Kirkepladsen i Nykøbing F med den tidligere klosterkirke, nu sognekirke. Efter Reformationen blev selve kirken, der udgjorde sydfløjen i klosteranlægget, og vestfløjen overgivet til byen; resten af bygningerne blev efterhånden nedbrudt. Vestfløjen tjente først som rådhus og latinskole, i kælderen blev arresten indrettet. Senere kom flere forskellige funktioner til, bl.a. som militærhospital; i dag er der menighedslokaler i bygningen.
.

Den næsten 50 m lange kirke er et gotisk langhus på syv hvælvfag samt en tresidet korafslutning. Kirken er bygget i to omgange, og muligvis er den vestlige del opført først. Det kan skyldes, at den blev bygget vest for det ældre Sankt Nikolaj Kapel, som først i en senere byggefase blev erstattet af den nuværende østlige del af kirken. Kapellet har antagelig været opført af kridtstenskvadre, som ses genanvendt i østpartiets indervægge. Hele den nuværende kirke synes ud fra sit formsprog at være opført i årtierne omkring år 1500.

De tre klosterfløje mod nord synes at være opført uden korsgang, og tårnet i hjørnet mellem kirken og vestfløjen opførtes også uden tanke for en eventuelt planlagt korsgang. Rester af denne tilføjede korsgang i to stokværk udgør i dag kirkens nordre sideskib og indgår også i den bevarede vestfløj.

Gråbrødre- eller franciskanerklosteret i Nykøbing F blev stiftet i 1419 af kong Erik af Pommern, der skænkede et eksisterende kapel og sin kongsgård i byen til formålet. Klosteret blev stiftet »…til ære for Gud, Vor Frue, Skt. Michael og Skt. Franciskus …«, men det er uvist, om det også fik en af disse som værnehelgen. Trods det sene stiftelsestidspunkt nåede brødrene at rejse et fuldt udbygget firfløjet kloster bygget næsten udelukkende af tegl.

Af klosteret er kirken, dele af vestfløjen samt et tårn i det indre hjørne mellem de to førnævnte bevaret, mens den nedrevne øst- og nordfløj kendes fra hastigt gennemførte udgravninger.

Som tiggermunke måtte gråbrødrene ikke besidde indtægtsgivende ejendom af betydning, så den primære indkomst opnåedes gennem tiggeri i hjembyen og på vandringer rundt i landsognene på Falster. De modtog også testamentariske gaver, fx i 1486 fra soldaten Erik Vernikesen, der bl.a. skænkede dem sit panser og et par sorte bukser af flamsk klæde. Til gengæld for dette kunne brødrene levere prædikener og sjælemesser og for de rigeste tillige gravsteder i klosterkirken. I 1503 blev gråbrødrene i Nykøbing reformeret efter den strengere retning observansen, men lige lidt hjalp det, da Reformationen gjorde sit indtog, hvor brødrene måtte forlade stedet i 1532. Klosterkirken blev herefter omlagt til sognekirke, og klosterets vestfløj blev indrettet til rådhus.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Guldborgsund Kommune

Se alle artikler om Kirker