Klitrosevej 4, Skagen

Huset har tidligere haft en anden placering, men blev på grund af frygt for oversvømmelse, flyttet i 1826 af den daværende ejer Karen Fladstrand. Huset var på dette tidspunkt et trefags hus i fjælleklædt bindingsværk med stråtag. I 1866 blev huset udvidet med et ekstra fag. I 1873 blev huset desuden udvidet med et udskud ud for nordsidens tre østligste fag. I en brandtaksation fra 1881 blev huset beskrevet med seks fag og i 1888 blev det udvidet til otte fag, og udskudet mod nord blev udbygget i hele huset længde. Huset stod på dette tidspunkt delvist i udmuret bindingsværk, og delvist fjælleklædt mens udskuddet mod nord var grundmuret. En del af taget havde fået tegl, mens resten var dækket med tagpap. I 1917 beskrives huset med fag svarende til en længde på 31 alen. Huset blev udvidet igen, og i 1932 var det 33 alen langt, grundmuret og hele taget var teglhængt.

Huset er fritliggende mellem andre sommerhuse i et område domineret af klitter og marehalm tæt på stranden og havet i Gl. Skagen. På grunden findes, nord for længehuset, et mindre udhus og en lav mur, der ikke er omfattet af fredningen.

Længehuset, der er i én etage med et udskud langs hele den nordre langside, er opført i grundmur, som er pudset og gulkalket. Huset står på en fremspringende, sorttjæret sokkel. Mod syd er en hvidmalet, muret gesims, mens der på nordsiden er en sortmalet, let skråstillet sugfjæl, samt flere synlige murankre. Taget er et teglhængt heltag med hvidtet kantforskælling og i tagryggen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Der er ingen tagrender. Længehuset har i alt syv todelte stalddøre, hvor af de tre ses på nordsiden og de fire på sydsiden, hvoraf tre har en diagonaltstillet rude. Dørenes beklædning varierer mellem sildebensmønster og lodretstillede brædder. Vinduerne er ældre, torammede og tredelte på sydsiden, mens de på nordsiden kun er todelte. I øst og vestgavlen findes et torammet vindue, og i vestgavlen yderligere et trerammet vindue. Alle døre og vinduer er malet røde og sidder i hvide murfalse med skrå bundfalse. På sydsiden er der mod vest tilbygget et lille grundmuret udhus med et tag af tagpap. Mod øst findes en tofløjet port og mod vest et femrammet vindue.

Indvendigt er bygningen opdelt med værelser i begge ender og i midten et køkken, tre små entréer, en stor stue, der er delvist gennemgående, samt toilet og bad. Værelserne mod vest er ikke sammenhængende med husets øvrige rum, men har direkte adgang fra haven. I alle rum er der delvist nyere delvist ældre trægulve og bræddelofter, hvoraf flere har synlige bjælker. Køkken, toilet og bad er opført i nyere materialer. I bygningen er bevaret mange ældre fyldingsdøre og et par ældre revledøre med greb.

Den miljømæssige værdi for længehuset knytter sig til det unikke, historiske lokalmiljø, hvor lave længehuse er placering let spredt mellem marehalmklædte klitter. Typisk anlagde man førhen husene, hvor det var mest bekvemt, og hvor klitterne gav mest læ, og netop denne planmæssige struktur er Klitrosevej 4 et tydeligt eksempel på.

Tillige har bygningens placering midt på grunden værdi, idet huset deler haven op i to rum, et mod syd og et mod nord, hvor et privat lille gårdrum dannes mellem huset og det murede udhus med halvmuren.

Længehusets kulturhistoriske værdi knytter sig til den langstrakte form, hvor det er muligt at aflæse de forskellige udvidelser gennem tiden, med flere og flere additioner af fag og udskud. De vestligste fags adskillelse af den gennemgående bindingsværksmur antages at være spor efter en tidligere opdeling med en mindre stald mod vest. I mange år var det almindeligt i Skagen at have lidt landbrug som supplement til det primære fiskeri-erhverv.

Hertil kommer de kulturhistoriske værdier, der knytter sig til de egnskarakteristiske træk med øst- og vestvendte gavle, der skulle yde mindst mulig modstand mod vestenvinden, samt ved farveholdningen med gule mure, rødt tag samt hvidtet kantforskælling og hvidtede murfalse, der er typisk for huse i Skagen.

Af arkitektonisk værdi skal fremhæves den enkle og stilfærdige fremtræden, der karakteriseres ved det lange volumen med det skæve profil, grundet udskuddet mod nord samt de ubrudte tagflader. Bygningens arkitektur er nedtonet og den eneste form for pynt fremgår ved bygningsdetaljernes farver i sort, rød og hvid, der skaber kontrast til de gulkalkede mure. Eksempelvis kan nævnes de røde døre og vinduer samt den hvide kantforskælling på taget. Vinduernes hvidmalede murfalse er tillige med til at få vinduerne til at fremstå som en række af dybe huller i murene.

Indvendigt findes arkitektonisk værdi i de enkle materialer, herunder de ældre bræddegulve samt den faste takt af loftets fritliggende bjælkelag med loftbrædder. Alle døre og karme er malet i stærke farver, hvilket skaber værdi, idet elementerne fremhæves ved kontrasten til de ellers lyse overflader.

Læs videre om

• Det Grå Fyr, Skagen
• Højen
• Thagaards Gård, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen