Knippelsbro ligger på Københavns Havn i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.
Knippelsbro, København
Beskrivelse
Københavns Kommune og Københavns Havn indgik i 1929 en overenskomst om bygningen af to broer til erstatning for de hidtidige broer. Man ønskede at bygge de to broer på de samme steder som de gamle broer. Langebro skulle bygges først, hvorfor der her blev opført en midlertidig bro. Den midlertidige bro fungerede imidlertid så godt, at det blev Knippelsbro, der byggedes først. I byggeperioden blev der opført yderligere en midlertidig bro nord for Knippelsbro. Den nye Knippelsbro medførte mange ændringer i selve bybygningen. Kajen foran Børsen blev rykket ud, der byggedes en ny Holmensbro, Bygningerne mellem Brogade og Torvegade på Christianshavn blev fjernet, og der blev foretaget væsentlige ombygninger omkring Privatbankens bygning. Ved bygningen af Knippelsbro blev klapfag og piller projekteret af Havnevæsenet, medens landfag og ramper blev projekteret af Stadsingeniørens Direktorat. Den arkitektoniske udformning af hele broanlægget, herunder også de faste bropartier, trappeanlæg m.v. blev foretaget af arkitekt Kai Gottlob, der også ydede den kunstneriske medvirken ved forskellige af de i tilslutning til broanlægget udførte gadepartier, særlig udformningen af gadepartierne omkring Børsen. Brotårnets funktionalistiske udformning har klare referencer til datidens teknikbegejstrede formgivning af skibe og andre fartøjer. Beskrivelse Knippelsbros tårne er placeret på hver side af brobanen, det nordlige længst med vest og det sydlige mod øst. De to brotårne er udført i en jernkonstruktion, fremstillet på Burmeister og Wain på Refshaleøen og blev sat på plads med en flydekran. Ydervæggene er jernplader beklædt udvendigt med først træ og derefter kobber. Kobberbeklædningen fortsætter ned på tårnenes fundamenter. Tårnene har 5 etager. I den underste etage, der er delvis indbygget i klappillen findes toilet- og fyrrum, med oliefyr. I næstnederste etage, der ligger ud for selve brobanen og ved en lille bro står i forbindelse med denne, er der opholdsrum for brobetjente. Den midterste etage blev brugt som opholdsrum for den ene af maskinmestrene. I den næstøverste etage findes manøvrerummet, hvori den maskinist, der manøvrerede den pågældende klap, havde sin plads under oplukningerne. Den øverste etage, hvis gulv ligger 13,50 m. over vandfladen, har glasvinduer hele vejen rundt og en balkon, der ligeledes løber rundt om hele tårnet. I denne etage havde på Københavnssiden den brofoged, der ledte manøvreringen af broen sin plads, hvorfor der langs ydersiden er opsat glasskærme. Den øverste etage på Christianshavnssiden anvendtes til opholdsrum for en maskinist. Tårnene er i dag fjernbetjent og derfor ikke bemandet. I de sider af tårnene, der vender bort fra sejlretningen findes der spindeltrapper af jern. Trappetrinene er ophængt på skorstenen fra oliefyret. Bropillerne har over vandlinjen en afrundet og aftrappet opbygning i hver ende, der tjener til beskyttelse mod påsejling. Pillernes forside og udbygningerne er beklædt med granit, medens resten af de udvendige pilleflader er beklædt med kobber. Ramperne på de to sider af broen fremtræder med hver sit arkitektoniske udtryk. På Sjællandssiden er den arkitektoniske udformning afstemt efter Privatbankens arkitektur med særlig vægt på den tunge soliditet, udtrykt i de vældige granittrapper og kajkanter. På Christianshavnssiden er underføringen under broen støttet af 3 rækker cylindriske jernbetonsøjler beklædt med rustfrit stål. Under rampen på Sjællandssiden er indrettet lager- og værkstedslokaler. Der opleves her samme omhu i materialevalg og udførelse som ses på selve broanlægget. Baggrund De københavnske broer optræder som ikoner i litteraturen. Klaus Rifbjerg skriver i digtet Broerne til Amager Broerne til Amager, Hjerteklapper i mit liv, Som stadigvæk går op og i Mens Ørstedsværkets klump Forgæves prøver At gå igennem slusen Ud til det frie vand i Køge Bugt Arkitektonisk står begge broer, Knippelsbro og Langebro, som et par af arkitekt Kai Gottlobs hovedværker. Weilbach skriver herom: Gottlob blev arkitekt på fornyelsen af de to gamle broforbindelser over Københavns Havn, og han beviste, at der lå en betydningsfuld arkitektopgave ved udformningen af de ingeniørstyrede anlægsarbejder. Knippelsbro og Langebro, der spiller så stor en rolle i det københavnske bybillede, blev i Gottlobs udformning nogle af de fineste eksempler i Danmark på 1930r-modernismen. I tidsskriftet Skala skriver Kjeld Vindum, at tårnene står som Gottlobs mest rendyrkede funktionalistiske arbejde, og han peger på Mies van der Rohes projekt til et trafikreguleringstårn i Berlin fra 1924 som mulig inspirationskilde. Broens omgivelser er i høj grad rettet ind efter broen. På Sjællandssiden er Privatbankens bygning lettere amputeret, rampen er helt ned til Børsen udformet efter broen og også kajkanterne er passet til efter broen. På Chrisitanshavnssiden blev en hel husrække fjernet og en række nyere etageejendomme opført. Hertil kom Suensons nybyggeri, der var resultat af en arkitektkonkurrence i 1937. Knippelsbro er et væsentligt element i det københavnske bybillede og betragtes i mange sammenhænge som umistelig.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
