Kompagnistræde 32 ligger på Kompagnistræde 32 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Kompagnistræde 32, København
Bygningshistorie
Kompagnistræde har sit navn efter købmandsgildet Det Danske Kompagnis gård, som blev bygget i 1440'erne omtrent ved nuværende nr. 14-16. Man kender ikke gårdens udseende, og den brændte til dels i 1728 og forsvandt helt i 1795. Der er ved udgravninger i kældre i nabolaget fundet middelalderlige murrester, som kan tolkes som rester af Kompagnihuset. Det meste af Kompagnistræde brændte både i 1728 og i 1795, og bebyggelsen er derfor overvejende præget af klassicistiske huse. Branden i 1795 stoppede dog ved Knabrostræde, og her er bl.a. på hjørnet af Kompagnistræde bevaret en stor barokgård fra 1728. Læderstræde og Kompagnistræde mellem Hyskenstræde og Rådhusstræde blev gågader i 1989, og derefter begyndte navnet Strædet at blive almindeligt brugt. Kompagnistræde 32 er opført i 1799 for forpagter Frederich Borschenius med Andreas Hallander (1755-1828) som bygmester. Bygningen var oprindeligt på tre etager, men blev forhøjet med en etage i 1846. Kælderetagen har haft kvaderfugning, der blev fjernet omkring 1900. Hallander var uddannet tømrer og videreuddannede sig under Harsdorff. I årene efter Københavns brand i 1795 var han en af de mest aktive bygmestre i byen. Han både samarbejdede med og lod sig inspirere af den samtidige kollega J.H. Rawert. Karakteristisk for Andreas Hallanders stil er hans sikre og talentfulde beherskelse af det klassiske formsprog karakteriseret ved et portfag i det ene yderfag, en refendfuget kælder og stueetage, hvorover facaden står glatpudset uden fremhævede fag eller elementer. Facadens dekoration begrænser sig oftest til en hovedgesims under tagudhænget.
Beskrivelse
Kompagnistræde 32 består af et grundmuret forhus i otte fag og fire etager over kælder. Der er udnyttet tagetage under et teglhængt heltag, mod gaden med seks høje kviste med lavt heltag og mod gården med to tilsvarende kviste. Til ejendommen hører herudover en række side- og baghuse, der ikke er fredede. Sammen med forhuset omslutter de et brolagt gårdrum. Forhuset er indrettet til erhverv. Facaden mod gaden står over en pudset og sortmalet sokkel i blank mur af røde sten med mørk fuge. Gavlen mod vest er pudset og malet tonet hvid, mens gavlen mod øst står i blank mur af gule sten. Facaden er taktfast med to bredere og let fremskudte yderfag. I yderfaget mod vest er en rundbuet portåbning med muret stik over et etrudet rundbuet overvindue, en overligger og en nyere tofløjet port samt afvisersten af granit. Ved siden af porten er et indmuret beslag til en klokke. I yderfaget mod øst er der en kældernedgang lukket med et bræddeskur med revlelemme. Under de seks midterste fag er der i stueetagen og på første sal en gennemgående sålbænkgesims af sandsten; i yderfagene har vinduerne indfatninger og sålbænke med konsoller. Over vinduerne på første sal er der en frise med en mæanderbort. Facaden afsluttes af en profileret hvidmalet hovedgesims. I hovedetagerne er der traditionelle korspostvinduer, der er højest i stueetagen og på første sal og har todelte underrammer. Kvistene har nyere tredelte vinduer, og i kælderetagen er der nyere etrudede butiksvinduer. Vinduer, portfløje og kælderskur er malet hvide. Forhusets gårdside har fem fag, et smigfag og der på et enkelt fag, der støder op til et nyt trappehus, der ikke er fredet. Gårdsiden er pudset og malet sandfarvet og har en profileret, hvidmalet hovedgesims som eneste udsmykning. Vinduerne er primært korspostvinduer med todelte underammer, i smigfaget har vinduerne tre fag, til kælderen er vinduerne torammede og torudede. Alle vinduer er hvidmalede. I smigfaget er en nedgang til kælderetagen, og i det brede fag mod vest er en fladbuet portåbning med nyere portfløje med træramme og glas. Forhuset er disponeret med hovedadgang via portrummet, der er brolagt og har nyere beklædning på vægge og loft. Via et nyere dørparti af glas er der fra portrummet adgang til et forrum, der via en glasvæg står i visuel forbindelse med hovedtrapperummet. Hovedtrappen er placeret mod gården og forbinder alle etagerne, der har en traditionel planløsning med stuer mod gaden, en langsgående forbindelsesgang i midten og mindre rum mod gården. Hovedtrappen er en treløbstrappe med pudsede underløb, enkelt dekorerede indervanger, riflede hovedstykker, listebalustre, udkehlet håndliste, vangesnirkel og trin og reposer belagt med tæppe. På trapperummets hvidmalede vægge er en brystningsliste, og herunder er væggene malet lysegrå. På hovedreposerne er der adgang til etagerne fra to tofløjede fyldingsdøre samt til hver side enkelte fyldingsdøre. Stuerne har i forskelligt omfang udsmykninger i form af brystnings-, lysnings- og pillepaneler med fyldinger, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, og profilerede gerichter. Lofterne er pudsede, i nogle stuer med enkle stukgesimser. Gulve er hovedsageligt belagt med tæppe eller linoleum. Der er både ældre og nyere traditionelle vinduer med plane poste med trekvartstaf. Kælderetagen er indrettet til depotrum og arkiv. Der er bevaret en tilsyneladende ildstedskappe. Tagetagen er præget af nyere indretning med loft til kip og nyere materialer og overflader. I det hele taget er forhusets lokaler præget af en del nyere overflader og materialer som plane døre, nedhængte lofter samt lette skillevægge, bl.a. den høje glasskillevæg, der går igennem stueetagen og første sal mellem forrum og hovedtrappe. Mellem forhuset og nabohuset mod vest er der etableret murgennembrud med forbindelse mellem de to bygninger.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi for Kompagnistræde 32 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor forhuset er med til at opretholde den tætte gadestruktur. Naboen mod vest er en nyere bygning, der er tilbagerykket fra den øvrige facadelinje og fortæller om senere tiders planer om at udvide gadebredden.Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehuse og baghuse omkring et gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Kompagnistræde 32 er således med til at opretholde Københavns ældre bebyggelsesstruktur.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 32 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. De klassicistiske træk i forhuset ses bl.a. i gadefacadens enkle udsmykning i form af bånd og gesimser og taktfaste, symmetriske komposition. Hertil kommer kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside. Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 32 knytter sig herudover til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795, som er blevet ombygget i midten af 1800-årene. Her blev en ekstra etage tilføjet på et tidspunkt, hvor mange ejendomme blev forhøjet for at imødekomme den store mangel på boliger, der var i København i midten af århundredet op til voldenes fald. Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 32 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Forhusets oprindelige planløsning er overordnet bevaret og generelt stadig aflæselig og kendetegnes ved portgennemgangen med adgang til et forrum og dernæst til hovedtrappen, der er beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og de mere funktionsbetingede rum, herunder bagtrappen, mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Særlig værdi har stuernes enkle panelering, de ældre fyldingsdøre og gerichter samt de ældre vinduer.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi for Kompagnistræde 32 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et taktfast udtryk med en fast fagdeling med korspostvinduer og vandrette gesimser og bånd, der giver facaden et roligt, horisontalt udtryk. Hertil kommer det blanke murværk i røde sten og mørke fuger med synlige murede stik og kronet af den profilerede, hvidmalede hovedgesims. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk.Den arkitektoniske værdi for Kompagnistræde 32 knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med adgang via portrummet, hovedtrapperum mod gården, etagernes stuer mod gaden og den langsgående forbindelsesgang i midten. Hertil kommer den enkle udsmykning i form af panelering og stukkatur samt hovedtrappen med alle detaljer.
