Klosterstræde 24, København

Klosterstræde 24 blev opført i 1821 for snedkermester Jens Christian Holst. Bygningen blev oprindeligt opført i én etage med tre fag mod Skindergade og 5 fag mod Klosterstræde. I 1827 blev bygningen forlænget med to fag mod Klosterstræde i samme højde som Klosterstræde 22. I 1833 blev den samlede bebyggelse forhøjet til fire etager samt tilføjet det nuværende facadeudtryk.

Klosterstræde 24 er en hjørnebygning beliggende i Københavns Frimands Kvarter som led i husrækkerne i Skindergade og Klosterstræde. Hjørnebygningen er til hver side sammenbygget med naboejendommene. Mod gården favner de tilsammen et brolagt og tæt gårdrum. Hjørnebygningen er grundmuret og opført i fire etager i tre fag mod Skindergade og syv fag mod Klosterstræde og har et affaset hjørne. Bygningen er opført over en høj kælder med en lav, muret og pudset sokkel. Taget er rødt, teglhængt og let opskalket med en skorstenspibe i rygningen. I tagfladerne mod gaden er fem nyere kviste, og mod gården er en nyere kvist samt enkelte støbejernsvinduer. Brandkammen mod Klosterstræde 22 står i gul, blank mur. Tagrender og tagnedløb er udført i zink. Facadernes nederste del er pudset og malet i silicatmaling, mens den øvre facadedel står kalket. Farveholdningen er en lys rød i den nederste etage, mens de øvrige facader står i lys cremehvid. Gårdfacaden er pudset og kalket i en gul farve. Facaden har en bred, enkel kordongesims smykket af et bånd af akantusblade, der formidler overgangen mellem den nederste etage og de øvrige etager. Mod tagfoden afsluttes facaderne af en sparrenkopgesims, mens gårdsiden har en enkelt toleddet tagfodsgesims. I kælder- og stueetagen er indrettet butikslokaler, mens der på de øvrige etager og i tagetagen er beboelse. Ejendommens stueetage, der er indrettet til to butikker, har indgang dels fra det affasede smigfag, dels fra hovedtrappen mod Klosterstræde. Døren i smigfaget er en ældre, traditionelt udført fyldingsdør med øvre glaspartier. Døren er placeret i en dyb facadeåbning, der er smykket med lysningspaneler. Foran døren løber en nyere trappe med slanke håndlister i sortmalet jern. Ejendommens hovedindgang ligger mod Klosterstræde og udgøres af en nyere, traditionelt udført, dobbeltfløjet firefyldingsdør med et ældre, opsprosset overvindue. Foran døren er en ældre trappe i sandsten med slanke håndlister af sortmalet jern. I de to yderste fag mod Klosterstræde findes to nedgange til kælderen. Kælderen er indrettet til et butikslokale over to fag mod Klosterstræde samt et butikslokale over hjørnet mod Klosterstræde og Skindergade. Begge kældernedgange har fyldingsdøre med øvre glaspartier og med foranliggende granitstenstrapper og et slankt gelænder. Mod gården er en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue og en foranliggende granitstenstrappe, der fra det gennemgående hovedtrapperum giver adgang til gården. Endvidere er der tre døre til kælderniveau. Den ene dør giver adgang til et mindre fyrrerum. Døren er en ældre fyldingsdør med en støbt trappe og et slankt værn, og de øvrige to døre betjener hver deres kælderlokale. Facadens vinduer er ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer, mens de i stueetagen er ældre samt nyere, etrammede butiksvinduer med overvindue, hvoraf de tre partier mod Skindergade er i etlags-glas, og de tre øvrige partier er med termoglas. Mod gården ses ældre og traditionelt udførte, firerammede småtopsprossede vinduer med fire- og seksdelte rammer samt firerammede klassicistiske vinduer med todelte underrammer. Facadens vinduer og døre er malet i en mørk københavnergrøn farve, mens de mod gården er malet i en gråblå farve. Sålbænkene er i skifer og zink. Ejendommen har en gennemgående forstuegang, der giver adgang til baggården og det gennemgående trapperum. Herfra er der adgang til de to butikker i stueetagen og ejendommens hovedetager. I forstuegangen er en elevator, som går igennem alle smigfagslejlighederne. På hver repos er to lejligheder på hovedetagerne, der betjenes af nyere samt ældre fyldingsdøre. Hovedtrappen er en ældre toløbstrappe med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en malet træhåndliste. Trin og repos er beklædt med linoleum. Kælderen mod Klosterstræde udgør et gadevendt rum og to gårdvendte rum med et mindre industrikøkken samt et toilet. Kælderen har nyere flisegulve, pudsede vægge og lofter, og mellem de to rum er bevaret en ældre dørindfatning med kugleformede hængsler. Fra den gennemgående forstuegang er der indgang til stueetagens butikslokaler. Stueetagen i smigfaget er indrettet til café og udgør et stort gadevendt rum, et gårdvendt køkken og toilet. Fra køkkenet er der adgang til den gennemgående forstuegang og ejendommens hovedtrappe. Butikken er karakteriseret ved ældre og nyere materialer, herunder et nyere flisegulv, pudsede vægge og bindingsværksvægge. Stueetagen mod Skindergade har indgang fra den gennemgående forstuegang og er indrettet med et stort, gadevendt rum over tre fag, der er sammenbygget med et gårdvendt rum. Endvidere er der et gårdvendt tekøkken og et toilet. Butikken er karakteriseret ved traditionelle overflader med ældre, malede bræddegulve, pudsede vægge og et ældre glasloft. Karakteristisk for begge stueetager er, at der er bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvægge med lysnings-, brystnings og helpanelering samt bindingsværksvægge. Overordnet gør det sig gældende for Klosterstræde 24, at der er en ældre og velbevaret planløsning på de besigtigede hovedetager: De mindre lejligheder beliggende mod Klosterstræde er indrettet med et gårdvendt forrum, en gadevendt stue mod Klosterstræde over tre fag samt de sekundære rum, herunder køkken, kammer og badeværelse mod gården. Den gadevendte stue har antageligt tidligere været opdelt i to stuer. Smigfagslejlighederne beliggende til venstre mod Skindergade omfatter et forrum med en elevator, en smigfagsstue flankeret af to gadevendte stuer samt sekundære rum, herunder køkken og badeværelse beliggende mod gården. Karakteristisk for samtlige af de besigtigede lejligheder i hovedetagerne er den traditionelle materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge, bindingsværksvægge over brystningspaneler, vinduesvægge med brystnings-, hel- og lysningspaneler, pudsede lofter med en enkel stukkatur. Der er endvidere mange velbevarede ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, indstukne, kugleformede hængsler samt messinggreb. Køkken og badeværelser har nyere overflader og elementer, ligesom der enkelte steder er nyere fyldings- og pladedøre. Tagetagen er i nyere tid inddraget til beboelse og er indrettet til to lejligheder, hvoraf tagetagen mod Skindergade er besigtiget. Taglejligheden er indrettet med et værelse mod Klosterstræde og et stort smigfagsrum mod Skindergade, der er sammenbygget med et gårdvendt, åbent køkken. Mod gården er endvidere et nyere badeværelse. Taglejligheden har ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt nyere kviste og nyere fyldings- og pladedøre.

Den miljømæssige værdi ved Klosterstræde 24 knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Skindergade og Klosterstræde. Her indgår ejendommen som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. Bygningernes ens bygningshøjder, facadeproportionering og taktfaste vinduessætning lader kvarterets bygninger fremstå som et samlet hele. Tillige er der stor miljømæssig værdi knyttet til det lille, tætte gårdrum, omkranset af de omkringliggende bygninger, som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et helstøbt, intimt og karakterfuldt gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Klosterstræde 24 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri blev udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden og blev fulgt i flere årtier herefter. Klosterstræde 24 er et eksempel på en hjørnebygning med det karakteristiske afskårne smigfag, som var et resultat af datidens brandforordning. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Klosterstræde, der er opført i årene 1821-1833, viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri med enkle facader med få dekorative virkemidler inspireret af antikken. I hjørneejendommen i Klosterstræde 24 kommer det til udtryk i den enkle, velproportionerede facade med de klassicistiske vinduespartier, der er placeret med en regelmæssig takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrenkop. Ligeledes er facadens firerammede vinduer med todelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. De ses blandt andet i gårdsidens prunkløse udtryk og i vinduerne, hvor de mod gården er småtopsprossede, og et tidstypisk udtryk for materialebesparelse, da facadens store vinduespartier har været mere kostbare. Vinduerne var mod gaden forsynet med store ruder, som blev mulige at producere fra begyndelsen af 1800-årene, med to ruder i underste ramme og en tilsvarende rude i overrammen. Mod gården fortsatte de små ruder dog længere. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de overvejende velbevarede planløsninger og interiører, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. I Klosterstræde 24 ses det i de mestendels velbevarede etage- og planløsninger med to lejligheder per etage. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken er placeret til gården. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er samtlige ældre bygningsdele og -detaljer samt materialer, herunder bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne kugleformede hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, panelerede gadevendte vinduesvægge ydervægge, kakkelovnspilastre, vinduer med poste og håndsmedede anverfere og stormkroge. De fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismes stringente og diskrete elegance. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Den arkitektoniske værdi ved Klosterstræde 24 knytter sig i det ydre til den enkle, klassicistiske hjørneejendom i fire etager med den stringente rolige, taktfaste vinduessætning og det karakteristiske affasede hjørne. Det affasede hjørne er bestemt af en brandforordning og var en praktisk nødvendighed i starten af 1800-tallet, men hjørnet tilfører bygningen en elegant overgang mellem Klosterstræde og Gråbrødrestræde. I det ydre ligger der arkitektonisk værdi i den enkle facadekomposition med kordongesims og tagfodsgesimsen med sparrenkop, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk under det teglhængte heltag på forhuset. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i facaden. Den taktfaste vinduessætning bidrager ligeledes til bygningens rolige og harmoniske fremtræden. Facadernes enkle, dekorative elementer, herunder hovedgesimsen og sparrenkopgesimsen under tagfoden betoner overgangene i bygningens facader. Facadernes traditionelle materialeholdning i silicatmaling og kalk er med til at give bygningen materialitet og et levende spil i facaden. Facaderne modsvares af den prunkløse gårdside, som står pudset og kalket med en enkel, toleddet tagfodsgesims. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de velbevarede planløsninger med de mange velbevarede bygningsdele og -detaljer samt traditionelle materialer, der med enkle, men fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og nedtonede elegance. Tilsammen skaber det en helstøbt oplevelse af en ejendom opført i første halvdel af 1800-tallet og en stemningsfuld oplevelse af datidens diskrete, men elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykninger.

Læs videre om

• Antonigade 9, København
• Proviantgården, København
• Toldbodgade 71, De Engelske Rækkehuse, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen