Aarhus var i 1200-tallet præget af vækst og Århusbispens ambitioner om at styrke bispesædets anseelse. Oprettelsen af et tiggermunkekonvent tilhørende den hastigt fremvoksende dominikanerorden i byens tidligere domkirke falder naturligt i forlængelse af disse bestræbelser.
I anden halvdel af 1400-tallet antog de private donationer til især de danske købstæders tiggerklostre hidtil uhørte dimensioner. De store summer, der tilflød klosterstiftelserne, førte både til erhvervelse af meget nyt inventar og skabte grundlag for ret store om- og udbygninger. Mange klostre fik således i løbet af få år den eftertragtede firfløjede opbygning, vi i dag forbinder med middelalderens klostervæsen. De gunstige økonomiske muligheder førte også til oprettelsen af mange nye stiftelser, heriblandt karmeliterklosteret i Aarhus.
