Klosterstræde 8, København

Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. Klosterstræde er en af de få gade i København, som aldrig har heddet andet siden anlæggelsen i middelalderen. Det middelalderlige Gråbrødrekloster, der var oprettet efter kgl. tilladelse i 1238 havde hovedbygning imod Klosterstræde med mange mindre bygninger samt haver spredt over hele området indtil Købmagergade. Klosteret blev nedlagt i 1530, da tiggermunkene havde gjort sig forhadte på grund af udskejelser. Den mægtige rigsråd Corfitz Ulfeldt, der var gift med Christian IV's datter Leonora Christina, rejste et palads på grunden, men da han in absentia blev dødsdømt for landsforræderi, blev hele herligheden nedbrudt sten for sten i 1664 og området udlagt som offentlig plads. En skamstøtte rejstes i dens midte. Den blev nedtaget i 1842 og senere opstillet i Nationalmuseet. Forhuset blev opført i 1732 for skomager Kristian Krebs. Oprindelig som et bindingsværkshus i tre etager mod gaden forsynet med en tofags gavlkvist. I tiden mellem 1782 og 1795 blev for- og bagsiden samt den ene gavl grundmuret og endvidere blev huset forhøjet med en etage. I 1795 var tredje etage mod gaden delt i to rum, et trefags og et etfagsrum, paneleret og malet. I en beskrivelse fra 1808 står: en Sal paa 3 Fag overalt panelet og malet…2 og Dernæst et Værelse paa 1 Fag med malet Loft og hvide Vægge. Panelerne mod gaden blev formentlig opsat i forbindelse med grundmuringen, de øvrige paneler stammer derimod fra første halvdel af 1700-tallet og kan være fra opførelsestidspunktet. Facadens oliemaling blev første gang omtalt i 1893.I 1973 gennemgik Klosterstræde 8 en omfattende istandsættelse, hvor blandt andet et oprindeligt bemalet loft blev fritlagt.

Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget og indgår derfor ikke i beskrivelsen eller værdisætningen: stuetagen og 1. sal. Hertil kommer gårdsiden, der kun er besigtiget indefra, hvorfor beskrivelsen heraf kan være mangelfuld. Klosterstræde 8 ligger som en del af husrækken i det indre København og består af et forhus, et sidehus og et baghus omkring en lille lysgård. Sidehuset og baghuset er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet. Forhuset, der er opført i grundmur, er fire fag bredt og fire etager højt over en høj kælder. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag, og i den østvendte tagflade er en skorstenspibe. I hver tagflade er desuden to nyere tagvinduer. Den høje sokkel er pudset og malet grågrøn og facaden herover er pudset og kalket i en grågrøn nuance, mens facaden over kordongesimsen er kalket med jernvitriol. Kordon- og hovedgesimsen er malet hvid. I facaden er mellem første- og anden sal en horisontal fordybning samt mellem anden og tredje sal et let fremhævet bånd. To granittrin fører op til en ældre, enfløjet fyldingsdør med små ruder, der sidder i en kurvehanksbuet døråbning. Over døråbningen er et ældre overvindue med kronglas og blysprosser. En stejl kældertrappe med støbte trin og et simpelt værn af jernrør fører ned til en ældre butiksdør med en fylding nederst. Foran døren er en todelt revleskodde. Kældervinduerne er etrammede vinduer og stueetagens vinduer er store rektangulære butiksvinduer med et tredelt overvindue. På første og anden sal er der korspostvinduer med opdelte nedre rammer, mens vinduerne på tredje sal er torammede og todelte. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte vinduer med koblede rammer. Dørene er malet grønne, mens samtlige vinduer og skodderne foran kælderdøren er malet hvide. Gårdsiden er pudset og malet hvid med ældre, mørkebrune korspostvinduer samt ældre torammede, todelte vinduer i øverste etage. I stueetagen er en nyere, etrammet aluminiumsdør med trådglas, og på tredje sal fører en nyere rammedør med termoruder ud til en tagterrasse over side- og baghus. Ud over en butik i henholdsvis kælder- og stueetage er der to lejligheder i bygningen, hvoraf den øverste fordeler sig på både anden og tredje sal. Tagetagen er udnyttet til et depotrum, hvortil der er adgang fra tredje sal via en nyere, intern stigetrappe. I stueetagen fører en forstuegang med fire trin op til det bagvedliggende trapperum, hvor den ældre og smalle ligeløbstrappe er bevaret. Forstuen og trapperummet adskilles af en ældre tofløjet fyldingsdør med ruder øverst samt et overvindue. En nyere dør med sprosser og trådglas giver adgang til butikslokalet i stueetagen. På anden sal er hovedtrappen inddækket og en nyere, skråtstillet pladedør giver adgang til lejligheden. På anden og tredje sal er hovedskillevæggens placering markeret af en langsgående drager understøttet af stolper. På anden sal er tværskillevæggene mod gaden fjernet, mens væggene omkring skorstenen og det oprindelige køkken, nu badeværelse, er bevaret mod gården. Mellem badeværelse og sidehus er opsat nyere skillevægge med skydedøre. Den ældre ligeløbstrappe fortsætter op til tredje sal, der står som et stort køkken-alrum med en fritstående skorsten. Her er gavlenes bindingsværkskonstruktion synlig, det fornaglede bindingsværk står brunt mod de hvidmalede tavl. Forhusets indre er generelt præget af et traditionelt materialevalg, herunder bræddegulve samt pudsede vægge og lofter med inddækkede stolper, drager og bjælker. Forstuens gulve og trin er beklædt mod kokostæppe, og trappetrinene er beklædt med linoleum. I lejligheden er bevaret helpanellerede vægge og de ældre vinduer har håndsmedede stormkroge og anverfere. Døren fra trapperummet til første sal er en ældre fyldingsdør med tilhørende gericht. Kælderen har støbt, klinkebeklædt gulv, pudsede vægge med synlige kampesten nederst og pudsede lofter med indpakket bjælkelag.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Klosterstræde, hvor forhuset indgår som en del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehus og baghus omkring et lille gårdrum, hvilket er karakteristisk for den tætte, indre by.

Den kulturhistoriske værdi ved Klosterstræde knytter sig til forhuset som en repræsentant for et ildebrandshus, opført efter Københavns store brand i 1728, hvor omkring 1600 af byens 4100 huse brændte. Ildebrandshuse er kendetegnet ved at være høje og smalle firefagshuse med en muret gavlkvist midtfor samt profilerede gesimser og kurvehanksbuede stik over indgangsdøren. Klosterstræde 8 har ingen gavlkvist, hvilket er et vidnesbyrd om forhøjelsen med en ekstra etage, som forhuset fik i forbindelse med en ombygning i slutningen af 1700-tallet. Ildebrandshusene blev ofte opført på de gamle bodegrunde. En bod var en smal bygning med en butik i kælderen og med en bolig ovenover, hvilket er en planmodel som ildebrandshusene overtog, og ildebrandshusene kan således opfattes som en boderække, hvor de enkelte boder er sat oven på hinanden. Klosterstræde 8 har bevaret denne disposition, som er karakteristisk for mange af Københavns ejendomme i indre by. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavns huse i tiden efter Københavns anden store brand i 1795, hvoromkring Klosterstræde 8 blev ombygget. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i den enkle og sparsomt dekorerede facade, som kun er forsynet med en kordongesims, et tilbageliggende rektangulært felt, et aflangt bånd og en hovedgesims. Hertil kommer facadernes taktfaste vinduessætning. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden dekorationer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med butikker i både kælder og stueetage samt lejligheder herover. En lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse gårde på landet og boder i byen. Hertil kommer de bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt stueetagens et fag brede, gennemgående forstuegang med trappetrin i forstuen, der fører det sidste stykke op til stueetagen og trapperummet med den oprindelige, smalle ligeløbstrappe med indstemte trin i vanger, retkantede balustre, svungen håndliste, halvrund mægler og pudsede underside samt lejlighedernes disponering med sekundære rum som badeværelse og køkken mod gården. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved tredjesalens bindingsværk, idet forhusets oprindelige taghældning direkte kan aflæses i spærene med fornaglede samlinger. Forhusets ældre bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenen, de helpanelerede vægge, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre og profilerede gerichter vidner om bygningens alder. Endelig har de skjulte, dekorerede bræddelofter fra 1730´erne stor kulturhistorisk værdi, da de er et vidnesbyrd om samtidens foretrukne dekorationer.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk, som understreges ved, at facadens eneste dekoration udgøres af et vandret, let tilbagetrukkent felt mellem første og anden sal. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Hestemøllestræde 3, København
• Højbro Plads 9-11 og Lille Kirkestræde 6-8, København
• Politigården, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen