Klosterstræde 21, København

Byen, som oprindeligt slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde. Klosterstræde er en af de få gader i København, som aldrig har heddet andet siden anlæggelsen i middelalderen. Det middelalderlige Gråbrødrekloster, der var oprettet efter kgl. tilladelse 1238 havde hovedbygning imod Klosterstræde, men mange mindre bygninger samt haver spredt over hele området over til Købmagergade. Klostret blev nedlagt i 1530, da tiggermunkene havde gjort sig forhadte på grund af udskejelser. Den mægtige rigsråd Corfitz Ulfeldt, der var gift med Christian IV's datter Leonora Christina, rejste et palads på grunden, men da han in absentia blev dødsdømt for landsforræderi, blev hele herligheden nedbrudt sten for sten i 1664 og området udlagt som offentlig plads. En skamstøtte rejstes i dens midte. Den blev nedtaget i 1842 og senere opstillet i Nationalmuseet. Klosterstræde 21 er opført i 1817 for Glarmester Peter W. Fischer. Der har været glarmesterforretning på stedet siden 1796. Det nuværende firma flyttede ind i Klosterstræde 21 i 1938. De talrige blyopsprossede ruder, er ifølge ejer indsamlet fra andre bygninger og opsat i Klosterstræde 21 af firmaet H.P. Olsen og søn.

Klosterstræde 21 ligger i husrækken i Klosterstræde. Bag bygningen er en mindre gård og et baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Huset er fire fag bredt og fire etager højt over en høj kælder. I første fag fra venstre er portåbningen, og der er nedgang til en kælder i fjerde fag. Kælder- og stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Facaden er grundmuret, og over en lav sokkel er underetagen refendfuget op til en cordongesims, herover står muren i rød, blank mur. Mellem førsteetagens to midterste vinduer er et stort, ældre, håndsmedet udhængsskilt. Nedgangen til kælderen er markeret med en bemalet konsolbåren fordakning af rosa nexøsandsten. Gesimsen under taget er en sparrenkopgesims. Farveholdningen på facadens nederste del er grå maling og hovedgesimsen er hvidtet. Under cordongeimsen står H.P.OLSEN & SØN med kobberbogstaver. Mod gården er muren pudset og gesimsen består af et enkelt, retkantet led med smalle profiler over og under. Gesimsen er hvidtet. Der er en dør fra stuelejligheden med en nyere metaltrappe foran med otte trin ned til gårdrummet. Trappefagets vinduer har alle ældre, matterede ruder med ætsede motiver. Både mod gade og gård har vinduernes lodposte glat forside med trekvartstaf på hjørnerne med tilhørende profileret tværpost, vinduerne har fire rammer med to ruder i underrammerne. Alle vinduer er ældre og mod gaden er ruderne blyopsprossede med forskelligartede motiver. Vinduerne er blåmalede mod gaden og hvidmalede mod gården. Porten er en nyere, traditionelt seksfags port med fyldinger, der er malet mørkegrøn. Over porten er et tilbagetrukket felt i portåbningens bredde, der er udsmykket med en dekorativ opsprosning. Herover er et ældre, trefags vindue med dekorativt, blyopsprossede ruder. Portrummet har et asfalteret gulv med pudsede trin i hver side og vægge samt loft er pudsede og malede. I portrummet er indgangsdøren, der en ældre helrudedør, antagelig fra første halvdel af 1900-tallet. Portrummet lukkes mod gården mod gården af en ældre, trefags opsprosset dør fra 1900-tallets første halvdel. Taget er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er tre skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladen mod gaden sidder fem, traditionelt udførte kviste, i tagfladen mod gården ses flere tagvinduer. Fra portrummet er der indgang til hovedtrappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Der er to indgangsdøre til hver lejlighed, hvoraf den ene fører ind til et kammer i portfaget. Lejlighederne har en lille central fordelingsgang, der giver adgang til køkken og et i nyere tid indrettet badeværelse mod gården, samt et kammer på et fag over portfaget. Mod gaden er der midtfor en tofagsstue, som på begge sider har et kabinet på et fag. Det ældre hanebåndsloft anvendes til opbevaring og her ses ældre bræddevægge. Taget har et nyere undertag. Kælderen er indrettet til butik og har en enkel indretning med ældre og delvis traditionelle materialer med flisegulve, pudsede vægge og lofter. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og slanke, drejede balustre med kannelering og en bemalet håndliste. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejligheden i tageetagen, stammer fra opførelsen. Trappetrin og reposer er vinylbeklædte på nær trappens øverste del og tagetagens repos. I stueetage, første, anden og tredje sal er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, i stueetagen tillige med indfældede skodder i vinduessmigene. På de øvrige vægge ses fodpaneler. Væggene over panelerne er pudsede. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer samt stukrosetter. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har stadig fem fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og varierende ældre messinggreb samt låseskilte. En stor del af de interne døre har fået glasruder i forskellige udformninger, der viser flere af glarmesterfagets forskelligartede teknikker, herunder ætsede motiver og blyindfatning. Indfatningerne er samtidige. Gulvene er generelt belagt med parket eller beklædt med tæpper. Et køkken har et bevaret forrammekøkken. Gårdsidens dør ned til kælderen er en ældre fyldingsdør med ruder øverst.

Den miljømæssige værdi ved Klosterstræde 21 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de ensartede facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Klosterstræde 21 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Klosterstræde 21 knytter sig i det ydre til forhuset med den repræsentative facade i empirestil. Empirehusene kan nok føres tilbage til påvirkning fra C.F. Hansen, som kun byggede få borgerhuse. På grund af den stærkt stigende befolkningstæthed, blev husene tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag og endelig tog man nu konsekvensen af, at det var etagehuse med ganske ens lejligheder. Ambitionerne blev lagt på hylden, og facaderne stod ærligt og nøgternt med samme vinduesstørrelse i alle etager, men de har altid præg af klassicismens sikre proportionering. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor, men adskilte sig nok mest ved at være mere enkel i sit formsprog. Efter 1800 blev borgerhusenes facader nemlig gradvist forenklet: de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og det brede, ofte ornamenterede gesimsbånd, mellem stuen og 1. etage, som eneste deling af murplanet. En del huse fik dog yderfagenes vinduespiller gjort bredere end de øvrige, ligesom Harsdorff-tidens betoning af sideakserne. Således viser Klosterstræde 21 sig med sin refendfugede underetage, overfacaden i blankmur og de klassicistiske stilelementer, herunder cordon- og hovedgesims samt den konsolbårne fordakning over kældernedgangen som et godt eksempel på et københavnsk beboelseshus fra 1800-tallets første årtier. I kontrast facaden står den enkle pudsede og malede gårdside, hvor den retkantede, hvidkalkede gesims udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den dels af afspejler gårdsidens brugsorienterede oprindelse, og dels viser vigtigheden af, at bygningen også i datiden fremstod præsentabel i gadebilledet. Endelig knytter sig også kulturhistorisk værdi til bygningens blyopsprossede ruder og de matterede ruder med ætsede motiver, der vidner om at bygningen har huset glarmesterforretning gennem flere århundreder. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, trapperum og bad og køkken samt kammer mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering, afspejler empiren som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi ved Klosterstræde 21 knytter sig i det ydre til facadens nedtonede udtryk i empirestil, der karakteriseres af en overordnet symmetri og et taktfast udtryk. Facadens dekorative og særegne elementer er de blyopsprossede vinduer med farverige motiver samt portåbningens tilbagetrukne, dekorative overstykke. Facadens vertikale accentuering forankres og får modvægt af den refendfugede underetage og afsluttes harmonisk øverst af hovedgesimsen med sparrenkopper. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med empirens kølige og diskrete elegance.

Læs videre om

• Larsbjørnsstræde 18, København
• Naboløs 1, København
• Snaregade 12-14 og Knabrostræde 23, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen