Knabrostræde 9 ligger på Knabrostræde 9, hj. af Brolæggerstræde i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Snarens Kvarter har ligesom Snaregade fået navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Størstedelen af Snarens kvarter brændte både i 1728 og 1795. Knabrostræde 9 er opført i grundmur i 1799-1800 af murermester J. E. Burmeister. I det skrå hjørnefag var oprindeligt en indgang til en butik. Bygningen blev delvist ramt under bombardementet i 1807. I 1870 blev facaden pudset og oliemalet. Hjørnebygningen, der på begge sider støder op til J.C. Jacobsens bryggergård er også hans fødehus. I 1975 blev ejendommen købt af Ny Carlsberg Fondet.

Beskrivelse

Hjørnebygningen indgår som en del af husrækken i Knabrostræde og Brolæggerstræde. Huset er grundmuret. Facaden er i syv fag mod Knabrostræde, har et skråt hjørnefag og fire fag mod Brolæggerstræde. Bygningen er i fire etager over kælderen. Facaden er pudset og gråmalet i stueetagen og hvidmalet herover. Facadens udsmykning er hvidtet. Taget er et rødt, teglhængt heltag med to kviste med buet tag mod Knabrostræde. Mellem stueetage og 1. sal sidder en profileret kordongesims, og mod taget er en kraftigere og ligeledes profileret hovedgesims. I det skrå hjørnefag har vinduerne på 1. og 2. sal en profileret indfatning, og over 1. sals vindue er desuden en gesims. Hovedindgangen er placeret i midterfaget mod Knabrostræde. Her sidder en ældre, tofløjet og sortmalet fyldingsdør let trukket tilbage i lysningen. Herover er et tilhørende ældre vindue. En granittrappe på tre trin fører op til døren. I yderfaget mod Knabrostræde er en kældernedgang. Her sidder en nyere dør med glas i. Den er ligeledes sortmalet. I hjørnefaget sidder fire trin oppe en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør. Over døren er på muren en plade med inskription. Vinduerne i facaden er traditionelt udførte korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. På 3. sal er vinduerne traditionelt udførte og torammede med en sprosse i rammerne. Kældervinduerne er nyere, torammede og sortmalede. Foran de fleste af dem sidder et metalgitter. Kvistvinduerne er trerammede med tre ruder i hver ramme og mørkmalede. På gårdsiden er hjørnebygningen grundmuret, glatpudset og gulkalket. Den er i fire etager over kælderen og har et fag mod Brolæggerstræde, et skråt hjørnefag og fire fag mod Knabrostræde. I det skrå fag er taget inddækket med kobber. I tagfladen sidder to skorstenspiber og to små kviste med stejlt heltag samt en nyere og bredere kvist med et fladere heltag. På gårdsiden er en indgang til forstuen. Her sidder to trin oppe en nyere, traditionelt udført bræddedør. Desuden er der en nedgang til kælderen. Her sidder en nyere dør med glas i. Dørene er grønmalede. Vinduerne på gårdsiden er overvejende ældre korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer. Vinduerne er hvidmalede.

I det indre har hjørnebygningen en overvejende ældre planløsning. I stueplan er en gennemgående forstue med en ældre ligeløbstrappe, der giver adgang til lejlighederne på etagerne. Hver lejlighed har to indgangsdøre. Lejlighederne med det skrå hjørnefag er de største. De er disponeret med tre gadevendte stuer og et badeværelse til gadesiden. Køkkenet er placeret til gårdsiden. De mindre lejligheder til den modsatte side er disponeret med en stue i tre fag mod Knabrostræde og et værelse samt thekøkken og badeværelse til gårdsiden. I tagetagen er en etværelses lejlighed. Desuden benyttes en del af loftet til opbevaring. I lejlighederne er bevarede ovnpilastre med kannelering, skorstenskerner, ældre fyldingsdøre såvel som nyere pladedøre og der er overvejende helpaneler på ydervæggen til gadesiden. Gulvene er overvejende ældre eller traditionelt udførte bræddegulve, og vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede. I tagetagen er i lejligheden bræddegulve og de skrå vægge er glatpudsede og hvidmalede. Hanebåndene er synlige og hvidmalede. De er formentlig rykket op i forbindelse med etableringen af lejligheden. I tagetagens ubenyttede del med fast undertag er et åbent rum. På gulvet er træplader, og tagets tømmerkonstruktion er synlig. Skorstenskernen er bevaret. I kælderen er opbevaring og pulterkamre. Her er støbte gulve og hvidmalede vægge samt glatpudsede, hvidmalede lofter. I den gennemgående forstue med hovedtrappen er på gulvet nyere fliser og vægge. Loft samt trappeløbet er glatpudset og hvidmalet. Den ældre og forholdsvis smalle ligeløbstrappe har et gelænder med slanke, kantede balustre og en profileret håndliste. Trappen er gråmalet. På trin og reposer er linoleum. Indgangsdørene til lejlighederne, to til hver lejlighed, er ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Knabrostræde og Brolæggerstræde, hvor hjørnebygningen indgår som et integreret led i begge gaders sammenhængende husrækker og som en del af den middelalderlige gadestruktur. Herunder er der miljømæssigværdi ved den traditionelle bebyggelsesstruktur med ejendommens skrå hjørnefag, der er karakteristisk for Københavns tætte, indre by. Der knytter sig desuden en væsentlig miljømæssig værdi til det helstøbte, brolagte gårdrum de med pudsede og gulkalkede gårdsider.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Knabrostræde 9 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges efter branden, var håndværkerstanden rustet til at tage denne store opgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i hjørnebygningens enkle og sparsomt dekorerede facade med en simpel kordongesims og en finere hovedgesims. Dertil kommer det skråt afskårne hjørne med de fremhævede vinduesfag med indfatninger og fordakning, de øvrige let tilbagetrukne vinduers reliefvirkning samt hoveddøre med fyldinger, der udgør et tidstypisk indslag i de klassicistiske ejendomme. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade med udsmykning og den funktionelt betingede gårdside, der fremstår med en ensartet gulkalket murflade og har en profileret hovedgesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Bygningens disponering med en smal, tværgående forstue mod Knabrostræde og en ældre ligeløbstrappe der giver adgang til lejlighederne på etagerne er bevaret. Desuden er de repræsentative stuer på traditionel vis placeret mod gaden og køkkenet mod gården. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette gælder lejlighedernes bræddegulve, helpanelerede ydervægge, pudsede vægge og lofter, skorstenskerner, ovnpilastre samt ældre fyldingsdøre med tilhørende gerigter. Hertil kommer vinduernes ældre tvær- og lodposte.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den helstøbte bygningskrop og facaden, der har en enkel komposition og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den vandrette deling af murplanet skaber balance i facaden. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager desuden til facadens overordnet rolige og værdige fremtræden. De let tilbagetrukne vinduer giver desuden en fin reliefvirkning i facaden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den pudsede og kalkede murflade. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de klare etageplaner, de veldisponerede rumforløb og de fint proportionerede rum, der i samspil med en traditionel materialeholdning og håndværksmæssige veludførte detaljer, bidrager til en behagelig og let overskuelig oplevelse af ejendommen sin helhed. Der er desuden arkitektonisk værdi ved den gennemgående forstue med den enkle ligeløbstrappe, der på elegant og enkel vis giver adgang til lejlighederne på etagerne.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links