Kompagnistræde 4 ligger på Kompagnistræde 4 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Kompagnistræde 4, København
Bygningshistorie
Snarens Kvarter har ligesom Snaregade fået navn efter købmand og rådmand Erland Jonssøn Snare i 1500-tallet. Bydelen afgrænses af Naboløs, Hyskenstræde, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade, Gammel- og Nytorv, Rådhusstræde, Frederiksholms Kanal og Nybrogade. Størstedelen af Snarens kvarter brændte både i 1728 og 1795. Forhuset i Kompagnistræde 4 blev opført i 1798 for kobbersmed Johan Peter Rothaus. Facaden blev i 1856 kvaderfuget i stueetagen og malet, men siden er kvaderfugningen forsvundet og erstattet af store etrammede butiksvinduer.
Beskrivelse
Kompagnistræde 4 ligger som en del af gadens husrække i det indre København. Kompagnistræde 4 består af et forhus, som delvist er sammenbygget med et sidehus, som ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er grundmuret og opført i fire etager. Det er tre brede fag langt og bærer et rødt, teglhængt heltag. I tagfladen mod gaden er to kviste, og i tagfladen mod gården er der to kviste og en skorstenspibe. Forhusets facade op til første sal er pudset og hvidmalet. Den resterende del af facaden er glatpudset og gulmalet. Mellem stueetagen og første sal ses en hvidmalet kordongesims, og facaden afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. Mellem første og anden etage ses en fordybning i facaden med stukkatur, og mellem anden og tredje etage ses et gulmalet felt. I det ene yderfag er der indgang til forhusets trappeopgang. Her sidder en nyere glasdør med dekorativ udsmykning i støbejern. Herudover er der i facaden en indgang til cafeen i form af en nyere, tofløjet glasdør med fyldinger i den nederste halvdel, som er sammenbygget med to store, nyere torammede vinduer. Træværket er grønmalet. De resterende vinduer er traditionelt udførte, hvidmalede tre- eller seksrammede vinduer, hvoraf de trerammede vinduer har tre ruder i hver ramme. På gårdsiden er forhuset i stueetagen kun synlig i et fag, de resterende fag dækkes af en mindre toetages bygning, som er sammenbygget med et langt sidehus. I stueetagen er gårdsiden pudset og sandfarvet. Herover er gårdsiden pudset og gulmalet, og den afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. Der er en nyere, rødmalet glasdør. De ældre, rødmalede vinduer er tre- eller seksrammede med enten fire eller seks ruder i hver ramme. I det indre er bevaret en ældre etageplanløsning med en gennemgående forstuegang, der leder hen til hovedtrappen, som ligger bagest i huset. Herfra er der også adgang til gården. Stueetagen anvendes til cafe, mens resten af ejendommen er anvendt boliger. Den ældre trappe er en ligeløbstrappe med drejede balustre og profileret håndliste. Trinene er lagt med nyere parket. Der er en lejlighed per etage, som i overvejende grad har bevaret en ældre planløsning med en to-fags stue og et et-fags kammer mod gaden, men køkkenet vender mod gården. Tagetagen er udnyttet, og den har en lignende planløsning. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og gerichter, indfatninger omkring vinduerne, brystnings- og lysningspaneler, ildstedskappe i køkkenet, skorstenskerne, ovnpilastre, synlige loftsbjælker og vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkroge. Vinduerne har traditionelle forsatsruder. Overfladerne er overvejende ældre eller traditionelle med pudsede vægge og lofter samt bræddegulve. I badeværelserne ses nyere fliser og linoleum.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Kompagnistræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til gårdrummet og for- og sidehusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 4 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Kompagnistræde 4 blev opført i 1798, og forhuset viser, hvordan klassicismens håndværksmestre beherskede en meget sikker proportioneringssans og et afdæmpet udtryk i tidens etagebyggeri. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. I forhusets ydre kommer de klassicistiske træk til udtryk i den regelmæssigt opbyggede og glatpudsede facade med opdeling mellem stueetage og første sal i form af en kordongesims. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i hovedgesimsen og de rektangulære felter, hvoraf det ene er tilbagetrukket og udsmykket. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere enkle og funktionelt betingede gårdside, der fremstår uden andre dekorationer end den profilerede hovedgesims. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I Kompagnistræde 4 ses det i de overvejende traditionelle planløsninger med en lejlighed per etage. Lejligheden på første sal er disponeret med de repræsentative stuer mod gaden, mens køkkenet ligger mod gården. De ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder og periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlige værdi har de ældre bræddegulve, de pudsede vægge med brystningspaneler, indfatninger og lysningspaneler ved vinduerne, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved skorstenskerner, ildstedskappe og ovnpilastre, som markerer kakkelovnens placering.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition med en høj base og få dekorative indslag. Kordongesimsen har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers enkle facade. De glatte murflader, det afstemte forhold mellem de horisontale og vertikale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer i overfacaden og dør bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af kordon- og hovedgesimsen samt de rektangulære felter. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de fint forarbejdede snedkerdetaljer, som forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.
