I den sydøstlige del af Aabenraa Kommune ligger tre fredede præstegårde, der alle er opført i 1700-tallet. En fjerde og også fredet præstegård ligger i Øster Løgum nord for Aabenraa og er fra 1800-tallet, men formentlig med dele fra 1600-tallet.

På den gamle markedsplads i Kliplev indgår den bygningsfredede præstegård i et samspil med valfartskirken med tømret klokkehus og den ligeledes bygningsfredede Mørks Kro. Beliggenheden nær Hærvejen og kirkens undergørende Sankt Hjælper-krucifiks gjorde Kliplev til et mødested helt frem til Genforeningen i 1920, og kaldet hørte til Sønderjyllands bedste. Præsten Peter Breckling, der besad embedet i årene 1720‑53, opførte i 1747 ved den lokale bygmester Lorentz Jacobsen det statelige og velformede stuehus. Det hvidmalede, grundmurede og nu teglhængte stuehus har et markeret indgangsparti med pilastre og en segmentbuet fronton over indgangen.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aabenraa Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Præstegårde