Kochs og Drejøes Hus, Ærøskøbing

Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100. Meget af gadestrukturen kan formentlig dateres tilbage til middelalderen og er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der fungerer som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst og i slutningen af 1700-tallet anlagdes det første havnebassin. Med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig er i denne periode at havnen udbygges. Det økonomiske opsving ses også i bygningerne, hvor der opførtes mange nye huse, der i udtryk minder om den sønderjyske byggeskik og som fortsat præger byen den dag i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk, mange blev siden grundmuret, fik forhøjet facaden eller tilføjet frontispicer, karnapper og kviste. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.

I 1795 fik Mogens Jensen opført et nifags forhus i en etage med grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården. Bygningen blev forsynet med kvist mod gaden og lisener samt gesimser. I 1845 blev bygningen opdelt i to boliger på henholdsvis fire og fem fag. Gårdsiden blev antagelig grundmuret i slutningen af 1800-tallet. I 1910 blev gavlen mod Nørregade 39 ommuret som en grundmuret brandgavl. Kochs og Drejøes Hus er i dag indrettet til en bolig.

Nørregade 14, Kochs og Drejøes Hus, ligger i Nørregade i Ærøskøbings ældste bykerne. Forhusets nordvendte gavl er fri og står i blankt, gult murværk, mens den søndre gavl er sammenbygget med nabobygningen. Bag forhuset er en pigstensbelagt gård og et mindre fritliggende baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Bag baghuset skråner den resterende del af grunden ned mod kysten. Forhuset er en ni fag lang, grundmuret, én etage høj bygning med lav, sort sokkel, gule mursider, hvid hovedgesims og øreliséner og et let opskalket, teglhængt heltag af røde vingetegl. I rygningen sidder en muret og kalket skorstenspibe med sokkel og gesims samt fire nyere tagvinduer i tagfladerne mod gaden og gården. Facaden er kendetegnet ved ældre, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, to døre og en firefags gavlkvist med en- og torammede vinduer, hvidkalkede gesimser, øreliséner og et occulus øverst på gavlen.

I det sydlige sidefag samt det nordligste fag under gavlkvisten sidder to ældre, tofløjede fyldingsdøre med dekorativt opsprossede overvinduer. Den sydlige dør har tillige en smal pilasterbåren fordakning. Dørene er blåmalede ligesom vinduerne og foran ligger henholdsvis en støbt trappesten og en granittrappesten. Gårdsiden var på besigtigelsestidspunktet afrenset og stod i gul, blank mur med en muret hovedgesims. Vinduerne på denne side er ældre, torammede med tophængte, todelte overvinduer i lavformat. På denne side er tillige en nyere, traditionelt udført, tofløjet dør med ruder i øverste del. Døre og vinduer er alle rødmalede. Det indre er præget af en traditionel grundplan med to forstuer og stuer og et værelse mod gaden, samt køkken, opholdsrum og bad mod gårdsiden. I begge forstuer fører ældre ligeløbstrapper til tagetagen, hvoraf størstedelen af etagen har en ældre indretning med soveværelser. Den resterende del af tagetagen, der anvendes til opbevaring, har pladebeklædte skråvægge samt loft af umalede brædder over hanebåndene. Materialeholdningen er fortrinsvis ældre og traditionel med ældre revle- og fyldingsdøre med gerichter, beslag, greb samt låsetøj, ligesom der er ældre paneleringer. Vinduerne er forsynet med forsatsrammer og har anverfere fra 1700-tallet og runde lodposte. I stueetagen er der ældre, støbte gulve med korkbeklædning, nyere bræddegulve, der ligger direkte på det støbte gulv og traditionelt udførte bræddegulve. Der er både nyere bræddelofter, ældre pladebeklædte lofter samt inddækket bjælkelag. Af øvrige ældre bygningsdele ses ældre bræddevægge og indbyggede skabe. På tagetagen er der ældre bræddegulve og bræddevægge, lofterne har ældre pladebeklædning og synligt bjælkelag med inddækninger. Dørene er ældre fyldingsdøre og revledøre med gerichter, beslag og greb. Trapperne har ældre værn, hvoraf den ene har gelænder med ældre, drejede balustre. Skorstenen er ligeledes bevaret.

Den miljømæssige værdi for Kochs og Drejøes Hus knytter sig til beliggenheden i Nørregade, hvor forhuset som en integreret del af Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet, er med til at opretholde købstadens helstøbte og traditionelle kulturmiljø. Hertil kommer den bagvedliggende brolagte gård og den lille have med baghus, der styrker den miljømæssige værdi.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen som en velbevaret repræsentant for et typisk byhus fra slutningen af 1700-tallet beliggende i Ærøskøbing. Det røde teglhængte tag, der har en hvid skorstenspibe i rygningen og facaden med stor gavlkvist, hvidtede gesimser og dekorativt udformede hoveddøre, er ligeledes kendetegnende for Ærøskøbing. Hertil kommer den repræsentative facade med tidstypisk dekoration af øreliséner, overfor gårdsidens funktionsbetingede og mere beskedne udtryk med kalket murværk og simpel muret hovedgesims. Facadens to hoveddøre afspejler endvidere bygningens tidligere opdeling i to boliger.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle grundplan med forstuer der flankeres af stuer mod gaden og køkken og bad beliggende mod gårdsiden. Hertil kommer de forskellige typer fyldingsdøre og revledøre med greb, gerichter og beslagværk samt bræddeskillevægge, indbyggede skabe og ældre lofter med synligt bjælkelag, der vidner om bygningens udvikling gennem tiden. Hertil kommer at opdelingen i to boliger endnu er tydeligt aflæselige i de to bevarede forstuer.

I bygningens ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velproportionerede bygningskrop med fast fagdeling og vinduesrytme samt den store, karakterfulde gavlkvist. Gennem bygningens farvesætning fremhæves facadens horisontale linjer i sokkel, vinduessprosser og gesimser, og som på effektfuld vis får modspil af gavlkvistens og lisénernes vertikale stræben. Således er farvesætningen særdeles vigtig for bygningens overordnede harmoniske og særdeles helstøbte fremtræden.

Læs videre om

• Vestergade 22, Marstal
• Vestergade 5, Marstal
• Zahrtmanns Hus, Ærøskøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen