På den østlige del af Karup Hedeslette ligger den 2.683 ha store Kompedal Plantage. Set fra luften træder det intensive plantagepræg særlig tydeligt frem. De lige skovveje ligger vinkelret på hinanden og inddeler plantagen i store blokke a omkring 200 ha, som igen er delt i felter på hver ca. 10‑12 ha. Plantagen gennemskæres af tre smeltevandsdale, hvoraf den mest markante er Kompedal, der ligger hen som lysåben hede. I forlængelse af dalen ligger desuden Gråhede eller Grathe Hede, som i 1157 var skueplads for slaget, hvor kong Valdemar den Store sejrede over kong Svend.
Selve anlæggelsen af Kompedal Plantage begyndte sidst i 1700-tallet. Kun få træarter kunne vokse på den sandede og grusede jordbund, og derfor plantede man overvejende skovfyr. Siden har træsammensætningen ændret sig betydeligt; bl.a. efter en stor brand i 1947, hvor der brændte 556 ha plantage, 773 ha hede og et skovløbersted. I dag domineres skoven af rødgran med islæt af skovfyr, douglasgran og kæmpegran. Rundt om de omfattende nåletræsbevoksninger ligger bælter af løvskov.
Den magre morbund afspejler sig i plantelivet, som omfatter bølget bunke, hedelyng, tyttebær og revling. I fugtige lavninger i de lysåbne dele af området kan man også finde bl.a. alm. ulvefod, klokkelyng, rosmarinlyng, guldblomme, benbræk, rundbladet soldug og vibefedt.
Der er set ca. 110 forskellige fuglearter i plantagen, heriblandt rødrygget tornskade, hedelærke, sortspætte, skovsneppe og natravn. Af og til yngler sjældenheder som vendehals og perleugle også i skoven. Kompedal Plantage huser desuden en meget stor bestand af krondyr, som med deres gnav og græsning sætter et tydeligt præg på træerne og landskabet.
Kompedal, Gråhede og den centrale del af selve plantagen indgår i habitatområdet Stenholt Skov og Stenholt Mose.
