Klostret, Nykøbing, Åstrup

Det oprindelige kloster lå i Helligåndshuset syd for Nykøbing Falster Klosterkirke og nævnes første gang i 1447. Det blev igennem tiden ombygget flere gange, men blev revet ned omkring 1820 og erstattet af de nuværende bygninger, der kom til op gennem 1800-tallet. Fundatsen til det nuværende kloster blev stiftet i 1585 af Frederik II.

Nykøbing Falsters Kloster består af syv bygninger fordelt i et parkområde mellem Klosterstræde og Voldgade syd for Nykøbing Falster Klosterkirke. Klostret er opført som bolig for ældre kvinder og fungerer som sådan i dag. Dog bruges Sygeklostret i dag som sogneadministration og ældre mænd har nu også mulighed for at få en bolig i klostret. Vester Kloster er en fuldmuret pudset og gulmalet bygning, med en sortmalet sokkel, murværket og trukket gesims under tagudhænget. Bygningen er i en etage og har et heltag af røde tegl med fem skorstene i rygningen. Alle vinduer og døre er rødmalede. Gårdfacaden har tre tofløjede indgangsdøre og over den midterste ses en zinkinddækket trekantfronton, der er sat nederst i tagfladen. I det indre er bygningen i nyere tid indrettet til tre moderne lejligheder med nyere overflader. Udover disse lejligheder, er der et gammelt køkken med ældre køkkeninventar. Loftsetagen fremstår uudnyttet med ældre opbevaringsrum. Sygeklostret er i to etager og har en sokkel af granitkvadre, det er opført i rødt murværk med lyse cementbånd. Bygningen har et skifertag med fem murede ventilationsskakte i rygningen. Alle vinduer er hvidmalede. Gårdfacaden er symmetrisk opbygget med hovedindgangen placeret i midten. I sydgavlen ses en stor tofløjet indgangsdør med ovenlys, Døren er indrammet af en muret portal med segmentfronton. Havesiden er domineret af en stor karnap midt på bygningen. Nordgavlen er domineret af et nyt, stort elevatortårn. I det indre har stueetagen og første sal ensartede planløsninger, hvor de centrale gange med alle døre til de tidligere beboerværelser er bibeholdt fra den oprindelige planløsning. I dag er værelserne indrettet til kontorer med nyere installationer og overflader. Stueetage og første sal er forbundet med en smuk trappe forenklet klassicistisk stil. I stueetagens sydlige del er der adgang til en kirkesal, der er indrettet i en nyklassicistisk stil og udstyret med dekorativt udskårne brystningspaneler samt helpaneler omkring vinduesåbningerne. Loftrummet fremstår uudnyttet. Kælderen inddelt med en central gang med adgang til opbevaringsrum og det tidligere køkken. Forstanderboligen er opført i gul blank mur, der er pudset og gulmalet med sortmalet sokkel mod gården. Taget er et kvartvalmet heltag dækket af røde tegl. Gårdfacaden er symmetrisk opbygget omkring en portalindrammet tofløjet indgangsdør med en frontkvist henover. Alle vinduer er hvidmalede, mens dørene er blåmalede. Den sekundære indgang findes i den østre gavl. Havesiden står i gul blankmur og midtfor er sat en nyere havestue fra 1930'erne. Udhuset, der er sammenbygget med Forstanderboligen, står ligeledes i blank mur mod haven, mens gadesiden er pudset og gulmalet. Denne bygning har et heltag med røde tegl. I det indre er bygningens planløsning i stueetagen uændret, med mindre værelser i og toilet i østgavlen, planens midterste del udgøres af to store stuer mod henholdsvis have og gård samt et hall/trapperum med udgang til gården gennem den dobbeltfløjede indgangsdør. I vestgavlen findes køkken og anretterkøkken. Fra køkkenet er der direkte adgang til udhuset, der blandt andet fungerer som bryggers og koldt opbevaringsrum. Garage/udhus er opført i hvidkalket bindingsværk med sort opstolpet tømmer. Bygningen bærer et heltag med røde tegl. Begge gavle har bindingsværk i fuld højde, vinduerne er hvidmalede, portene og revledør er brunmalede, mens luge og fyldingsdør i nordgavlen begge er blåmalede. Bygningen anvendes til garage og opbevaring. Frederik VII.s Kloster, der ligger langs Klosterstræde er opført i to etager med en sokkel af tilhugne granitkvadre, og opført i gul blankmur afsluttet øverst med en enkel muret tandsnitgesims. Taget er helvalmet og har sortglaserede tegl. I det indre er alle etager inklusiv kælder, opdelt af en central gang. I kælderen er der mindre aflåste opbevaringsrum. I stueetagen og på første sal er alle oprindelige døre til de tidligere beboerværelser bibeholdt på begge etager. I dag er flere af værelserne slået sammen til mindre lejligheder. Disse er præget af nyere installationer og overflader. I stueetagen er hovedindgangen fra Klosterstræde, der har rektangulære krydshvælv. Trappen mellem stue og første etage er af mørkbejdset og lakeret træværk med dekorativt udskårne balustre. Chr. VII.s Kloster, der ligger langs Klosterstræde er opført i to etager med en støbt betonsokkel på tilhugne granitkvadre. Den er opført i gul hamborgfuget blankmur afsluttet af en profileret trægesims. Bygningen har et helvalmet tag af sortglaserede tegl. I det indre er alle etager inklusiv kælder, opdelt af en central gang. I kælderen er der mindre aflåste opbevaringsrum. I stueetagen og på første sal er alle oprindelige døre til de tidligere beboerværelser bibeholdt på begge etager. I dag er flere af værelserne slået sammen til mindre lejligheder. Disse er præget af nyere installationer og overflader. Ved hovedindgangen fra Klosterstræde ses de oprindelige linnedskabe. Chr. IX.s Kloster, der ligger med sydgavlen mod Voldgade er en bygning i to etager med en sokkel af tilhugne granitkvadre. Den er opført i gul blankmur med en ørelisen på hver murflade og afsluttet øverst med en muret tandsnitgesims. Hoveddøren mod Voldgade er indrammet af en kraftig sandstensportal. Bygningen har et helvalmet tag af sortglaserede tegl. I det indre er alle etager inklusiv kælder, opdelt af en central gang. I kælderen er der mindre aflåste opbevaringsrum. I stueetagen og på første sal er alle oprindelige døre til de tidligere beboerværelser bibeholdt på begge etager. I dag er flere af værelserne slået sammen til mindre lejligheder. Disse er præget af nyere installationer og overflader. Alle ovenlysene over lejlighedsdørene fremstår blændede.

De miljømæssige værdier ved Nykøbing Falster Kloster knytter sig til bygningernes afgrænsning af det rekreative parkområde, som klostret ligger i. Yderligere ligger en stor værdi i gårdrummet mellem Vester Kloster, Sygeklostret og Forstanderboligen, der udgør et lille forrum til den bagvedliggende park. Den miljømæssige værdi ved det lille gårdrum forstærkes af beplantningen med små græsplæner og beskårne allétræer, der er omkranset af grusbelagte køreveje. Gårdrummet åbner sig mod nord med fri udsigt til Nykøbing Falster Klosterkirke. En overordnet miljømæssig værdi ved Nykøbing Falster Kloster er, at hele klosterområdet udgør en grøn enklave i centrum af byen.

Nykøbing Falster Kloster er et repræsentativt eksempel på de plejeinstitutioner for syge, svage og ældre medborgere fra tiden før det etablerede hospitalsvæsen opstod. Nykøbing Falster Klosters nuværende bygninger er vokset frem en for en fra 1750 og 150 år frem og har således udviklet sig i takt med klostrets behov. Lokalt har Nykøbing Falster Kloster stor betydning i kraft af sin fortid som områdets første plejeinstitution. I sin funktion som ældreboliger i dag indtager Klostret stadig en vigtig position i lokalsamfundet.I beboelsesblokkene fra 1848 til 1895 bygningerne kan funktionshistorien stadig læses særlig tydeligt i gennem den ensartede planløsning med centrale gange med adgang til de enkelte værelser.Klostrets løbende udbygning gennem tiden viser den stilistiske udvikling: udhuset fra 1750 i traditionelt bindingsværk, Vester Kloster og Forstanderboligen i nyklassicisme fra 1828, Christian VIII.s Kloster fra 1848, Frederik VIIs Kloster fra 1862 og Chr. IX.s Kloster alle bygget i senklassicistisk stil hver med sine enkle detaljer. Sygeklostret, opført i 1895, er en historicistisk bygning: opført med inspiration fra blandt andet romersk arkitektur, hollandsk renæssance og klassicisme. Selvom bygningerne flere steder er blevet ombygget i det indre og har fået nyere overflader, giver særlig ganginteriørerne i beboelsesblokkene et godt indtryk af bygningernes tidligere funktion. I det ydre fremstår bygningerne med det oprindelige udtryk intakt.

De arkitekttoniske værdier knytter sig i eksteriøret til den overordnede symmetri i bygningerne, og måden de enkle materialer er udnyttet. Dels til at ensarte særlig beboelsesblokkene, men også til at skabe variation mellem disse gennem en let afvekslende detaljering. Det ensartede præg mellem Fr. VII.s Kloster, Chr. VIII.s Kloster og Chr. IX.s Kloster understreges af bygningernes volumen, overordnede symmetri, den jævne vinduestakt og de store mørke tagflader. For Forstanderboligen ligger de arkitektoniske værdier i det ydre særlig i bygningens enkle symmetriske opbygning. I det indre ligger de arkitektoniske værdier særligt i de ældre fyldingsdøre, messinggreb og lofternes stukudsmykning. I Forstanderboligen udhus ligger de arkitektoniske værdier særligt i bygningens planløsning og materialer, der klart formidler den tidligere anvendelse som vaskehus og grovkøkken.

Læs videre om

• Den tidl. Latinskole, Nykøbing, Idestrup
• Klostret, Nykøbing, Åstrup
• Torkilstrup Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen