Kobbelhuset ligger på Ege Allé 5 i Assens Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Første gang Hagenskovs Kobbelhus blev omtalt var i en markbog i 1610.

I 1775-76 lod godsejer Niels Ryberg Hagenskovs nuværende hovedbygning opføre. Han lod tillige Prinsevej anlægge og fik flyttet Spinderhuset, det nordre porthus, fra dets tidligere beliggenhed på marken til dets nuværende placering ved Prinsevej. Også Kobbelhuset, det søndre porthus, blev flyttet fra dets gamle plads i skovhjørnet til dets nye plads for enden af Ege Allé. Kobbelhusets opførelsesår tilskrives 1788. Kobbelhuset havde en ledkontrolfunktion, og der fandtes tidligere på sydsiden to solide jernstabler, hvorpå en solid port har været hængslet. Kobbelhuset har fungeret som bolig for godsets håndværkere og tjenestefolk. Betegnelserne skrædder, snedker og skovfoged optræder i det gamle arkivmateriale.

I forbindelse med opførelsen af Frederiksgave Slot, som Hagenskov i perioden 1667 til 1962 blev kaldt, blev der indgået en kontrakt mellem gårdens forvalter og en murermester Löppelmann fra Assens. Denne murermester stod også for ombygningen af den nærliggende Dreslette Kirke, og det ligger derfor nært at antage, at Löppelmann også var mester for Spinderhusets og Kobbelhusets udformning. Kobbelhuset blev opført samtidig med Spindeskolen i Saltofte som Löppelmann også udformede, og der er mange lighedspunkter mellem Spindeskolen og de to portbygninger: kampestenssoklen af groft tilhugne sten, formstenene på soklen, murankrene, skiftegangen, krydsforbandtet med markeringen af langfugerne og murstenstypen.

Porthusene har angiveligt haft blyindfattede vinduer ligesom Spindeskolen. Med hensyn til de anvendte røde mursten, der er lidt større end normalsten, skal det bemærkes, at Hagenskov havde eget teglværk, anlagt allerede før Rybergs tid. En del blev solgt og fragtet med skib, men størstedelen gik til eget forbrug. Kobbelhuset og Spinderhuset var i deres oprindelige skikkelse meget ens, dog adskilte de sig tydeligt fra hinanden på et punkt: Kobbelhuset havde midt på taget en tagrytter i fyrretræsbindingsværk, en slags kikkeborg, måske med forbillede i de lanterneprydede portbygninger på Valdemar Slot (1754) og Glorup (1762). Al trafik mellem Snave og Ebberup gik gennem porten i Kobbelhuset, indtil den nye vej, Prinsevej, blev anlagt tværs gennem skoven i 1955.

Beskrivelse

Kobbelhuset ligger i udkanten af Kobberskov, sydøst for herregården Hagenskov, hvor Ege Alle og Snavevej mødes.

Kobbelhuset er en enetages, grundmuret bygning med en fladbuet portgennemkørsel i midten, halvvalmet tag og et kvadratisk tårn med pyramidetag i tagryggen. Bygningen har en høj, sorttjæret sokkel af kampesten, og murene, som er forsynet med brændte fuger, er rødkalkede og afsluttes af en hvidkalket gesims af formsten, mens tårnet er opbygget af sortopstolpet bindingsværk og rødkalkede tavl. Både tårn og bygning er hængt med røde vingetegl. I den sydvendte tagflade ses tre nyere tagvinduer, og i rygningen er to skorstenspiber i rød blank mur med sokkel og gesims. Tårnet afsluttes af en vindfløj i smedejern. Mod vest, på hver side af porten, er to ens indgangsdøre udført som nyere, tofløjede fyldingsdøre med et smalt overvindue. Døren er malet mørkegrøn med lysegrøn staffering. Foran hver dør er en høj granittrappe med smedet værn. Vinduerne er af varierende alder, der er både ældre og nyere, og de er udført som torammede, smårudede vinduer, som alle er malet hvide. Portrummet er asfalteret, soklen er sorttjæret og murene er rødkalkede mens loftet med synligt bjælkelag og loftbrædder er hvidkalket.

Kobbelhuset indeholder en bolig i to plan på hver side af portrummet, hvoraf den nordlige endvidere råder over et rum oppe i tårnet. Boligerne rummer dele af en ældre grundplan, heriblandt en opdeling af stueetagen i fire lige store rum omkring den centralt placerede skorsten, som tydeligst lader sig aflæse i boligen mod nord. Boligen mod nord indeholder en forstue med adgang til et lille badeværelse under en nyere toløbstrappe, som fører op til tagetagen samt et køkken, mens der mod øst er to sammenhængende stuer. I tagetagen giver et reposrum adgang til et gavlværelse mod nord samt et rum over porten, hvori der står en nyere spindeltrappe, som fører op til et værelse i tårnet.

Boligen mod nord har klinkegulv i forstue og badeværelse samt bræddegulve i de øvrige rum. Vægge og lofter er pudsede, dog er der på badeværelset opsat et nyere listeloft, og i tagetagen er der fritliggende hanebånd samt en delvist synlig tømmerkonstruktion. Der er både ældre fyldingsdøre med tilhørende gerichter, samt en nyere fransk dør, en nyere pladedør og en nyere terrassedør med en stor termorude og et stort overvindue, der er placeret i tagetagen mellem reposrummet og rummet over porten.

Boligen mod syd indeholder en smal forstue med en nyere kvartsvingstrappe, som fører op til tagetagen. Fra forstuen er der adgang til et lille badeværelse samt et køkken, der er sammenhængende med en stor stue mod øst. I tagetagen giver et reposrum adgang til et gavlværelse mod syd. Boligen mod nord har klinkegulv i forstue og badeværelse samt laminatgulve i de øvrige rum. Vægge og lofter er pudsede, og i tagetagen er listelofterne malet hvide. I tagetagen er en delvist synlig tømmerkonstruktion. Døre og gerichter er nyere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Kobbelhuset knytter sig til placeringen i udkanten af Kobbelskoven nær Hagenskov, hvor den markerer ankomsten til herregården. Hertil kommer Kobbelhusets sammenhæng med Spinderhuset, som er et stort set identisk porthus, der ligger i udkanten af landsbyen Ebberup og markerer indgangen til herregårdens jorder fra nord. Endvidere er der miljømæssig værdi ved Ege Allé, som er navnet på den vej, der går gennem Kobbelhuset. Ege Allé er en fredet skovvej, der omkranses af 300-400 år gamle egetræer, og vejen er en af verdens længste og mest velbevarede egealléer. Tilsammen udgør Kobbelhuset og Ege Allé et unikt kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som porthus for herregården Hagenskov. Med de to porthuse, Kobbelhuset og Spinderhuset, kunne godsejeren kontrollere al kørsel til og fra godsets jorder samt præcisere, hvortil hans jordbesiddelser gik. Den oprindelige funktion ses af bygningens særegne udformning med den gennemgående portåbning. Endvidere er bygningens pompøse fremtræden med det markante tårn i rygningen et vidnesbyrd om, at godsejeren ønskede at fremvise sin rigdom og magt ved ankomsten til herregårdens jorder. Hertil kommer vindfløjen i toppen af tårnet, der beretter, at bygningens opførelsesår er 1788.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens to boliger, hvis beskedne størrelse, hver med oprindeligt fire rum, vidner om, at det har været mindrebemidlede folk, der har boet i porthuset. Den kulturhistoriske værdi knytter sig således til de bevarede rester af den oprindelige planløsning med fire rum omkring den centralt placerede skorsten, som tydeligst lader sig aflæse i den nordre bolig. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre og gerichter samt i særdeleshed de oprindelige vinduer med kraftige rundposte, der understreger bygningens anseelige alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til Kobbelhusets fritliggende volumen som et velproportioneret længehus med gennemgående portrum og et karakteristisk halvvalmet heltag med tårn. Bygningen er udpræget symmetrisk, og den centrerede, fladbuede portåbning sikrer sammen med det høje tårn med pyramideformet tag og en vindfløj, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Symmetrien fastholdes endvidere af den regelmæssige vinduestakt og indgangsdørene i sydsiden samt af de to skorstenspiber. Porthuset har en lettere herskabelig fremtræden, hvilket især skyldes det markante tårn, men også de stort set ubrudte tagflader med røde vingetegl, den hvidkalkede hovedgesims af formsten bidrager hertil. Facadernes let markerede, brændte fuger giver en diskret stoflighed til de rødkalkede mure. Bygningens enkle materialeholdning samt farveholdning i rød, sort, hvid og grøn giver porthuset et harmonisk og traditionelt ydre, og således har Kobbelhusets farvesætning stor betydning for den arkitektoniske fremtræden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links