Markperlemorsommerfugl er især knyttet til ugødede overdrev. Den er gået meget tilbage, men findes stadig flere steder på Mors og kan bl.a. opleves på Klovbakker i nordvest. Larven lever på violer. Den voksne sommerfugl er på vingerne fra midt i juni til sidst i august.
.

Nord for Sundby på Nordvestmors ligger Klovbakker, som er en tidligere molergrav, der er omdannet til rekreativt område. I det ellers åbne område, som i dag ejes af Morsø Kommune, vokser selvsåede træer og buske som seljepil, gråpil og gråris, mens man på engene bl.a. kan finde majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt og vibefedt. Klovbakker har også et rigt insektliv, som bl.a. omfatter markperlemorsommerfugl, der netop er knyttet til ugødede, blomsterrige overdrev.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Morsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land

Eksterne links