Kompagnistræde 8, København

Navnet på gaden, Kompagnistræde, har middelalderlig oprindelse. Københavns anden store bybrand udgør en milepæl i kvarterets og størstedelen af den her genrejste bebyggelseshistorie. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Hjørnebygningen Kompagnistræde 8 blev opført 1799-1800 af tømrermester H. Weile for advokat Rasmus Lange. Frem til 1827 var der opgang til butikken i stueetagen fra smigfaget. Sidehuset er bygget til i 1832 for M. Levy.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Kompagnistræde og Badstuestræde i midten af København, hvor hjørnebygningen udgør et integreret led i gadernes husrækker. På gårdsiden er der udfor de østligste fag tilbygget et sidehus til længen mod Kompagnistræde. Hjørnebygningen er grundmuret og udgøres af otte fag mod Kompagnistræde, et smigfag og seks fag mod Knabrostræde. Bygningen er opført i fire etager over en høj kælder og har en udnyttet tagetage. Den nederste del af facaden op til underkanten af vinduerne i stueetagen har et tykt lag puds og er rødmalet, mens den øvrige del af facaderne er filtset og rødkalket. Mellem stueetagen og første sal er de fire midterste fag på begge facader markeret af en aflang, kalket og sandfarvet fordybning. Øverst er der en enkel profileret, gråpudset hovedgesims, der mod Badstuestræde brydes af en etfags hejsekvist, der rejser sig op i tagfladen. Hjørneejendommes hoveddør findes mod Kompagnistræde og udgøres af en ældre fyldingsdør, der sidder dybt i muren. Over døren er et overvindue, og på muren herover er påmalet husnummeret 8. Foran døren er to granittrin og tre trætrin, og i murfalsen er monteret et brunmalet smedejernsgelænder. I smigfaget og mod Kompagnistræde er kældernedgange, den i Kompagnistræde lukkes i murplanet af en tofløjet revleluge, mens trappen i smigfaget fører ned til en nyere, tofløjet fyldingsdør med rude i den øverste del. I kælder- og stueetagen er der etrammede butiksvinduer i samme takt som den øvrige vinduessætning. På de øvrige tre etager er korspostvinduer med todelte underammer og hjørnebånd. Alle vinduer er malet mørkegrønne. I hejsekvisten mod Badstuestræde er et nyere torammet vindue, i muren omkring ses ældre stabler, og øverst er bevaret en hejsebom. Hjørnebygningen bærer et sadeltag hængt med røde tegl, og i tagfladerne ses mod gaderne pultkviste, der er traditionelt udførte med svagt buede teglhængte tage og torammede, grønmalede vinduer. Ved tagryggen ses to brede skorstenspiber. Til gårdsiden er hjørnehuset pudset, kalket med jernvitriol og øverst ses en profileret hovedgesims. Sidehuset er grundmuret og på tre fag, hvor af det ene fag er bredere end de andre. Sidehuset er fire etager højt over en kælder, og murene har samme behandling som hjørnehusets gårdsider. Alle gårdsider har i overvejende grad en taktfast vinduessætning bestående af ældre to-, tre eller seksrammede vinduer samt korspostvinduer. Vinduerne har enten småtopsprossede ruder eller en enkel opsprosning i de nedre rammer, og udstyret med traditionelle hjørnebånd. I stueetagen er der en enkel revledør og ved siden af denne en kældertrappe og en ældre kælderdør. Både vinduer og døre er til gårdsiden brunmalede. I tagfladerne mod gården er flere taskekviste med zinkflunker og grønmalede, torammede vinduer samt traditionelle tagvinduer. I det indre indeholder ejendommen i kælderen en restaurant mod Badstuestræde med køkken og toiletter mod gården. I kælderen mod Kompagnistræde og i sidehuset er et værksted, der med en intern trappe hører sammen med en butik i stueetagen herover. I stueetagen er en butik på hver side af hoveddøren, der er i forbindelse med en gennemgående forstuegang med en ældre toløbstrappe til ejendommens øvre etager. I butikkerne er i nogen grad bevaret de oprindelige vægge. Fra første til tredje sal er en ganske velbevaret etage- og planløsning med to lejligheder på hver etage. Lejlighederne er disponeret med stuer en suite mod gaden, mens køkken, et par værelser og et badeværelse er placeret mod gården eller i sidehuset. I tagetagen er én lejlighed med en nyere, mere åben rumstruktur. På alle etager er bevaret skorstenskerner og åbne ildsteder i køkkenerne. I ejendommen er der i vid udstrækning en ældre og traditionel materialeholdning. Den ældre hovedtrappe har værn med afrundede hovedstykker, enkle balustre og en profileret håndliste. Der er linoleum på trin og reposer, og undersiden af løbene er pudsede. Opgangen har ældre fyldingsindgangsdøre ind til lejlighederne. Fra stueetagen til og med tredje sal ses hovedsageligt nyere og ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt ældre bygningsdele og -detaljer bestående blandt andet af: fyldningsdøre mestendels med ældre hængsler, greb og gerichter, der er tillige fuldpanelerede ydervægge i de gadevendte rum, mens de øvrige vægge har brystningspaneler og ovnpilastre, og i lofterne ses enkle stukgesimser. På samtlige etager er traditionelt udførte forsatsvinduer, og de ældre vinduer har i overvejende grad bevaret håndsmedede stormkroge og anverfere. I stueetagens butikker er tillige lysningspanelerne udført som indbyggede skodder. I tagetagens lejlighed er åbent til kip, og her ses de brede skorstenskerner og dele af tagkonstruktion, der består af både ældre og fornyet tømmer. Kælderen har overvejende nyere materialer, dog med bevaret synligt bjælkelag i loftet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed på hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde, hvor bygningen indgår som et helstøbt og værdifuldt element i husrækken i begge gader, der består af lignende bygninger fra samme periode. Det er i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning at ejendommen indgår som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Til gårdsiden knytter der sig miljømæssig værdi til det helstøbte, tidstypiske og fortættede gårdmiljø, hvis brostensbelægning er med til at styrke autenticiteten.

Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 8 knytter sig til ejendommen som et repræsentativt eksempel på den nedtonede klassicistiske arkitektur. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Specielt kom den klassicistiske stil til at præge arkitekturen for de københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Kompagnistræde 8 blev opført i 1799-1800, altså kort efter branden, og ejendommen viser, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I hjørnebygningen kommer dette til udtryk i det ydre ved de enkle og nøgterne, pudsede og malede facader med regelmæssig vinduestakt, skrå hjørnefag og dekorative elementer som kordongesims, fordybninger mellem etagerne samt profilerede hovedgesims. Ligeledes er hovedetagernes ældre korspostvinduer med todelte underrammer kendetegnende for periodens bygninger på samme måde som den karakteristiske gårdvendte vinduessætning med småtopsprossede vinduer. Heraf ses at man af økonomiske hensyn prioriterede at have store ruder til gaden, mens man sparede på både de store stykker glas og murdekorationer på gårdsiderne. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de bevarede elementer, der afspejler den praktiske brug af bygningen. Dette gælder især kældernedgangene, og den karakteristiske tofløjede revleluge over nedgangen mod Kompagnistræde samt hejsekvisten med hejsebom. Disse elementer afspejler, at man oprindeligt havde opbevaring på tagetagen og ønskede at hejse varer op fra gaden. Endelig påviser de bevarede stabler omkring et vindue mod Badstuestræde og i hejsekvisten, at der tidligere har været udvendige skodder for nogle af vinduerne til denne side.I det indre gør de velbevarede planløsninger og de talrige bevarede bygningsdele og -detaljer i interiørerne ejendommen særlig værdifuld i kulturhistorisk henseende. De gadevendte stuer og de modsat placerede køkkener med åbne ildsteder og andre funktionsbetingede rum mod gården og i sidehuset, påviser tydeligt det oprindelige og tidstypiske hierarki mellem lejlighedernes rum. Ildstederne skal særligt fremhæves, da de er yderst velbevarede og genfindes på samtlige etager omkring begge skorstenskerner. Den oprindelige hensigt med hvert rum afspejles af de bevarede bygningsdele og -detaljer, der er rigest i stuerne. Samtidig er detaljernes udførelse et udtryk for datidens stil og tendenser. Det kan især ses af de forskellige fyldingsdøre, fuldpanelerede ydervægge med kannelerede lysningspaneler, der i stueetagen mod Kompagnistræde er udført med skodder, samt brystningspaneler og stukkatur i lofterne. Endelig er der kulturhistorisk værdi knyttet til den ældre trappe med karakteristiske snedkerdetaljer samt de oprindelige smedejernsdetaljer, herunder dørenes låsekasser og hængsler samt vinduerne anverfere og stormkroge, der tilsammen er med til at påvise bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi for ejendommen, Kompagnistræde 8 knytter sig i det ydre til hjørnebygningen, der fremtræder som en markant bygning i gaden i kraft af sin størrelse, farveholdning og detaljer. Bygningen repræsenterer et velbevaret og helstøbt eksempel på en beboelsesejendom, hvor både praktiske og æstetiske løsninger på fornem vis spiller sammen, og der er en sikker fornemmelse for balance mellem bygningsdelenes forskellige skalatrin. Dette kommer til udtryk i de ens facader mod de to gader, der selvom de har forskellige antal fag, fremstår ens grundet vinduestakt og den disciplinerede detaljering. Dette bevirker, at Kompagnistræde 8 mod gaden optræder som et samlet og harmonisk bygningsvolumen. Det samme gør sig gældende for gårdsiderne. Hvor farveholdning og vinduessætning samt ensartet hovedgesims tillige sørger for, at bygningsanlæggets tre længer samler sig til en form. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente elegance. Det gælder især de helpanelerede ydervægge med riflede lysningspaneler, samt dørenes proportionering, hvor fyldingerne stemmer overens med linjer både fra hel- og brystningspanelerne. Yderligere indrammer de bevarede kannelerede pilastre de vægfelter, hvor der oprindeligt har stået en ovn. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi ved de gadevendte stuers harmoniske rumforløb. Det gælder især lejlighederne, der fordeler sig over hjørnet og ned langt Badstuestræde, da disse lejligheder har tre stuer en suite.

Læs videre om

• Aleksander Nevskij Kirke, København
• Frederiks Hospital, Kunstindustrimuseet, København
• Larsbjørnsstræde 13, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen