Kommandørhuset i Vilhelms Bastion, Christiania, København

Kommandørhuset er en 1-etages, 14 fag lang, 5 fag bred bindingsværksbygning med udmurede tavl. Herover et teglhængt valmtag. På østsiden af huset er loftsbjælkerne forlænget ud over facaden til bæring af det godt 1 meter brede tagudhæng. Bjælkeenderne understøttes af skråbånd ud for hver stolpe. To ca. 5 m. høje skorstene er opført ved tagryggen. De er opmurede i gule sten og filsede. Der mangler sokkel og udkragning. Skorstenene virker meget dominerende, men også på fotos fra 1907-13 ses meget høje og dominerende skorstene på huset. Har skorstenene haft denne højde fra begyndelsen må årsagen findes i ønsket om at lede røgen over voldkronen. Hverken hos Christian Elling: Holmens Historie eller i Guide til Københavns befæstning nævnes noget om, hvad kommandørhuset har været brugt til. Hos Gehrdt Bornebusch: Christiania. En registrering af de fredede og bevaringsværdig bygninger. 1989. påpeges det, at de to skorstene er nyere. Af ældre billedmateriale ses, at der har været skorstene af denne højde tidligere, men at de nuværende skorstene er nyopmurede. Hos Oluf Nielsen: Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde (1699-1730) 1892 opregnes de mange vagt- og skilderhuse, der på det tidspunkt fandtes i byen: Enhver, der kom til staden, fik straks ved porten indtryk af, at den var en fæstning. 1706 var der 100 skilderhuse på voldene og for de høje herrers døre. En mængde vagthuse beklædte med røde tagsten fandtes rundt omkring. 1710 var der vagthuse eller korps de garder på følgende steder: i Vilhelms Bastion, Frederiks Bastion og Quintus, alle med officersværelse og reserve corps de garde. Bindingsværksbygningen på Vilhelms Bastion må være en sådan vagtbygning med officersværelse og reserve corps de garde. På fotos fra 1907 og 1913 nævnes det, at bygningen tjener som underofficersboliger. Chr. Elling nævner generelt om vagtbygninger, at det var et fællestræk at åbne bygningen foran til opholdssted for det posterede vagtmandskab, men naturligvis blev opgaven løst på forskellig måde. På små corps-de-garder var det almindeligt herhjemme blot at trække valmtaget så langt frem over facaden, at det kunne give ly. Beskrivelse Bygningen er i dag opdelt på midten til to beboelser. En meget værkstedspræget beboelse i den sydlige ende beboet af en billedhugger og en nyrenoveret beboelse mod nord. Beboelsen mod syd er foran indgangsdøren forsynet med et vindfang. Vindfangets indgreb i bygningen er af beskedent omfang, idet bygningens konstruktioner ikke er berørt og at facaden er bevaret i sin helhed bagved. Beboelsen i den sydlige ende står med pudsede lofter, originale vinduer og en del originale døre. Loftetagen er indrettet til beboelse med bræddeskillevægge. Beboelsen i den nordlige ende er nyrenoveret. Stueetagen består af entre, badeværelse samt stue og køkken i forbindelse med hinanden. Loftsetagen er et stort rum med ovenlysvinduer. De originale vinduer er renoveret. Generelt er renoveringen foretaget på et håndværksmæssigt højt niveau. Baggrund De fire bastioner med krudthuse har alle en sådan mindre vagtbygning liggende bag krudthuset. Kommandørhuset er det bedst bevarede af disse og det eneste, der tidligere var fredet. Der forlyder ikke i kilderne noget om, hvem der har stået for opførelsen af bygningen. Hos Oluf Nielsen: Kjøbenhavn under Kong Christian den Fjerde fortælles det, 1702 fik Dominique Pelli, der havde påtaget sig at bygge et krudttårn i Kastellet og en mur om en redoute på Kontracharpet lige over for Rysensteens Bolværk, toldfrihed for sine mursten. Samme Pelli byggede på den tid de fleste nye vagthuse og vel også Østerport. Han byggede også for private. Det kan formodes at Dominique Pelli og hans italienske murere også har bygget vagtbygningen i Vilhelms Bastion.

Læs videre om

• Fælledvej 4, København
• Kompagnistræde 11, København
• Nyhavn 57, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen