Der er omkring 60.000 kolonihaver i Danmark (2013) og et ukendt antal nyttehaver. I Danmark var der blevet dyrket småhaver siden middelalderen, og i perioden 1821-28 anlagde fattigvæsenet »fattighaver« ved mange byer, som mindrebemidlede kunne dyrke og dermed supplere kosten. Haveforeningen »Hjelm« i Aabenraa fra 1821 kan føre sin historie tilbage til disse haver. Den blev fredet i 1979.
I 1880’erne begyndte den egentlige kolonihavebevægelse, dels på privat, dels på foreningsbaseret initiativ. Kolonihavebevægelsen havde stadig som formål at give samfundets mindre velhavende, arbejderfamilierne, mulighed for lys, luft og grøntsagsdyrkning. De første kolonihaver dannedes på privat initiativ i Aalborg, snart efterfulgt af haveforeninger i København i 1891 (»Arbejdernes Værn«) og 1892 (»Vennelyst « på Christianshavns Vold). Kolonihaver blev næsten altid anlagt på kommunale overskudsarealer og med en begrænset lejeperiode, så de kunne opsiges hurtigt, hvis kommunen skulle bruge området til fx veje eller byudvikling. Men i 2001 blev Kolonihaveloven vedtaget på initiativ af miljøminister Svend Auken. Den sikrede kolonihaverne langt bedre og krævede, at der skal tilvejebringes erstatningsareal, hvis en kolonihave nedlægges. Der kan bygges hus på kolonihavens grund til midlertidigt ophold, og mange af husene er fantasifulde selvbyggerslotte.
Kolonihaverne spiller en stor rolle i folkelig kultur. Ud over den praktiske dyrkning af grøntsager udgør de rammen om et socialt fællesskab, som i dag er den vigtigste funktion ved kolonihaven: et fristed, hvor man kan bo hele sommeren under hyggelige om end lidt primitive forhold. Det er dog ikke tilladt at have fast ophold i kolonihaver. En del kolonihaver omsættes i dag på markedet, og priserne er meget høje i de mest bynære områder.
