Sydvest for Viborg ligger Kongenshus Hede som et stort, sammenhængende hedeareal. Med sine ca. 1.300 ha er den en af landets største indlandsheder og udgør en rest af den gamle Alhede, som helt frem til slutningen af 1800-tallet dækkede ca. 10.000 ha af det midtjyske landskab. Kongenshus Hede ligger på en stor flad hedeslette, hvor terrænet fra Skelhøje i 80 m.o.h. flader jævnt og næsten umærkeligt ud mod sydvest. Hedesletten er furet af slugter og dale, hvor smeltevandsfloderne under sidste istid skar sig ned i sletten.
I stenalderen var det nuværende hedelandskab dækket af skov. For at skaffe tømmer og brændsel og skabe græsningsarealer til husdyrene ryddede de tidlige bønder efterhånden skoven. I stedet indvandrede hedelyng og andre dværgbuske, som med tiden kom til at dominere det åbne landskab.
Hedens udbredelse medførte også en udvaskning og forsuring af den sandede jordbund, så der blev dannet et såkaldt podsolprofil med førne øverst, dernæst et lag af lyngtørv, efterfulgt af blegsand og nederst et hårdt, sort til rødbrunt allag. Den særlige jordbund opstår, fordi regnvandet forsures af humussyrerne i lyngførnen, hvilket nedbryder mineralerne i jorden, som udvaskes. Længere nede neutraliseres syren, så jern- og aluminiumforbindelserne udfældes. De danner det hårde allag, som både planterødder og vand har svært ved at gennemtrænge. I 1800- og 1900-tallet var allaget også en udfordring for hedens opdyrkere, da det skulle gennembrydes, før jorden kunne opdyrkes eller tilplantes med skov.
Kongenshus Hede blev dog aldrig opdyrket, da jorden var meget mager. Under navnet Kongenshus Mindepark står heden i stedet som et monument for hedesagen og hedeopdyrkerne, hvis navne er hugget ind i de store stenblokke, der er opsat i Mindedalen og mødepladsen i Mindeparken.
Plantelivet er varieret, og selv om en del af arealet domineres af bølget bunke, omfatter det også mere typiske hedeplanter som hedelyng, revling, tyttebær, hedemelbærris, guldblomme, kirteløjentrøst, kattefod, lav skorsonér, engelsk visse, tysk visse, håret visse, plettet gøgeurt, tormentil og alm. ulvefod. I de fugtige lavninger vokser desuden mosepors, benbræk, klokkelyng, tranebær, mosetroldurt, kærfladstjerne og rundbladet soldug, mens man i rigkærene langs Resen Bæk bl.a. kan finde leverurt og gul stenbræk samt sjældne mosser som alm. piberensermos, kærgyldenmos og fedtet krogmos.
Krybdyrene er også repræsenteret, og både hugorm, markfirben og skovfirben er almindelige på de åbne hedearealer. Dem deler de med dagsommerfugle som moserandøje, dukatsommerfugl og argusblåfugl samt flere sjældne løbebiller, heriblandt tofarvet hedeløber, hedeovalløber og grøn fløjlsløber.
Der er iagttaget knap 70 forskellige fuglearter på Kongenshus Hede, og i dag omfatter ynglefuglene bl.a. bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, hedelærke, sanglærke og rødrygget tornskade. Tidligere ynglede også urfuglen på Kongenshus Hede, men den forsvandt i løbet af 1990’erne.
Kongenshus Hede ejes af den erhvervsdrivende fond Kongenshus Mindepark, som også tog initiativ til den fredning af området, som blev gennemført i 1953. Derudover er heden udpeget som habitatområde.