Korsgade 22, Assens

Assens er i lighed med Faaborg en planlagt middelalderby anlagt af Valdemarerne i 1231. Byen opstod ved Asnæs, hvor der var en naturhavn, der snart blev omdrejningspunkt for overfarten til Sønderjylland på ruten mellem København og Hamborg, hvor kvæg, post og varer via Assens blev bragt til Sønderjylland. I 1524 opnåede byen købstadsrettigheder, givet af kong Frederik 1. Gadenettet i Assens er dannet af de to parallelt løbende gader Østergade og Adelgade, anlagt på hver side af kirken vinkelret på Damgade langs kystlinjen. Under Grevens Fejde (1534-36) blev byen stort set jævnet med jorden og plyndret af kong Christian 3.s tropper efter slaget ved Øksnebjerg. Den ringmur, som byen oprindeligt var omgivet af, blev herefter revet ned.

Under Christian 4. blev byen igen befæstet, nu med volde og grave, men under svenskekrigene (1657-1660) blev byen endnu en gang stormet og plyndret, denne gang i 1658 af de svenske tropper, der i den strenge vinter gik fra Jylland til Fyn over isen på Lillebælt. I 1791 raserede en stor bybrand Assens.

Assens havde hidtil hovedsageligt ernæret sig ved handel og håndværk, men i 1800-tallet blev Assens for alvor udviklet med anlæggelse af en egentlig havn i 1820 og et gasværk i 1855. Dog var tabet af færgeforbindelsen til Aarøsund, da Danmark mistede Sønderjylland fra 1864 til 1920, et stort tab for byen, og med Lillebæltsbroens åbning i 1936 var Assens' betydning som trafikalt knudepunkt endegyldigt forbi. Etableringen af jernbaneforbindelsen til Tommerup i 1884 gav grobund for flere store industrier, heriblandt grundlæggelsen af Bryggeriet Vestfyen, Sukkerfabrikken, Assens Tobaksfabrik, Fyns Svineslagteri og F. Ernst Sølvvarefabrik. Byens udvikling stagnerede i midten af 1900-tallet: Persontrafikken på banen blev nedlagt i 1965, færgesejladsen til Aarøsund blev indstillet i 1972 og sukkerfabrikken lukkede i 2007.Korsgade 22 hed tidligere Ladegårdsgade 56, og gavlhuset i bindingsværk blev opført i 1670. På et fotografi fra 1916, taget af Hugo Matthiessen ses det, at der var en fire trin høj trappe med to simple værn, som førte op til vestgavlens sydligste fag, hvori der sad en fyldingsdør med profileret indfatning og ved siden af døren var et højt butiksvindue inddelt i seks ruder. Over døren hang et skilt, hvorpå der stod P. Jeppesen Klodsemager samt en tegning af en træsko. Bygningen havde sorttjæret sokkel, var hvidkalket over stok og sten med mørkt træværk inklusive vindskederne. Til højre for døren var en smal revledør, der førte ind til slippen. Foran revledøren var tre trin. På et andet og senere fotografi ses det, at der har været indrettet systue i bygningens vestende. Ligesom facaden har ændret udseende til at stå med sortopstolpet tømmer og mørke tavl, sandsynligvis farveholdningen i sort og rød, der er bevaret i dag.

Indretning af butik med forsænket gulvplan og nyt butiksvindue og butiksdør mod Korsgade blev foretaget i 1954, hvor trappen blev fjernet og dør og butiksvindue skiftede plads. Også nordsidens nyere kælderdør og ukurante vindue må stamme derfra.

I 1974 blev gavltrekantens bindingsværk udskiftet og tavlene genopmurede på grund af råd i tømmeret, der skyldtes en stor brug af cementmørtel, og der var således store konstruktive svagheder. Gavlvinduet blev ved samme lejlighed udskiftet og udført med koblede rammer. I 2014 blev skorstenspiben fjernet grundet fare for nedstyrtning.

Gavlhuset ligger på hjørnet af Ladegårdsgade og Korsgade, på sydsiden af Gåsetorvet i den ældste del af Assens. Mod øst er gavlhuset sammenbygget med nabobygningen, mens der mod syd er en smal slippe ind til nabobygningen.

Gavlhuset er en seks fag lang bindingsværksbygning i en etage, der bærer et rødt, teglhængt heltag. Gavlhuset står på en høj sokkel af sorttjærede kampesten, hvoraf den østligste del står pudset og sorttjæret. Bindingsværket, der har dobbeltfornaglede, gennemstukne bjælkeender samt et styrterum, er sortopstolpet ligesom gavlens vindskeder, mens tavlene er malet røde med plasticmaling. Hvor malingen skaller af ses rød kalk. I vestgavlen fører to støbte trin op til en nyere og uoriginal butiksdør med små ruder i den øverste del og ved siden af døren er et nyere, opsprosset vindue med termoruder. Gavlhusets øvrige vinduer er ældre, torammede vinduer med seks ruder i hver ramme og ældre hjørnebånd og beslag, undtagen vinduet i gavltrekanten, der er nyere, men traditionelt udført. Både dør og vinduer er malet hvide. I nordsidens sokkel er en ældre revledør med brædder med profilstaf på ydersiden og på hver side af døren er et vindue. Mod vest er vinduet et ældre, torammet vindue med to ruder i hver ramme, mens det mod øst består af en torudet ramme, der ligger ned og derover er én stor rude. Kælderdør og -vinduer er malet sorte. I gårdsiden er en ældre revledør med klinkefald, hvis farve er ukendt, da døren kun er besigtiget indefra.

I det indre er en ældre grundplan genkendelig, idet en stort set langsgående hovedskillevæg opdeler stuen mod gaden fra køkkenet og kældertrappen mod gården. Stuen er L-formet og mod vest er store dele af etagedækket fjernet, således at denne del af stuen har et gulvniveau, som ligger i niveau med gaden udenfor. En nyere, bred trætrappe forbinder stuens to niveauer. I køkkenet er skorstenen og ved siden af denne fører en ældre, stejl ligeløbstrappe op til tagetagen, der nås gennem en ældre loftlem. Tagetagen er indrettet med et værelse i hver ende af simple bræddeskillevægge med fyldingsdøre samt en uudnyttet del i midten med fritliggende hanebånd og synlige, understrøgne tagsten. I tagrummet ses også, at skorstenen er blevet kappet under tagfladen. I et lille rum øst for køkkenet er en ældre, stejl ligeløbstrappe, der fører ned til kælderen, som er under gavlhusets østlige del. Kælderen er indrettet med et par depotrum samt et toilet. Gavlhuset har en blanding af ældre og nyere overflader, men hvor det vurderes at størstedelen af de nyere overflader er sat uden på de ældre. Stuetagen har bræddegulv, undtagen den vestlige del, hvor der ligger et vinylgulv oven på et støbt gulv. Væggene er pladebeklædte og tapetserede, og tværskillevæggene er af brædder. Bjælkelaget og de indvendige kopbånd er pakket ind, og der er opsat loftbrædder med perlestaf samt i den vestlige del nyere systemgipsplader. Kælderen har støbte gulve, kalkede ydervægge, bræddeskillevægge, bjælker og loftbrædder. Der er bevaret ældre fyldingsdøre med beslag og hængsler.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i Assens gamle bykerne, hvor gavlhuset ud over at indgå i husrækken, ydermere er med til at fastholde og definere Gåsetorvets udstrækning og trekantede form. Gavlhuset er således med til at opretholde det middelalderlige gadenet og købstadens helstøbte og autentiske kulturmiljø. Hertil kommer gavlhusets lille grund samt den smalle tagdrypsslippe ind mod naboen i Korsgade 20, der er karakteristisk for gavlhuse.

Gavlhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningstypen som en repræsentant for en lille håndværkerbolig med en tilhørende butik. Hertil kommer, at gavlhuset er en repræsentant for et beskedent byhus i bindingsværk som de blev opført i 1600-tallet med en simpel, men alligevel righoldig tømmerkonstruktion med dobbelte dokker, gennemstukne, dobbeltfornaglede bjælkeender og højt styrterum samt et heltag hængt med røde tegl. Således er gavlhuset et vidnesbyrd om, at man traditionelt set har ernæret sig ved handel og håndværk i Assens.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre vinduer, der mod gaden stammer fra første halvdel af 1800-tallet, hvilket kan aflæses i lodpostens profil samt i anverferne og stormkrogene, som er af støbejern. Hertil kommer vinduet i det rum, hvor kældertrappen er, som på grund af sin udformning med den kraftige rundpost stammer fra 1700-tallet. Den ældre bagdør, som er en revledør med klinkefald, påviser ligeledes bygningens høje alder. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige ældre grundplan med bolig og butik i stueetagen, et par værelser i tagetagen med et uudnyttet tagrum i midten samt en lille kælder til opbevaring. På traditionel vis er der et stort set gennemgående hovedskillerum, som skorstenen står op ad samt en stue, oprindeligt to stuer, mod gaden, et butikslokale i gavlen og et lille køkken med adgang til gården. De ældre bygningsdele og -detaljer udgør ligeledes en kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder. Dette gælder bræddegulve, de to stejle ligeløbstrapper, loftlemmen, bræddeskillevæggene, køkkenets enfyldingsdør med oval rude og bukkehornsbeslag, tagrummets tofyldingsdøre og stuens trefyldingsdør, de indvendige kopbånd og de synlige bjælker med perlestafbrædder.

Gavlhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den langstrakte bygningskrop, der med sit let affasede vestre fag og den skrå vestgavl følger gadens forløb. Gavlhuset har med sit stejle, let opskalkede heltag, den høje kampestenssokkel og det righoldige bindingsværk med en uregelmæssig vinduessætning et levende og karakterfuldt udtryk. Formsproget er enkelt, solidt og udpræget traditionelt uden andre dekorationer end vinduernes beslag og vestgavlens mønstermurede tavl. Tillige styrker fraværet af tagrender gavlhusets autentiske udtryk.

Læs videre om

• Bregneholm, Dreslette
• Kogehuset på Kogehusmolen, Assens
• Madam Bundsens Hus, Assens

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen