skærver fra stentilhugning. De lå tæt ved store stolper, måske fra en bådebro (C14-dateret til ca. 1150). Det tyder på, at stenen er tabt under transport til bygningen af kvaderstenskirken på den anden side af søen i slutningen af 1100-tallet. Også det forhold, at første del af den uskadte indskrift mangler og må have stået på en anden tabt sten, taler for, at stenen er flyttet. Den består af gnejs og er 165 cm høj, 87 cm bred. Dybden kendes ikke.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "Ok æft Āmunda sunaRsun sin."
Oversat lyder indskriften: "Og efter Åmunde sin sønnesøn."
Stenen må have indgået i et anlæg af mindst to sten, siden første del af indskriften mangler. Den er som den eneste danske sten rejst af en bedstefar.
