Indtil begyndelsen af 1900-tallet var det område, hvor Kokkedal ligger i dag, landbrugsjord. På den vestlige side af jernbanen lå landsbyen Brønsholms østvendte marker, på østsiden Jellerødgårds jorder. Med anlæggelsen af Kystbanen i 1897 blev der i 1906 etableret et billetsalgssted for landstedet Kokkedals ejere, og salgsstedet fik i 1916 status af station. Stationen blev anlagt på Usserøds jorder i nabokommunen Hørsholm, mens stationsbyen lå i Karlebo Kommune.
Den første bebyggelse opstod før 1. Verdenskrig med boliger længst mod øst, og i de følgende årtier voksede byen stille og roligt. Det var først efter 2. Verdenskrig, at området blev udbygget som parcelhuskvarter, på samme måde som det skete i Nivå. Nogle af de første kvarterer var Jellerødparken opført i 1953 og Jellerød Have opført 1962‑64. Denne udvikling fortsatte frem til 1980’erne med opførelse af etageejendomme, men især parcelhuse og tæt-lav bebyggelse.
I 1970’erne oplevede byen en kraftig befolkningstilvækst: fra 1.226 indbyggere i 1970 til 8.111 i 1976. Kokkedal Vest var 1970’ernes planlagte velfærdsby med opdeling i funktioner, hvor hver funktion var placeret sit sted, der var forbundet af separate trafiksystemer. På den vestlige side af de centrale funktioner opførtes parcelhuskvarterer, på den østlige side store boligblokke, og midtimellem rækkehusbebyggelse. Boligblokkene udviklede sig med tiden til socialt belastede områder.
