Øresundsregionen var i senmiddelalderen et vækstcenter, som kongemagten med Erik af Pommern i spidsen kraftigt understøttede udviklingen af. I forbindelse med at Helsingør fik tildelt købstadsprivilegier, indledte kongen, som led i sin Øresundspolitik, en omfattende udbygning og regulering af byen. Der tildeltes jord til tre tiggerklosterordner, hvis oprettelse sikrede, at et bredt spektrum af kirkelige opgaver, herunder sygepleje, kunne varetages i den nyligt oprettede købstad.
Af Helsingørs tre klostre, Sankt Mariæ, Sankt Anna og Sankt Nikolaj, er kun karmeliternes Sankt Mariæ Kloster bevaret.