Kompagnistræde 17 ligger på Kompagnistræde 17 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.
Kompagnistræde 17, København
Bygningshistorie
Kompagnistræde 17 blev opført 1798-99 af murermester Michael Bälckow for skomager Martin Steenhusen. Der var helt fra starten indrettet butik i kælderen, hvor de oprindelige to nedgange havde hvert sit konsolbårne skur over. Refendfugningen i underetagen beskrives ikke fra starten, men den er dog et karakteristisk træk på de klassicistiske bygninger, der blev opført efter branden i 1795. For- og sidehus blev gennemgribende istandsat i 1979-80, hvor bl.a. de to lejligheder på hver etage blev slået sammen til en.
Beskrivelse
Kompagnistræde 17 består af et seks fag langt, grundmuret forhus i tre etager og kælder og med heltag lagt med røde vingesten, teglhængt brandkam til begge sider og to skorstenspiber med sokkel i tagryggen. I tagfladen mod gaden er tre nyere kviste, og mod gården sidder ligeledes tre store kviste, et ovenlys samt en dør med udgang til en tagterrasse. Sammenbygget med forhuset ved et smigfag er et kort sidehus, som ikke er fredet. Mellem for- og sidehus samt en bagvant og en mur til naboen dannes en lille gård med knoldebro og granitsten. Der er forbindelse under sidehuset gennem en bred fladbuet muråbning med fals til naboen, Knabrostræde 19/Kompagnistræde 19s gårdrum. Facaden står med refendpudset, sortmalet underetage med profileret kordongesims og herover en pudset grønkalket overfacade afsluttet foroven med en hvidkalket retkantet hovedgesims, og mellem 1. og 2. sal er en hvidkalket stukfrise med en løbende hund. Til kælder og stueetage sidder etrudede nyere vinduer, mens resten af facaden har ældre mørkegrønne korspostvinduer. Der er nedgang til kælderen i det andet fag fra højre ad en nyere dør, mens adgang til den gennemgående forstuegang i det tredje fag fra højre er ad tre stentrin og et trætrin gennem en ældre mørkegrøn femfyldingsdør med overvindue. Nedgang til gården er ad to stentrin og en tofløjet trefyldingsdør med et ældre torammet overvindue. Gårdsiden står pudset og gulkalket med simpel hovedgesims og mørkegrønne korspostvinduer, der overvejende har oprindelige poste og rammer med firrudede overrammer og seksrudede underrammer samt til dels gamle ind- og udvendige beslag og ruder. Trefagsvinduerne har todelte underrammer. Til kælderen er nyere torammede, torudede vinduer. I stueetagen tv. er indrettet butik med indgang fra forstuegangen ad en nyere dør med ruder. Der er gamle gulvbrædder og pudsede lofter. Mod gaden et rum på tre fag med lysningspaneler, mod gården to mindre rum. Stuen th. har to fag mod gaden og stue i smigfaget mod gården. Der er nyere gulve og en etløbstrappe med ældre trin til kælderen, der er indrettet til restaurant med nyere overflader. I den gennemgående forstuegang fører et nyere trappeløb ned til en dyb kælder under st.tv., mens den oprindelige hovedtrappe med vangesnirkel, firkantede listebalustre og udkehlet håndliste fører videre op i etagerne. Der har fra starten været to lejligheder på hver etage med stue på to fag og kammer på 1 fag mod gaden, og mod gården var køkkener med køkkenildsted, dels i forhuset og dels i sidehuset, samt kamre og køkkentrappe. 1. sal, 2. sal og 3. sal er nu hver indrettet til én lejlighed med to stuer mod gaden på to og fire fag samt to værelser mod gården og køkken beliggende i det ikke-fredede sidehus. Den oprindelige bagtrappe i sidehuset er fjernet og erstattet med en stålspindeltrappe. Lejlighederne har generelt nyere trægulve, pudsede lofter uden gesims, gamle lysnings- og pillepaneler mod gaden og en del oprindelige tofyldingsdøre, dog med nyere indfatninger og beslag. På 2. og 3. sal er bevaret et par enkelte oprindelige gerichter. Vinduerne har hulposte, og de fleste er oprindelige med oprindelige eller ældre rammer med smedede anverfere og stormjern samt gamle glas. 4. sal er nyindrettet i 1979 med kviste og nye overflader. Der er udgang ad en nyere dør med termoglas til tagterrassen over det ikke fredede sidehus.
Miljømæssig værdi
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Kompagnistræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken og dermed indgår i en historisk helhed sammen med de andre bygninger i gaden og i kvarteret, der hovedsagelig er opført efter den store bybrand i 1795. Den miljømæssige værdi knytter sig også til grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring et lille gårdrum, der med den gule kalkning, træet og de traditionelle materialer i belægningen danner en fin helhed.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Kompagnistræde 17 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkelt dekorerede facade med refendfuget underfacade, kordongesims, hovedgesims samt stukfrise. Hertil kommer facadens taktfaste fagdeling med korspostvinduer, som oprindeligt nok har haft opdelte nedre rammer. I kontrast hertil står de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration. Ligeledes er det karakteristisk, at de smårudede vinduer er forbeholdt gårdsidernes enklere udtryk. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den oprindelige planløsning er genkendelig, selv om de to små lejligheder på hver etage er slået sammen til én stor, og skillevæggenes placering mod gaden er ændret. Den traditionelle planløsning kendetegnes ved en gennemgående forstuegang med hovedtrappe i forhuset og bagtrappe i sidehuset, stuer mod gaden med panelering og køkkener og kamre mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, og af særlig værdi er trapperummets hovedtrappe med balustre og udkehlet håndliste, lejlighedernes panelering mod gaden, de gamle tofyldingsdøre med enkelte bevarede indfatninger, de gamle gulvbrædder i stueetagen samt overalt de bevarede oprindelige vinduer med beslag, smedede anverfere og stormkroge og gamle glas
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition med enkle virkemidler. Den lidt tunge, refendfugede underetage med kordongesims, den glatpudsede overetage med profileret hovedgesims og stukfrise mellem 1. og 2. sal samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedtrapperummet med den oprindelige trappe med dens detaljer og til stuerne mod gaden med de panelerede vinduesvægge.
