Korsgade 4, Nyborg

Nyborgs bykerne bestod i 1700-tallet hovedsageligt af bindingsværkshuse. I 1795 og 1796 var der omfattende bybrande i Nyborg, men også i 1797 hærgede en stor bybrand. Det brændte i godt et døgn og i alt nedbrændte 143 huse og gårde – omkring halvdelen af byens huse. Branden blev årsag til en byfornyelse, der efter byens størrelse blev ret enestående, fordi genopbygningen af hovedstaden, som brændte i 1795, blev brugt som forbillede. Ved genopbygningen blev de før så smalle og bugtende gader rettet ud og gjort lige brede, Korsgade, Nygade og Lille Kongegade blev anlagt, og bygningerne blev opført med afskårne hjørner for at lette eventuelt fremtidigt brandslukningsarbejde og en række bygninger blev opført i klassicistisk stil, blandt andet Korsgade 4.

Købmand og kæmner Peder Andersen Rosenvin købte i 1800 grunden, hvor der tidligere havde ligge to bindingsværksgårde og lod den lokale bygmester Johan Jacob Encke opføre den nye bygning. Bygningskomplekset fremstår med klassicistiske træk og er karakteriseret ved en markant gavlkvist med trekantfronton og gesims dækket med vingetegl. Desuden ses de knækkede hjørner, som blev påbudt i reglementet for genopførelsen af Nyborg efter branden i 1797.

Den Rosenvinske Gård er beliggende i Korsgade 4 i Nyborgs bykerne umiddelbart op til Rådhuset og Torvet mod nord. Det store forhus har facade ud mod Korsgade og spænder ud mellem de to tilstødende gader Mellemgade og Kongegade. Forhuset er bygget sammen med tre sidehuse, der ligger omkring et stensat gårdrum. Sidehusene er ikke omfattet af fredningen. Fredningsbeskrivelsen er med udgangspunkt i en besigtigelse af stueetagen, loft og kælder. De to lejligheder i bygningens førsteetage og lejligheden i tagetagen er ikke besigtiget, hvorfor de ikke indgår i beskrivelsen. Forhuset er en 15 fag lang og to etager høj, grundmuret bygning over en høj kælder med en pudset, lav, sortmalet sokkel med let fremspring. Mursiderne har afskårne hjørner, er pudsede og blåmalede mod gaden, mens de mod gården er rødmalede. Samtlige mursider er afsluttet af en kraftigt profileret, hvidmalet gesims. Bygningen bærer et rødt, valmet teglhængt tag med tre skorstenspiber i rygningen. I tagfladerne ses nyere kviste samt nyere tagvinduer. Facaden har en høj gavlkvist over fem fag mod både gaden og gården, og facaden er mod gaden prydet af en midtrisalit flankeret af to siderisalitter i kvaderpuds. Overgangen mellem stueetagen og første sal er markeret af en hvidmalet kordongesims.

Vinduerne er overvejende traditionelt udførte korspostvinduer samt småtopsprossede tofagsvinduer. Gadefacaden har en symmetrisk og taktfast vinduessætning, mens de mod gårdsiden er mindre stringent placeret. Sålbænkene er dels i skiffer og dels i mursten. Der ses en pudset, konsolbåret indfatning omkring hjørnevinduerne og midtrisalittens vinduer. I gadesoklen mod syd og øst ses nyere, etfags butiksvinduer og i den søndre, østre og nordvendte stueetage er nyere butiksvinduer. Vinduerne er hvidmalede mod gaden, mens de mod gården er blåmalede. Centralt i facaden ses en høj, ældre træfyldingsdør med opsprosset overvindue og en foranliggende granittrappe. I hvert af de afskårne hjørner ses nyere butiksdøre. Mod gården ses tre døre; en ældre fyldingsdør med opsprosset overvindue og en foranliggende sortmalet granittrappe samt to kælderdøre med foranliggende trapper. I gavlkvisten mod gården sidder en ældre luge til en hejsekvist. Alle dørene mod gården er blåmalede. Bygningen indeholder tre boliger og tre erhvervslejemål og bærer i kælderetagen og i den nordre del præg af ombygninger med nyere overflader, bygningsdele og -detaljer.

I stueetagens sydlige del er en ældre planløsning delvist bevaret. Fra gaden er der indgang til stueetagen via et rum med høje brystningspaneler og en ældre ligeløbstrappe med drejede balustre i træ og sortmalet håndliste. Stueetagen har rum en suite mod gaden og gårdvendte sekundære rum som toilet og køkken. Fra det centrale trapperum er der adgang til et hovedtrapperum med forbindelse til gårdrummet, til førsteetagens to lejligheder og til tagetagen. Trappen er en ældre, hvidmalet fireløbstrappe med træværn og sortmalet håndliste.

Det indre af stueetagens lejlighed kendetegnes af en overvejende traditionel materialeholdning med pudsede og tapetserede vægge samt pudsede lofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer herunder, trapper, dobbeltfløjede fyldingsdøre, gerichter, lysnings- og brystningspaneler samt stukgesimser og -rosetter. Gulvet er et nyere parketgulv, og trapperummene og trapperne er beklædt med linoleum.

Tagetagen er dels uudnyttet dels indrettet med to kamre, mens den sydlige del af tagrummet er indrettet til lejlighed. Det uudnyttede tagrum har ældre bræddegulve samt synlig tagkonstruktion og skorstenskerner. Lugen til hejsekvisten står blændet med plader. Kamrene har tæppebelagte gulve, tapetserede vægge og et nyere bræddebeklædt loft. Der er bevaret en oprindelig revledør med hængsler, låseværk og beslag samt oprindelige fyldingsdøre.

Mod syd er kælderen indrettet til butik og udgør et stort rum med tilhørende mindre rum. Overfladerne er overvejende nyere og der er nyere bygningsdele og -detaljer. Væggene er pudsede og dørene er nyere pladedøre, mens lofterne har et synligt ældre bjælkelag. Den nordre stueetage er sammenbygget med Mellemgade 8 og udgør et stort rum indrettet til butik med tilhørende kælderrum.

Den miljømæssige værdi ved den Rosenvinske Gård knytter sig til beliggenheden ud til Korsgade, hvor forhuset med den lange bygningskrop og brede gavlkvist er med til at opretholde Korsgades bebyggelseslinje og det middelalderlige gadenet i Nyborgs historiske bykerne.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Den Rosenvinske Gård som et eksempel på datidens klassicistiske borgerhuse, der, direkte inspireret af genopbygningen i København, kom til at præge Nyborgs gader. De afskårne hjørner vidner om datidens bygningsregulering, der som følge af bybranden var et af reguleringskommisionens påbud.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens klassicistiske stiltræk, der ses i gavlkvisten, midt- og siderisalitterne samt i de kvaderpudsede partier. De bevarede ældre bygningsdele og -detaljer har også kulturhistorisk værdi, da de vidner om bygningens alder og stilidealet ved opførelsestidspunktet. Hierarkiet imellem den repræsentative og udsmykkede facade og den mere afdæmpede, næsten udekorerede gårdside, der var orienteret mod de tidligere, brugsprægede sidebygninger, er ligeledes karakteristisk for opførelsestidspunktet.

Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig til de bevarede dele af en ældre planløsning, der ses i stueetagens sydlige del og i de to trapperum. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer som lysningspaneler og stukkatur, der vidner om bygningens alder og oprindelige brug. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi knyttet til den store tagetage med døre til hejsekvisten samt pigeværelserne, der vidner om bygningens brug.

Den arkitektoniske værdi ved Korsgade 4 ligger i facadens symmetriske komposition omkring den store gavlkvist og den overvejende taktfaste vinduessætning, hertil kommer de enkle pudsdekorationer, herunder indfatninger, gesimser og trekantsfrontispicen, der samlet giver bygningen et klassicistisk udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den sydlige del af stueetagen med rum en suite mod gaden, der sikrer lange kig gennem bygningen. Endvidere udgør rummene med de bevarede bygningsdele og -detaljer en vigtig del af den indvendige arkitektoniske oplevelse.

Læs videre om

• Aunslev Hospital
• Glorup, Svindinge
• Nyborg Bibliotek

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen