Herregården Knuthenborg nord for Maribo har også i høj grad sat sit præg på det omkringliggende landskab. Eksemplet Knuthenborg illustrerer, hvordan optimeringen af landbrugsdriften i sidste halvdel af 1800-tallet samt et ønske om at synliggøre herregårdens tilstedeværelse i landskabet påvirkede omgivelserne.
Gennemførelsen af landboreformerne på Knuthenborg i begyndelsen af 1800-tallet gav, som det var tilfældet på mange herregårde i 1800-tallet, muligheder for at omlægge driften fra en hovedvægt på fæstegodseje til en optimering af herregårdens hovedgårdsjord. På Knuthenborg kom det fra midten af 1800-tallet til udtryk gennem et centraliseret system af nyopførte forpagtergårde. I takt med det øgede fokus på herregårdens drift blev arbejdskraften også koncentreret omkring selve herregården, og som konsekvens heraf blev flere embedsboliger opført i herregårdens nærhed. Flere boliger til fx godsinspektøren, skovfogeden, plantøren og godsets arbejdere blev opført i sidste halvdel af 1800-tallet. Der blev også bygget et fasaneri, der understøttede den udbredte jagtkultur blandt adelstanden i sidste halvdel af 1800-tallet. Bygningerne var kendetegnet ved deres ensrettede, letgenkendelige stil, der dels skulle understøtte den moderne drift omkring herregården, dels skulle fungere som en manifestation af herregårdens tilstedeværelse i landskabet.
En række af de nye bygninger blev også opført i Knuthenborgs store park, der var blevet omlagt efter engelsk forbillede i perioden 1864‑71 af Eggert Christopher Knuth i samarbejde med den engelske landskabsgartner Edward Milner. Ved omlægningen af parken var den gamle hovedbygning blevet revet ned til fordel for park og embedsboliger, og det enorme område blev omsluttet af en 7,2 km lang kampestensmur med fire indbyggede porte med dertilhørende portnerbolig. Bandholm‑ og Maglemerporten er tegnet af H.S. Sibbern 1867‑68, som også tegnede skovriderboligen Egehuset. Af andre bygninger findes jagtpavillonen Flintestenshuset og godsinspektørboligen.
I den vestlige del af parken blev i årene 1865‑66 opført et enkesæde i historicistisk stil med inspiration fra engelske herresæder. I 1880’erne gennemgik det en ombygning og fungerede siden som hovedbygning. Bygningen blev opført i røde mursten i to etager med en hovedfløj med to korte tværfløje. Karakteristisk for bygningen er dens mange tætsiddende kviste og vinduer samt det runde tårn med kobberspir mod sydøst.
Parken rummer mere end 500 træarter, bl.a. vandgran, arter af ædelgran, fyr, tuja, sequoia, ceder og løvtræer som bøg, eg, ask, elm og birk. I perioden 2007‑10 blev parken renoveret af Breimann & Bruun Landschaftsarchitekten (nu Bruun & Möllers Landschaften) og Bertelsen & Scheving Arkitekter.
Til Knuthenborgs store parkanlæg har siden 1969 også hørt en safaripark med fritgående eksotiske dyr. Under godset driver Christoffer Knuth desuden landbrug, skov og den nærliggende Bandholm Havn.
