I dag er larmen fra gravemaskinerne for længst forstummet, og størstedelen af Klintholm Kalkgrave henligger som et rekreativt naturområde. Frem til 1960’erne foregik der dog en betydelig indvinding af kalk, mergel og flint i området. Kalken blev især udnyttet til jordbrugskalk, der skulle modvirke en forsuring af landbrugsjorden, mens flinten blev brændt og knust for at blive brugt til fajance.
.

Ved Klintholm ud mod Storebælt ligger en række nedlagte kalkgrave, hvor der fra 1940’erne og frem til 1960’erne blev indvundet kalk. Den store kalkforekomst bestod af bryozokalk og Kerteminde Mergel, som er ler med et højt indhold af kalk.

I en af gravene kan man stadig se et profil af aflejringerne. Nederst ligger den hvide bryozokalk fra Danien. Kalken består af kalkslam og kalkskeletterne af bryozoer (mosdyr), som er små kolonidannende dyr, der levede i havet ned til 100 m’s dybde. Her dannede de 35 m høje og 5075 m lange banker, som i profilet ofte er markeret af mørke flintlag. Udfældning af calcitkrystaller har hærdnet kalken, der er rig på fossiler som bryozoer, koraller, søpindsvin, snegle, muslinger og hajtænder. Bryozokalken overlejres af Kerteminde Mergel fra Selandien. På grænsen mellem de to findes brokker af bryozokalk nederst i merglen og et tyndt lag af det grønne mineral glaukonit, der kun findes i havaflejringer. Brokkerne viser, at der formentlig har været et fald i havniveauet, som har tørlagt og eroderet i kalken, inden havet steg igen, og der blev aflejret mergel.

Siden indvindingens ophør har de gamle kalkgrave udviklet sig til et interessant naturområde med rene, kalkrige søer omgivet af artsrige overdrev. Den sydlige halvdel af området drives af Klintholm I/S, som ejes af Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner, der udnytter dele af området til deponering og behandling af affald. Resten af området er privatejet.

Hovedparten af de klare, turkisblå søer er opstået, hvor gravningen er nået under grundvandsspejlet. Desuden har det daværende Fyns Amt gravet flere mindre vandhuller, så området i dag rummer i alt godt 20 søer og vandhuller. Søerne har en rig undervandsvegetation med bl.a. kransnålalger, mens plantelivet på de omkringliggende overdrev omfatter arter som alm. månerude, majgøgeurt, rundbælg, stor knopurt og hulkravet kodriver. For at forhindre en tilgroning af søbredderne og overdrevene afgræsses en del af området.

Vandhullerne tjener bl.a. som ynglested for stor vandsalamander og klokkefrø. I 1980’erne uddøde klokkefrøen ellers i området, men efter en stor indsats med bl.a. udsætninger samt oprensning og gravning af nye vandhuller er den tilbage, og sammen med frøerne ved Tårup Strand i Nyborg Kommune udgør bestanden ved Klintholm i dag næsten hele den østfynske klokkefrøbestand. Det åbne, kystnære indvindingsområde er også attraktivt for fuglelivet, og gennem tiden er der iagttaget ca. 110 forskellige fuglearter her. Ud over småfugle som tornsanger og gulspurv omfatter ynglefuglene også gråstrubet lappedykker og rødrygget tornskade.

Søerne ved Klintholm er både udpeget som nationalt geologisk interesseområde og som Geosite under UNESCO. Sammen med søerne ved Tårup Strand indgår de desuden i det 46 ha store habitatområde Søer ved Tårup og Klintholm.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Svendborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land