Kompagnistræde 3 ligger på Kompagnistræde 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Navnet Kompagnistræde har middelalderlig oprindelse. Omkring 1447 blev der opført en bygning til købmændenes mødevirksomhed og denne bygning kaldte de for Det Danske Compagnis Hus. Huset lå ved nuværende nr. 16 og brændte i 1728 eller senest i 1795. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade samt det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankre skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestrene og tømrermestrene om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det gulpudsede og tre fag brede forhus med kælder og kun en etage blev i 1796 opført for melmand Heinrich Pedersen. Allerede i 1803 blev forhuset forhøjet med to etager, og endelig i 1835 blev forhuset mod gaden forhøjet med endnu en etage. I nederste etage var oprindeligt en gennemgang, der forsvandt mellem 1804-29, og adgangen til bygningen skete herefter gennem et samtidigt opført trapperum. Det tilbagetrukne facadebånd mellem vinduerne på første og anden sal blev udført efter 1904. I 1942 blev der indlagt toilet i hver lejlighed.

Beskrivelse

Kompagnistræde 3 ligger som en del af gadens husrække i det indre København og består af et forhus og et hermed sammenbygget sidehus, der ligger omkring et lille gårdrum. Forhus og sidehus er grundmurede og opført i tre etager over en høj kælder, dog har forhuset mod gaden en ekstra etage. Forhuset bærer et rødt, teglhængt heltag og sidehuset bærer et rødt, teglhængt mansardtag. I forhusets rygning er en skuret skorstenspibe med sokkel, samt i sidehusets rygning to skurede skorstenspiber. I tagfladen mod gaden er et nyere tagvindue, mens der i de to tagflader mod gården i alt er tre taskekviste med ældre vinduer, et par nyere tagvinduer samt enkelte udluftningshætter. Facaden er pudset og kalket gul, dog er forhuset nederste del malet og langs jorden sidder en række rødlige fliser. Mod gaden er der mellem stueetagen og første sal en simpel, hvidkalket kordongesims, mellem første sal og anden sal er et let tilbagetrukket, hvidkalket bånd under vinduerne og øverst er en hvidkalket, trukket hovedgesims. I det nordvestligste fag er en døråbning, der lukkes af en nyere, sortmalet, tofløjet gitterdør. Alle vinduer er ældre og blåmalede, dog er kælderetagens etrammede vinduer ikke så gamle som de øvrige vinduer, der udgøres af korspostvinduer med opdelte nedre rammer samt øverst torammede, todelte vinduer, og facadens øverste vinduer er nyere, men traditionelt udførte og indvendigt forsynet med koblede rammer. Mod gården har sidehuset et skråt afskåret hjørne, der ligger under tag, ind mod forhuset. Gårdsiderne er pudsede og gulkalkede inklusiv den murede gesims øverst. I forhuset er en nyere, hvidmalet fyldingsdør med en rude med trådglas, men over døren er bevaret en ældre vandret fordakning udført i træ. I sidehuset er en ældre, brunmalet revledør. Vinduerne er ældre og mestendels udformet som korspostvinduer med opdelte nedre rammer, men der er også to- og trerammede vinduer med små ruder. Under det ene af sidehusets nederste vinduer er en ældre, todelt revleluge. Alle vinduer samt revlelugen er malet brune. I forhusets kælderetage er en butik, der anvender sidehusets to nederste etager til personale- og depotrum, mens der i den resterende del af ejendommen er i alt fire lejligheder, én på hver etage, hvoraf lejligheden i stueetagen kun er beliggende i forhuset. Den øverste lejlighed, der har skråvægge mod gården, er via en nyere spindeltrappe i træ forbundet med den nordlige del af spidsloftet, mens den resterende del af spidsloftet over for- og sidehus er uudnyttet. En ældre løb fører fra trapperummet op til spidsloftet, hvor den ældre tagkonstruktion og undertaget af banevarer er synligt. Fra et forrum mod gaden er der gennem en ældre, hvidmalet butiksdør med fyldinger dels adgang til butikslokalerne i kælderen og dels til en tværgående gennemgang, der både giver adgang til gårdrummet og til hovedtrappen. Døren mellem forrummet og gennemgangen er en nyere, hvidmalet bræddebeklædt dør, og både forrum og gennemgang har flisebelagte gulve, pudsede vægge og lofter. I åben forbindelse med gennemgangen fører en ældre ligeløbstrappe op til en ældre toløbet hovedtrappe, der er placeret mod gården. Trapperne er udført med indstemte trin i vangerne. Hovedtrappen har dekorerede forvanger, en smal durchsicht og et værn af simple, firkantede balustre med en profileret håndliste, mens ligeløbstrappen kun har håndlister monteret direkte på væggen. Alle lejligheder har bevaret en ældre hoveddør med indstukne hængsler, og i lejligheden på anden sal kan man af to blændede dør se, at lejligheden oprindeligt har haft tre døre ud til trapperummet, hvilket sandsynligvis også har været gældende for lejligheden på første sal. Generelt er den oprindelige grundplan bevaret i Kompagnistræde 3. Mod gaden er der to stuer, mod gården et kammer, en lille forstue, et lille toilet og et lille køkken foruden trapperummet. Fra køkkenet er der adgang til et værelse i sidehuset. På første sal er køkkenet placeret i sidehuset, og det tidligere køkken fungerer i stedet som mellemgang, og i den øverste lejlighed er der et stort badeværelse, hvor de øvrige lejligheder har forstue, toilet og køkken, mens køkkenet ligger over de øvrige lejligheders kammer mod gården. På første sal er der en bred døråbning mellem de to stuer, og på anden sal er halvdelen af væggen mellem de samme to stuer fjernet, hvilket ikke er oprindeligt. Lejlighederne har generelt en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stuk, og toiletterne har klinkegulve og delvist klinkebeklædte vægge. I enkelte rum er der nyere materialer på gulv eller lofter, herunder på første sal et nyere bræddegulv i de to stuer samt i forstuen, mellemgangen og køkkenet et klinkegulv, på anden sal systemgipsplader i køkkenloftet og på fjerde sal vinylgulv i køkkenet samt marmorfliser på badeværelsets gulv og vægge. I lejlighederne er der bevaret ældre bygningsdele som fyldingsdøre, gerichter, lysnings- og brystningspaneler samt ovnpilastre. Butikslokalerne har vinylgulve, der skal ligne trægulve, rustikke, hvidmalede vægge med synlige aftegninger af murstenene samt i loftet synlige, ubehandlede bjælker med hvidmalede loftflader imellem. En ældre ligeløbstrappe fører gennem ydermuren op til baglokalerne, der har bræddegulve eller vinylbeklædte gulve, pudsede vægge, synlige loftbjælker og pudsede lofter eller bræddelofter. En ældre ligeløbstrappe med vinylbeklædte trin og drejede balustre forbinder sidehusets to nederste etager.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Kompagnistræde, hvor forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige er forhuset en vigtig del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. Ligeledes er der miljømæssig værdi ved den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring et lille gårdrum, hvortil der er adgang gennem forhuset. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Kompagnistræde 3 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et helstøbt, fortættet og tidstypisk gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 3 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Kompagnistræde 3 fik sin tre etager høje facade i 1803 og ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle, glatpudsede facade, der kun er forsynet med en glat kordongesims, et tilbageliggende bånd over første salens vinduer og en kraftigt profileret hovedgesims. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning samt korspostvinduerne med opdelte nedre rammer, der er kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere enkle og funktionelt betingede gårdsider, der fremstår uden dekorationer anden end den murede gesims øverst. At forhusets tagflade mod gaden blev hævet, således at der mod Kompagnistræde ses fire etager over en høj kælder kan i det ydre aflæses i de øverste vinduers lave højde samt deres placering umiddelbart under hovedgesimsen. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Forhusets disponering med en gennemgang, der fører om til gårdrummet samt giver adgang til det gårdvendte trapperum er karakteristisk for tiden, men at gennemgangen ligger i kælderniveau er atypisk. Etageplanerne er ligeledes tidstypiske i deres udformning med den herskabelige toløbede hovedtrappe og oprindeligt tre hoveddøre til hver lejlighed, samt placeringen af de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære rum som kammer, forstue og køkken mod gårdrummet samt et værelse i sidehuset. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har hovedtrappen med alle detaljer, herunder forvangernes dekoration, der ændrer udformning opefter. Trappens udformning viser betydningen af at have en stor, repræsentativ hovedtrappe, selv i et mindre borgerhus som dette. Hertil kommer de ældre bræddegulve, fyldingsdørene med indstukne hængsler og tilhørende profilerede gerichter med fodklodser, de fuldpanelerede ydervægge med lysningspaneler, der i stueetagen endvidere er udformet som lysningsskodder, samt brystningspanelerne og pilastrene, der afgrænser det ikke brændbare område bag lejlighedens ovne, og endelig lofternes stukkatur. Udformningen af vinduernes tvær- og lodposte samt de ældre glas og de håndsmedede anverfere og stormkroge har ligeledes stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer, at ejendommens i alt tre skorstene er bevaret, samt at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis aftager opefter i bygningen. Endelig kommer kælderens synlige, ældre bjælkelag samt den ældre tagkonstruktion. Den ældre ligeløbstrappe i sidehuset vidner om, at man tidligere havde brug for en intern forbindelse mellem lejligheden i stueetagen og sidehusets nederste etage, hvorimod dørhullet i væggen mellem det bagerste butikslokale og sidehusets nederste etage ikke virker oprindeligt, grundet væggens rustikke udeende.

Arkitektonisk værdi

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk, som understreges ved, at facadens eneste dekoration udgøres af et vandret, let tilbagetrukkent felt under anden salens vinduer. Kordongesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til forhusets velproportionerede trappe samt til stuernes og kammerets panelering, der understøtter bygningens diskrete elegance.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links