Befolkning og areal i Kolding Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).
.
Befolkningsudviklingen i Kolding 1787-2020. Fra og med 1970 tillægges Strandhuse. Fra og med 1911 tillægges Sønder Vang. Fra og med 1950 tillægges Nyby Strandhuse og Seest.
.
Kolding Rådhus udsmykket med julelys en tidlig decemberaften. Rådhuset ligger på Akseltorv midt i byen syd for Slotssø og Koldinghus. Her ses det fra den brostensbelagte Markdanersgade, som udgør en del af Koldings store butiksområde, der tiltrækker besøgende fra et stort opland.
.

Kolding har en befolkning på 61.121 og et areal på 38 km2. Byen ligger 87 km sydvest for Aarhus og 17 km vest for den nye Lillebæltsbro, hvor to nationale transportakser skærer hinanden. Den har fire motorvejsforbindelser: mod syd til Tyskland, mod vest til Esbjerg, mod nord til Aarhus og mod øst til København. Byen står i forbindelse med Lillebælt gennem den 8 km lange Kolding Fjord, hvor havnen er anlagt. Videre mod vest deles byområdet af en tunneldal, der afvandes til fjorden af Kolding Å. Dalens stejle sider leder op til moræneplateauer i ca. 50 m’s højde, som er opdelt af tværgående tunneldale og vandløbskløfter. Vest for byen er dalbunden flad, lav og ubebygget, mens den ældre og centrale bydel er anlagt på en moræneformation mellem åen og dalens nordlige skrænt. Her hæver slotsbanken sig brat op over den 10 ha store Slotssø til 22 m’s højde. Den sydlige del af bymidten ned mod åen ligger lavt; efter stærk regn opstod i februar 2020 en kraftig oversvømmelse med åvand. Arealerne ved havnen og langs åen er desuden udpeget som stormflodsudsatte, hvilket bl.a. blev demonstreret i januar 2019.

Bydelen mellem slotsbanken og åen har trods megen bygningsfornyelse bevaret sit middelalderpræg, og det forstærkes af det højtliggende slot Koldinghus, hvis profil skal respekteres ved nybyggeri. Sent i 1800-tallet opstod en ny bydel på dalskrænten syd for åen, og fra 1900-tallet voksede Seest op i sydvest og siden Tved i sydøst. Begge domineres af parcelhuse; Tved fik dog i 1960’erne syv markante højhuslænger på skrænten ud til fjorden. Først fra midt i 1900-tallet blev den nordlige skrænt bebygget, og i slutningen af 1900-tallet blev byen nord for åen igen den største, da villakvartererne nord for fjorden og bydelen Bramdrupdam, domineret af parcelhuse, voksede frem mellem to store erhvervsområder ved motorvejen. Efter en lang periode med byvækst i form af især lavt og arealkrævende byggeri opføres nu igen etagehuse. Også institutioner, bl.a. til uddannelse, præger den aktuelle byvækst, som især foregår nær havnen, således campusområdet Design City Kolding med Kolding Sky, hvis 19 etager fra 2021 skal udgøre byens højeste hus, og Marina City ved fjorden, som vil kombinere boliger, erhverv og en stor lystbådehavn. Som udtryk for denne udvikling vedtog byrådet i 2018 at lukke erhvervshavnen, men allerede året efter blev beslutningen trukket tilbage. En anden og også omdiskuteret beslutning førte i 1993 til åbningen af Kolding Storcenter, Jyllands største, nordpå mellem golfbanen og et erhvervsområde.

Sønderjyske Motorvej passerer vest om Kolding og møder her Esbjergmotorvejen. Byen har station på Den Østjyske Længdebane, som udnytter tunneldalene mellem Taulov i Fredericia Kommune i nordøst og Lunderskov i vest. Banegården ligger mellem Slotssø og havnen. Kolding Lufthavn ligger 11 km mod sydvest ved Vamdrup og Billund Lufthavn 35 km mod nordvest.

Stednavnets betydning

Navnet kendes fra *1231, hvor det optræder i formen Kaldyng. I senere kilder findes det som Kaldingh (1236) og Kolding (1320). Navnet består af det gammeldanske adjektiv kald, »kold«, med afledningsendelsen -ung. Der er sandsynligvis oprindelig tale om et gammelt navn på Kolding Å eller Kolding Fjord, *Kaldung, »den kolde«, i betydningen »åen (eller fjorden) med det kolde vand«. Senere er navnet overført på bebyggelsen.

Mere om stednavne i kommunen

Det centrale Kolding, 2020. Slotssø, som er skabt ved opdæmning, måtte afgive et hjørne til p-pladser ved biblioteket i 2006. Vest og især syd for søen ligger den ældste bydel med snævre, krogede gadeforløb og attraktive miljøer, bl.a. langs Kolding Å, der trækker et grønt bælte gennem byen. Indtil 1918 løb den ud langs Sdr. Havnegade, men blev lagt sydpå af hensyn til havnens vækst. Mellem åen og Skamlingvejen udbygges Design City Kolding. I nordøst ses lidt af sygehuset, der ligger højt over tunneldalen mellem skovklædte skrænter.

.

Videre læsning

Læs mere om byer i Kolding Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer