I 1100-tallet blev der grundlagt benediktinerklostre i en række af de tidlige danske byer, heriblandt i Randers. Oprettelsen af klosteret i et århundrede præget af betydelig kirkelig byggeaktivitet både i byen og i landsognene har formentlig haft stor betydning for Randers’ tidlige urbanisering. I 1200-tallet nåede også tiggerordenerne Danmark, og inden udgangen af århundredet lå der et kloster i de fleste middelalderlige købstæder. I Randers oprettede franciskanerne et brødrekonvent, hvorefter der ikke kom nye klostergrundlæggelser i byen før Helligåndsklosteret sidst i 1400-tallet.