Korselitses historie går tilbage til middelalderen, hvor godset havde sin oprindelse som krongods. Fra 1425 til 1603 var den en overgang i privat eje, næsten hele perioden hos adelsslægten Falster, før den gik tilbage i kongeligt eje. Ad flere omgange fungerede godset herefter som livgeding, altså forsørgelsesgrundlag, for 1600-tallets enkedronninger, herunder Frederik 2.s enkedronning Sophie, der i 1605 opførte en ny hovedbygning. 1718‑19 blev ryttergodserne organiseret på Falster, hvilket bl.a. indebar, at Korselitse nu skulle levere hø og græsning til rytteriets heste. Ved auktionen over ryttergodset i 1766 blev Korselitse købt af landgreve Carl af Hessen, og allerede to år senere solgte han godset til industrigrundlæggeren J.F. Classen. Landgreven var kun nominel køber, den reelle køber var Classen.
Korselitses hovedbygning gennemgik i årene 1775‑77 en altomfattende ombygning. Den kom med sit nye, enkle og symmetriske udtryk efter klassicismens idealer til af afspejle den tid, hvori Korselitse genopstod som herregård. Bygherren J.F. Classen tilhørte det velstående borgerskab og var involveret i den tidlige industri i Nordsjælland som direktør og senere ejer af den statslige våbenfabrik, hvoromkring Danmarks første industriby, Frederiksværk, voksede op. Som mange andre velstående borgere anvendte Classen en del af formuen på køb af herregårde.
Den nye hovedbygning blev bygget på fundamenterne af og over hvælvede kældre fra den ældre bygning opført i 1605 af enkedronning Sophie. Den ni fag lange og to etager høje hovedbygning blev opført med valmet tegltag samt vandrette, fugede facader med fire pilastre ved bygningens midterparti mod både gård og have samt på hver af gavlene.
Fra haven ved Korselitse fører flere alléer, oprindelig plantet i 1780’erne, nu genplantede, ud i landskabet. Haven blev anlagt i landskabelig stil af Johan Ludvig Mansa i 1787 med svungne stier omkring en lille sø samt ishus og monument af Luigi di Giuseppe Grossi over generalinde Anna Elisabeth Classen. I Tromnæs Skov findes Korselitse begravelsesplads og helt ude ved stranden Generalens Lysthus, en romantisk hytte med stråtag og træsøjler tegnet i 1786 af Andreas Kirkerup.
Ved Classens død i 1792 blev Det Classenske Fideicommis, altså en båndlagt formue, oprettet, bl.a. med det formål, at Korselitse, sammen med Classens øvrige besiddelser på Falster, skulle bestyres af fideikommisets direktion. Korselitse er fortsat i dag ejet af Det Classenske Fideicommis, der driver denne samt andre ejendomme, land- og skovbrug, jagt og andre aktiviteter på godsets område.
