Kompagnistræde 25 ligger på Kompagnistræde 25 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi mange murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Navnet Kompagnistræde har middelalderlig oprindelse. Omkring 1447 blev der opført en bygning til købmændenes mødevirksomhed og denne bygning kaldte de for Det Danske Compagnis Hus. Huset lå ved nuværende nr. 16 og brændte i 1728 eller senest i 1795. Kompagniet ændrede med tiden sit navn til Det kongelige københavnske Skydeselskab og danske Broderskab. I dag hedder det blot Det Kongelige danske Skydeselskab og har sæde på landstedet Sølyst i Klampenborg. Forhuset i Kompagnistræde 25 er opført i 1730'erne, hvor det var på tre etager med kvist over to fag. I 1837 blev forhuset forhøjet med en etage, og fra denne tid stammer facadens udsmykning. Mellem 1879 og 1892 erstattedes en port i de to centrale fag med den nuværende forstuegang.

Beskrivelse

Forhuset er beliggende som et integreret led i Kompagnistrædes sydlige husrække. Her ligger forhuset i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk. Mod gården danner forhuset og den bagvedliggende bygning rammen om en smal baggård med betonbelægning. Kompagnistræde 25 udgøres af et grundmuret forhus i fire etager over kælder. Forhuset har seks fag, og der er kældernedgang i det vestligste fag og trappe op til hoveddøren i tredje fag fra nord. Døren er en ældre, tofløjet fyldingsdør malet i mat, knækket sort, og den har nyere overvindue med tre ruder. Taget er et rødt, teglhængt heltag med tre heltagskviste med lav trekantfronton mod gaden samt et mindre skråvindue. Der sidder i rygningen en lav, muret skorstenspibe med sokkel. Facaden er pudset og malet i mat, knækket sort under første sal, og den er herover malet i mørk rød. Over stueetagen er en kordongesims med antemionfrise, og under taget er en tandsnitgesims. I facaden er ældre eller nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med to ruder i de nederste rammer. Undtaget herfor er tagetagens vinduer og butiksvinduerne i stue- og kælderetage, hvor der i stueetagen er nyere, hvidmalede, småtopsprossede vinduer, i kælderetagen helrudede vinduer og i kvistene gråmalede, trerammede vinduer med to sprosser i hver ramme. Mod gården er forhuset vandskuret og kalket med jernvitriol. Forhusets gårdside har ligeledes seks fag, og der er under taget en profileret, hvidmalet hovedgesims. Der er de midterste fag dels nedgang til kælderen, dels en nyere metaltrappe op til forstuegangen. Kælderdøren er en nyere og sortmalet fyldingsdør. Døren til forstuegangen er en ældre, sortmalet, tofløjet fyldingsdør med ruder i øverste fylding. I kælderen er ældre, småtopsprossede vinduer eller nyere, torammede vinduer med to ruder i hver ramme. Bortset fra de nyere, men traditionelt udførte, vinduer i stueetagens højre lejemål er vinduerne alle ældre, traditionelle korspostvinduer. Samtlige vinduer mod gården er malet sorte. I tagfladen er fire pultkviste hver med torammede vinduer. Kompagnistræde 25 bliver brugt til bolig og erhverv med sidstnævnte i kælderen og stueetagen. På de øvre etager er én lejlighed per etage. Fra hoveddøren ankommer man til en gennemgående forstuegang med nyere dør med rude i øverste fylding, hvorefter er en ældre toløbstrappe med indstemte trin, drejede balustre og bejset håndliste, som ender i en volutsvungen mægler. I forhuset er den oprindelige etage- og planløsning genkendelig, da de repræsentative stuer er holdt mod gaden og de sekundære funktioner er mod gården. Indgang er til venstre på reposerne til en entré. Herfra er adgang til badeværelse, køkken og to stuer mod gaden, som er på henholdsvis to og fire fag, hvor sidstnævnte skyldes en sammenlægning af to mindre stuer. Fra stuen mod øst er der adgang til soveværelset mod gården. Undtaget herfor er tagetagen, som har to lejemål. I det besigtigede, til venstre, er soveværelset placeret ved siden af køkkenet, mens der er en stor stue mod gaden. Kælderen er én butik, mens stueetagen har butik på henholdsvis højre og venstre side af forstuegangen. Alle butikkerne har baglokaler mod gården. Interiøret bærer præg af mange ældre bygningsdele og –detaljer, herunder: Gulvene er ældre eller nyere bræddegulve, og der er ældre hel- og lysningspaneler i de fleste stuer og soveværelser, ligesom der nogle steder er brystningspaneler. I stueetagen er der lysningspaneler mod gaden. Enkelte steder er der ældre stuk i form af kantlister som i forstuegangen, hvor kantlisten har palmettemotiv. Vinduerne har ældre eller nyere, men traditionelt udførte, lod- og tværpost samt ældre detaljer, ligesom døre og gerichter er ældre med indstukne hængsler. Forstuegangens gerichter er særlige, idet de har ornamentalt felt med profileret gesims. Her ud over skal nævnes en ældre, bevaret støbejernsovn på tredje sal.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i det historiske og stemningsfulde Kompagnistræde, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historiske gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde gadens ældre bebyggelseslinje. Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø og dels viser tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Kompagnistræde 25 knytter sig til forhuset som repræsentant for de tilbageværende københavnske huse, som overlevede både brandende i København og de store bysaneringer i 1900-tallet. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved forhuset som typisk borgerlig beboelsesejendom fra barok-perioden, der blev forhøjet og fik ny facade i klassicismen. I Kompagnistræde 25 er der derfor i det ydre kulturhistorisk værdi ved facadens udformning, vinduessætning og det røde, teglhængte heltag, som viser denne udvikling. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets fint proportionerede facade med alle dele og detaljer, herunder hovedindgangen, korspostvinduer, kordon- og tandsnitgesims, som vidner om forhusets tid med pudset, klassicistisk facade. Forhusets smalle murpiller mellem vinduerne vidner om opførselstidens idealer, hvor disse skulle være så smalle som muligt, hvormed murværket stræbte efter de mulige store vinduespartier i bindingsværksbygninger. Her ud over er der særlig kulturhistorisk værdi ved gårdsiden med dens regulære vinduessætning og korspostvinduer, der dels vidner om husets ombygninger, dels viser den traditionelle forskel i status mellem den repræsentative facade og den mere funktionsorienterede gårdside. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der på trods af en sammenlægning af mindre stuer i dispositionen afspejler den traditionelle plan med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården. Hertil hører alle bevarede ældre paneler, stuk, døre, vinduer og gulve med alle detaljer. Særligt er der kulturhistorisk værdi ved forstuegangens gerichter og stuk, som viser ombygningen i slutningen af 1800-tallet, og den ældre toløbstrappes placering midt i huset mod gården. Hermed eksemplificerer ejendommen tiden efter Københavns første store brand, hvor mange familier skulle genhuses, hvorfor der blev bygget mange beboelsesejendomme med to lejligheder per etage.

Arkitektonisk værdi

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle udtryk med tætstillede vinduer med dertil hørende smalle fag. Facaden mod gaden får dermed en kraftigt horisontal komposition, som dog til dels opvejes af de mange vinduers lethed. Den arkitektoniske værdi for forhuset i Kompagnistræde 25 knytter sig i det ydre til den velproportionerede facade. Den horisontale deling af murplanet med vinduesbånd og kordongesims skaber en visuel balance og stabilitet i den pudsede facade, mens tandsnitgesimsen elegant formidler overgangen til heltaget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. Her ud over er der særlig arkitektonisk værdi ved forhusets korspostvinduer, der i proportioner passer ind i facadens klassicistiske komposition, og den horisontalt betonede tagflade, som kun brydes af kvistene. Bygningen udgør et helstøbt indslag i gade- og gårdmiljø. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims, kalket murværk og en uprætentiøs farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Her ud over er der arkitektonisk værdi i gårdsidens brug af korspostvinduer, der afspejler en klassicistisk ombygning, hvorved der bliver god overensstemmelse facade og gårdside imellem. I det indre knytter der sig i forhuset arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og grundlæggende traditionelle planløsninger, som afspejler det mindre, barokke forhus borgerlige disposition. Hertil kommer hovedtrappens sobre udtryk, som fastholder den vigtige repræsentative dimension i oplevelsen af dette borgerhus.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links