Korsbrødregården, Sankt Hans Gård, Nyborg

Nyborg opstod i 1100-tallet i bunden af Nyborg Fjord, en placering der var godt beskyttet og samtidig kunne besejles. Nyborg Slot blev opført i slutningen af 1100-tallet og byen blev anlagt nord for slottet. I 1200-tallet blev slottet udbygget til et kongeligt kastel.

Vor frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven Rosenbækken – eller Skidtgraven kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade. Middelalderbyens udstykninger var smalle og bygningerne var bygget sammen i husrækker.

Middelalderfæstningen blev nedlagt i 1550erne og fæstningsbyen blev anlagt. Inden for voldanlægget blev etableret randgader/voldgader og Nyenstad mod øst, ligesom Torvet blev anlagt som ridebane og turneringsplads. Kanalen parallelt med torvet blev etableret få år senere. Fæstningen blev udvidet i 1660'erne og vest for slottet blev en ny vold anlagt. Bykernen fortættedes og gader og pladser blev defineret.

Nyborgs opståen som fæstningsby og de dermed givne udviklingsbetingelser kan stadig aflæses i bykernen indenfor fæstningsanlægget, der indtil midten af 1800-tallet udgjorde en fysisk og politisk grænse for byens udvikling. Bykernen bestod i 1700-tallet mestendels af bindingsværkshuse, men i 1797 hærgede en bybrand, og omkring halvdelen af byens huse nedbrændte.

Ved genopbygningen blev gaderne rettet ud og gjort bredere, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette eventuelt fremtidigt brandslukningsarbejde. I 1800-tallet og ind i 1900-tallet begyndte byen at brede sig uden for fæstningsområdet i forbindelse med den voksende trafik over Storebælt og handel, industri, undervisnings- og forsorgsinstitutioner havde stor betydning for byens vækst. Fæstningen blev endeligt nedlagt i 1869, men Nyborg var garnisonsby frem til 1913.

Korsbrødregården er et af Danmarks ældste sikkert daterede verdslige huse fra middelalderen. Dendrologiske undersøgelser af de originale tagspær har vist, at hjørnehuset blev opført mellem 1425 og 1430. Det var lensmanden på Nyborg Slot – Steen Basse, der lod bygningen opføre. Han skænkede i 1441 ejendommen til Antvorskov Kloster på Sjælland, hvor Johanitterordenen (korsbrødrene) holdt til.

Under bygningen findes en kælder med hvælvinger, kælderen kaldes Munkekælderen, men der har aldrig været ført et egentligt klosterliv i Korsbrødregården. Denne bygning havde oprindelig gotiske kamtakkede gavle i hver ende samt en nordvendt karnap i to etager helt henne ved den vestre gavl. Karnappen blev nedrevet i 1850.

Christian den 4. overtog bygningen efter reformationen. Omkring 1613 solgte kongen Korsbrødregården til Anders Hansen Scheffer, der var rigets skriver. Scheffer ændrede og udvidede bygningen. Han opførte renæssancegavlen, og han byggede den del af Korsbrødregården, som ligger ud mod Adelgade. Denne bygning var oprindelig opført med bindingsværk med svalegang mod gården, med ved en restaurering i 1903 blev svalegangen inddraget og gårdsiden omsat i grundmur.

Omkring 1650 fik Korsbrødregården sin østlige tilbygning langs Korsbrødregade, og bygningen nåede nu helt hen til præstegården – bygherre var denne gang rådmand Jens Madtzen.

I begyndelsen af 1900-tallet blev bygningen restaureret ved August Colding.

Korsbrødregården er senest restaureret i 1990'erne af Varmings Tegnestue.

Korsbrødregården ligger på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade i den ældste del af Nyborg. Som nærmeste nabo ligger Vor Frue Kirke. Korsbrødregården består af fire længer, hvoraf de to mod Adelgade og Korsbrødregade er omfattet af fredningen. Mellem længerne er et brolagt gårdrum. Begge længer ligger i husrækken langs Korsbrødregade og Adelgade. Korsbrødregården rummer to lejligheder, administration og menighedslokaler for Nyborg-Hjulby Kirker og Nyborg Provsti.

Begge fløje er opført i munkesten og røde tegl på en sokkel dels af kvadrer og dels af syldsten. Bygningerne bærer heltag af røde vingetegl og i rygningen over Korsbrødrefløjen sidder fire skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladerne sidder et antal ældre støbejernstagvinduer. Fløjen langs Korsbrødregade har en svungen gavl mod Adelgade prydet med toptak, pinakler, bånd af formsten og murankre. Denne gavl har fladbuede muråbninger med blyindfattede vinduer, her er tillige nedgang til kælderen under længen. Den modsatte gavl er udformet som en syvtakket trappegavl. Kælderindgangen lukkes af en nyere flammeret, grønmalet dør med to fløje. Mellem første og anden etage ses murankre i form af årstallene 1396 og 1903. Langs Korsbrødegade er der to indgange til fløjen gennem ældre, grønmalede henholdsvis en- og tofløjede fyldingsdøre med granittrapper med nyere smedejernsværn foran. Murværket afsluttes øverst af en muret tandsnitgesims og har mellem første og anden etage murankre i form af "JENS MADSØN 1650".

Adelgadelængen har også en svungen gavl med pinakler og toptak og mod Adelgade ses en portåbning lukket af en ældre tofløjet, grønmalet port med fyldinger og en ganglåge samt en tofløjet fyldingsdør med overvindue, foran døren er en høj granittrappe med smedejernsværn. På gårdssiden står fløjene ligeledes i rød, blank mur men med pudset kælderetage. Her er ligeledes to kældernedgange til kældrene under fløjen mod Korsbrødregade. Murværket afsluttes af en muret, flerledet hovedgesims. Korsbrødregårdens vinduer er mod gaden overvejende ældre, opsprossede korspost- og krydspost vinduer og torammede vinduer i øverste etage. Mod gårdsiden ses tillige ældre trefagsvinduer og småtopsprossede vinduer.

I det indre er fløjen mod Korsbrødregade præget af en ældre planløsning, dels med mindre rum mod gård og gade samt to store stuer, hvoraf den ene er gennemlyst og den anden er en hjørnestue, som ligger i gavlen mod Adelgade. Der er ældre trapper i forbindelse med hver af indgangsdørene fra Korsbrødregade. Førsteetagen har en langsgående midterskillevæg, der opdeler etagen i mindre rum både mod gade og gård og to rum i gavlen mod Adelgade. Interiøret har en traditionel og ældre materialeholdning med pudsede vægge og lofter med stukkatur, forskellige typer panelering, herunder lysnings- og helpaneler og fyldingsdøre med ældre gerichter og beslagværk samt nyere lakerede bræddegulve. En stor del af paneleringen og dørene samt gerichter har senbarokke fyldinger og profilering. I flere rum ses ældre brændeovne placeret på ovnpladser og i nicher med stukindfatninger. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge og er alle forsynet med forsatsvinduer. Tagetagen er uudnyttet, hvor det oprindelige og delvis fornyede tagværk og det understrøgne tag er synligt. Halvdelen af tagværket har hanebånd med hagebladssamlinger samt spærsko, hvilket daterer det til sent 1400-tal. Den anden del er nyere og ca. 150 år gammel. Gulvet er ældre, ubehandlede brædder og der er fritstående skorstene. Der er to kælderrum under Korsbrødrefløjen hvortil der er nedgang til begge kældre fra gården. Det østre kælderrum har pudsede, hvidmalede grathvælv og støbt gulv. Det andet kælderrum er et ribbehvælvet rum med murede piller, hvælvenes ribber er af røde formsten, kaldet pærestav, hvælvkapperne er hvidkalkede og væggene står i blank mur og gulvet er støbt. I det ene hjørne er der adgang til en oprindelig, muret spindeltrappe, der nu er afblændet.

Der er indgang til Adelgadefløjens stueetage gennem to døre i portgennemkørslen, hvor der mod nord er indgang til et trapperum med et ældre flisegulve og en ældre hovedtrappe, der har et ældre gelænder med en drejet mægler og drejede balustre. Stueetagen er på begge sider indrettet til kontorlokaler med en delvis ældre materialeholdning, herunder glatte vægge og lofter, lakerede bræddegulve og vinylgulve. Førsteetages to lejligheder har bevaret ældre planløsninger med en traditionel opdeling med stuer mod gaden og trapper, køkken og bad mod gårdsiden. Tagetagen er udnyttet og indrettet til mindre værelser. Interiøret i disse etager er ligeledes præget af en ældre og traditionel materialeholdning med pudsede, vægge og lofter, stukkatur, ældre fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, fodpaneler og bræddegulve. Der ses flere fyldingsdøre fra 1700-tallet med ældre beslagværk.

Den miljømæssige værdi ved Korsbrødregården knytter sig til bygningens beliggenhed i Nyborgs ældste bykerne, hvor den med sit røde murværk og sin placering i gadelinjen er med til at definere og opretholde Nyborgs middelalderlige gadestruktur. Hertil kommer den nære beliggenhed til Vor Frue Kirke, hvor Korsbrødregården dels underordner sig kirken, men også skaber et særdeles stemningsfyldt og værdifuldt kulturmiljø gennem deres nært beslægtede materialevalg og formsprog samt det brolagte gadeforløb.

Den kulturhistoriske værdi ved Korsbrødregården knytter sig i det ydre til bygningens konstruktion i rød blankmur af munkesten og røde tegl, de fladbuede muråbninger og murankrene samt de ubrudte, stejle teglhængte tage, der befæster Korsbrødregårdens oprindelse i senmiddelalder og tidlig renæssance. Hertil kommer fløjenes svungne gavle med pinakler og toptakker, de forskellige typer af vinduer og spor i murværket, der ligeledes vidner om de senere ombygninger i 1600- og 1800-tallet. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til murankrene på fløjen mod Korsbrødregade, der blandt andet stadsfæster bygherren rådmand Jens Madtzens om- og tilbygning af Korsbrødregården i 1650.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af fløjenes ældre planløsninger på alle etager med den overordnede traditionelle opdeling af stuer mod gaden og mindre rum samt sekundære funktioner mod gården. Hertil kommer de store repræsentative rum placeret i den ældste fløj mod Korsbrødregade. Endelig kommer den uudnyttede tagetage med dele af den oprindelige tagkonstruktion og særligt det ribbehvælvede rum i kælderen, der tydeligt viser bygningens oprindelse i begyndelsen af 1400-tallet. Afslutningsvis knytter der sig kulturhistorisk værdi til de talrige fyldingsdøre og den rige panelering fortrinsvis fra 1700-tallets første halvdel og 1800-tallet, de pudsede vægge og lofter, stukkatur, skorstene, ovnpladser og -nicher, brændeovne og trapper, der gør bygningens lange udviklingshistorie tydeligt aflæselig i interiøret.

Den arkitektoniske værdi ved Korsbrødregården knytter sig i det ydre til de sammenbyggede fløjes rene blokform, der understreges af det flammede, røde murværk, og som samles til en helhed af de stejle, næsten ubrudte tagflader. Bygningens dekoration er koncentreret i den svungne gavl mod Adelgade, i gesimserne, muråbningernes detaljering samt i murankrene og tilføjer således finesse til bygningens overordnede vægtige og gedigne udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særlig grad til interiøret i fløjen mod Korsbrødregade, hvor den rige, senbarokke panelering og de samtidige døre og gerichter gennem deres fornemme håndværksmæssige udførelse tilføjer rummene en solid og detaljerig elegance. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til den ribbehvælvede kælder under fløjen mod Korsbrødregade. Her danner de ensartede hvælv med deres teglrøde ribber og piller samt de hvide hvælvkapper et udpræget helstøbt rum med et robust og egenartet formsprog.

Læs videre om

• Grønne Mølle, Skellerup
• Nyborg Rådhus
• Nyborg Volde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen