Kogehuset på Kogehusmolen, Assens

Kogehuset er opført i 1824 af murermester Borre. Bygningen er opført til madlavning samt til kogning af tjære til fiskegarn og tovværk, og henhører til en periode, hvor det var forbudt, af hensyn til brandfaren, at bruge åben ild imens skibene lå i havn. Besætningerne blev således henvist til havnens kogehus. I 1953 blev kogehuset flyttet og sidenhen genopført i 1971. Foruden Assens er der kun bevaret ganske få kogehuse i Danmark dels i Ærøskøbing, dels i Dragør, hvor der er bevaret to kogehuse.

Kogehuset er beliggende på kanten af Kogehusmolen i Assens Havn opført som en fritliggende, grundmuret sekskantet bygning med et hætteformet tag, der afsluttes af en smal skorstensåbning. Taget er et svejset, tjæret zinktag smykket med en vindfløj over den skjulte skorstensåbning. Bygningen har pudsede, berappede og hvidtede mursider og hviler på en lav, sorttjæret sokkel af granitsten. Mursiderne afsluttes mod taget af en let profileret gesims. Bygningen har to overfor hinanden placerede ældre jerndøre med bevarede greb, hængsler og indfatninger. Døre, greb, hængsler og indfatninger står med tjæret overflade.

I det indre udgør bygningen et stort højloftet rum med direkte forbindelse til skorstenen, der udgør hele rummet samt tagets afslutning. Gulvet er pigstensbelagt og væggene er pudsede og kalkede. Loftet har blottede zinkoverflader, mens de i det ydre står tjærede. I den ene side af bygningen ses et lavt muret og tjæret ildsted med to kogepladser.

Den miljømæssige værdi ved Kogehuset knytter sig til bygningens solitære placering på Kogehusmolen, hvor den er med til at opretholde fortællingen om havnens kulturmiljø. Trods den lille størrelse virker bygningen yderst markant i havnemiljøet, dette som følge af den karakteristiske, sluttede sekskantede skulpturelle form med hætteformet tag og de berappede og hvidtede mursider med let profileret gesims, som står i kontrast til den tjærede sokkel, tag og indgangsdøre.

Overordnet knytter den kulturhistoriske værdi ved kogehuset sig til bygningen som et enestående eksempel på et kogehus fra 1800-tallet, hvor der var forbud mod åben ild mens skibe lå i havn. Besætningen var således henvist til kogehuset til madlavning og til forarbejdning og kogning af tjære til tovværk. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ene åbne rum med kogeplads. Bygningen er et af de få bevarede kogehuse i Danmark.

Den arkitektoniske værdi ved Kogehuset knytter sig til det lille sluttede bygningsvolumen, hvis eneste dekoration er den lave sokkel, det hætteformede tag med vindfløj samt gesimsen. Hertil kommer bygningens sekskantede form, der giver bygningen et udpræget retlinet og skulpturelt udtryk, der yderligere understreges af de berappede, hvidtede mursider, der står i elegant kontrast til det tjærede, hætteformede tag, de tjærede døre og den tjærede sokkel. Bygningens tjærede overflader giver en levende materialitet og en dyb sort farve, som skaber en effektfuld og markant kontrast til de hvide mure. Bygningens arkitektoniske udformning med det hætteformede tag med skorstensåbning er fremkommet ud af en praktisk nødvendighed, der er løst æstetisk.

Læs videre om

• Hotel Postgården, Assens
• Kerte Præstegård
• Sulegården i Grimstrup, Lundager

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen