Om vinteren er sortanden en almindelig gæst i de danske farvande og kan bl.a. optræde i store flokke ud for Korshage. Den mørke dykand er dog vanskelig at få øje på, da den er sky og som regel opholder sig langt fra land. Sortanden har længe været et attraktivt bytte i havjagten, og i 1960’erne blev der nedlagt helt op til 20.000 sortænder i Danmark om året. Siden er antallet faldet betydeligt, og i vinterhalvåret 2015‑16 lå udbyttet på 7.200 ænder.
.

Korshage er et vinkelforland på Rørvighalvøens nordlige spids, hvor Isefjord løber ud i Kattegat. Her har dannelsen af strandvolde omkring en gammel moræneø skabt et varieret landskab af klitter, overdrev, heder, strandenge, moser og søer. Flere steder er der krat af tornblad og rynket rose, som man forsøger at holde nede med afgræsning.

Ellers er Korshage især kendt for de mange trækfugle, som passerer det spidse forland om foråret. Rovfugle som musvåge, fjeldvåge, hvepsevåge, rød glente, rørhøg og fiskeørn kan ses i stort antal, når de trækker op langs Isefjord, Sejerø Bugt og nordkysten for at fortsætte ud over havet fra Korshage. Småfugle som bog- og kvækerfinker kan også optræde i store flokke og gør ofte et kort stop i områdets krat, inden de fortsætter mod Sverige. Desuden kan man om vinteren se store flokke af ederfugle, sortænder og fløjlsænder på havet ud for Korshage, og kommer der storm fra nordvest, kan mallemukker, skråper, suler og kjover blæse ind fra Nordsøen.

Strækningen fra Flyndersø, forbi Korshage og ned langs Isefjord blev fredet i 1942, mens Dybesø og Langesø Mose blev fredet i hhv. 1942 og 1964. Derudover indgår Korshage i habitatområdet Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig og i fuglebeskyttelsesområdet Havet mellem Korshage og Hundested.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Odsherred Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster