Kompagnistræde 29, København

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Navnet Kompagnistræde har middelalderlig oprindelse. Omkring 1447 blev der opført en bygning til købmændenes mødevirksomhed og denne bygning kaldte de for Det Danske Compagnis Hus. Huset lå ved nuværende nr. 16 og brændte i 1728 eller senest i 1795. Kompagniet ændrede med tiden sit navn til Det kongelige københavnske Skydeselskab og danske Broderskab. I dag hedder det blot Det Kongelige danske Skydeselskab og har sæde på landstedet Sølyst i Klampenborg. For- og sidehus er opført i 1831 for malermester P. S. Wørmer, og der har i det ydre ingen væsentlige ændringer været siden.

Forhuset er beliggende som et integreret led i Kompagnistrædes sydlige husrække. Her ligger forhuset i forlængelse af naboejendommene med lignende skala, rytme og udtryk. For- og sidehus danner med naboejendommen og den bagvedliggende bygning rammen om en smal baggård med betonbelægning. Kompagnistræde 29 har et grundmuret forhus, som står upudset og gulmalet med hamborgfuger. Det er på fire etager over kælder, og det har fire fag. Forhuset har kældernedgang fra gaden og trappe op til hoveddøren i det østligste fag. Døren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med bossering, som er malet i mørk grågrøn, og den har ældre overvindue med mindre ruder. Taget er et rødt, teglhængt heltag med to heltagskviste med lav trekantfronton mod gaden. Facaden har en simpel, profileret kordongesims og tandsnitgesims under taget, og der er mørk, grågrøn pladebeklædning under kordongesimsen. Over vinduerne på første og anden sal er horisontale murstik. I facaden er ældre, grønmalede, firerammede korspostvinduer med to ruder i hver af de nederste rammer. Undtaget herfor er kvistene, som hvidmalede, torammede vinduer med to sprosser i hver ramme, og butiksvinduerne i stue- og kælderetage, hvor der er nyere, helrudede vinduer. Der sidder i rygningen en lav, muret skorstenspibe med sokkel. Mod gården er for- og baghus grundmuret og står i gul blankmur. Gårdsiden har et fag, et smigfag og tre i sidehuset. Der er under taget en profileret, hvidmalet hovedgesims. I forhusets ene fag er indgang til forstuegangen, mens der i sidehusets sidste fag er indgang til bagtrappen. Begge døre er ældre, sortmalede fyldingsdøre med overvindue ind til bagtrappen. Over vinduerne fra kælder til anden sal er horisontale murstik. I kælderen er nyere, torammede vinduer, mens der ellers i sidehuset primært er ældre, småtopsprossede, firerammede korspostvinduer og ældre eller nyere, men traditionelt udførte, firerammede korspostvinduer med to ruder i hver ramme. Samtlige vinduer er sortmalede. I tagfladen er to mindre pultkviste begge med nyere, småtopsprossede, enrammede vinduer, og der er en større muret skorstenspibe med gesims mod rygningen. Kompagnistræde 29 bliver brugt til bolig og erhverv. Der er således erhverv i kælderen og stueetagen, men er ellers brugt til beboelse med en lejlighed per etage. Fra hoveddøren ankommer man til en gennemgående forstuegang, hvor der midt på er en grå- og hvidmalet ældre, dobbeltfløjet fyldingsdør med overvindue og mønsterudskæring i øverste fylding. Herefter er en ældre toløbstrappe med indstemte trin, drejede balustre og sortmalet håndliste, som ender i en volut på simpel, drejet mægler. I forhuset er den oprindelige etage- og planløsning genkendelig, da de repræsentative stuer er holdt mod gaden, og de sekundære funktioner er mod gården. Indgang er til venstre på reposerne til smigfagsstuen. Herfra er adgang til to stuer mod gaden på hver to fag, mens der i sidehuset er en lille gang med badeværelse mod indervæggen og herefter køkken. Fra køkkenet er dør til bagtrappen og til et skab eller mindre badeværelse mod indervæggen. Undtaget herfor er tagetagen og kælderen. I tagetagen er en u-formet gang fra hoveddøren rundt i sidehuset, som giver adgang til de to stuer mod gaden. Herfra er med en murgennembrydning direkte adgang til køkken i forhusets ene fag mod gården. Fra gangen er skabe på hver side mod sidehuset, hvor en dør klart adskiller de to. I sidehuset er en ældre, simpel ligeløbstrappe uden stødtrin til spidsloftet, badeværelse, mindre opbevaringsrum og adgang til bagtrappen. Stueetagen og kælderen er ét lejemål med butik i kælderen, forbundet ved en nyere, intern ligeløbstrappe, som ligger i smigfaget. I kælderen er der baglokale fra midtskillevæggen og ud i sidehuset. I samtlige køkkener på de oprindelige beboelsesetager er der bevarede ildsteder. Der er i ejendommen generelt ældre bræddegulve i forhuset og nyere i sidehuset undtagen i tagetagen, hvor gulvene er nyere bræddegulve. I forhuset er der generelt ældre hel-, brystnings- og lysningspaneler i stuer og smigfag, ligesom der flere steder er ældre ovnpilastre og stukrosetter i stuerne. Vinduerne har generelt ældre poste og detaljer, undtagen i kælder-, stue- og tagetagen. Døre og gerichter er ligeledes fortrinsvis ældre, hvor dørene har indstukne hængsler. Den ældre bagtrappe er med to løb, simple balustre og bejset håndliste. Her ud over skal det nævnes, at der er ældre låsekasser i stueetagen og på anden sal, ligesom der er ældre smedejernshængsler på bagsiden af hoveddøren.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i det historiske og stemningsfulde Kompagnistræde, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historiske gadebillede. Hertil kommer, at forhuset med sit udtryk og materialeholdning er med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur. Til gårdsiden har for- og sidehus miljømæssig værdi, da det med sit konsekvente udtryk og materialer danner dels et helstøbt, stemningsfuldt gårdmiljø, dels viser tidligere tiders tætte bebyggelsesstruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Kompagnistræde 29 knytter sig til forhuset som typisk klassicistisk borgerhus i Københavns indre by. I Kompagnistræde 29 er der derfor i det ydre kulturhistorisk værdi ved facadens udformning, vinduessætning, murværk og det røde, teglhængte heltag. Med sin forholdsvis beskedne etagehøjde og enklere udformning udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Kompagnistræde. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets fint proportionerede facade med alle dele og detaljer, herunder hovedindgangen, korspostvinduer, hamborgfugede murværk, kordon- og tandsnitgesims, som alle er en del af klassicismens stilkatalog. Her ud over er der kulturhistorisk værdi ved gårdsidens regulære vinduessætning, korspostvinduer, murværk og baggårdens skala. Forskellen mellem den repræsentative facade og den mere nøgterne gårdside med sidehus er fastholdt med gårdsidens prunkløse udformning med en enkel, profileret hovedgesims, den ensartede vinduessætning, og de bevarede billigere, firerammede, småtopsprossede korspostvinduer i sidehuset. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til forhusets grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der i dispositionen afspejler en traditionel plan med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården. Hertil hører alle bevarede ældre paneler, stuk, døre, vinduer og gulve med dertil hørende dele og detaljer. Særligt er der kulturhistorisk værdi ved de ældre hoved- og bagtrapper, som viser forskellen i status tillagt henholdsvis den repræsentative og den rent funktionelle trappe. Hovedtrappen viser her den historiske trappes betydning som et særligt rum med dets offentlige og repræsentative udformning med relativt set fint forarbejdet balustre og håndliste. Hertil kommer den bevarede, men mere beskedne bagtrappe i sidehuset, hvis udformning klart definerer den som sekundær, og derfor er enkel af udtryk. Herudover er der særlig kulturhistorisk værdi ved de bevarede ovnpilastre, som viser tidligere tiders placering af ovne, de få bevarede ældre låsekasser i stueetagen og på anden sal og de ældre smedejernshængsler på hoveddørens bagside.

Den arkitektoniske værdi for forhuset i Kompagnistræde 29 knytter sig i det ydre til den klassicistisk velproportionerede facade. Den horisontale deling af murplanet med vinduesbånd, horisontale murstik og kordongesims skaber en visuel balance og stabilitet i facaden, mens tandsnitgesimsen elegant formidler overgangen til heltaget. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer og kviste ydermere rytme og balance i facaden. Murpillernes proportioner afspejles ligesom murstykkerne mellem vinduesbåndene direkte i korspostvinduernes, hvilket giver en virkning af ro og klassisk samhørighed imellem facadens elementer. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det uudsmykkede, simple udtryk med den enkle vinduessætning, hovedgesims og det blanke murværk, der skaber et helstøbt gårdmiljø. Herudover er der arkitektonisk værdi i gårdsidens brug af korspostvinduer med deres fine proportioner. Bygningen er derfor med til at skabe et helstøbt indslag i gade- og gårdmiljø. I det indre knytter der sig i forhuset arkitektonisk værdi til lejlighedernes velproportionerede stuer og grundlæggende traditionelle planløsninger, som afspejler det mindre, klassicistiske for- og baghus borgerlige disposition. Hertil kommer hovedtrappens sobre udtryk, som fastholder den vigtige repræsentative dimension i oplevelsen af dette borgerhus.

Læs videre om

• Bispegården, København
• Erichsens Palæ, København
• Frederik V's rytterstatue, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen