Krathusvej 7, Gentofte

Aage Rafn (1890-1953) var dansk arkitekt, og forløber for nyklassicismen i Danmark. Villaen på Krathusvej tegnede og opførte Aage Rafn til sig selv i 1937 i forbindelse med en udstykning af en del grunde fra et fredskovsareal. Aage Rafn boede her indtil sin død, hvor efter hans enke blev boende. Efter hende blev ejendommen solgt til den nuværende ejer, der i 80'erne fik skabt en del ændringer af grundplanen ved et projekt tegnet af arkitektfirmaet Dissing og Weitling. I denne forbindelse blev spisestuen til et stort køkkenalrum, og det lille pigeværelse blev inddraget til en ny åben stue. Væggen mellem den nye stue og køkkenalrummet blev ændret så den i dag indeholder murede hylder og en pejs. På et tidspunkt i denne periode er havedøren tillige flyttet fra den lille karnapbygning til vestgavlen i køkkenalrummet.

Villaen ligger i et villakvarter i Ordrup. Foran huset er en flisebelagt forhave, og bag huset en grøn have. Villaen er grundmuret og består af tre kubiske bygningskroppe, der er placeret på række langs vejen. De tre bygningskroppe varierer i størrelse og deres facader ligger forskudt i forhold til hinanden. Den længste og største bygning ligger mod nord, og er i to etager, mens de to øvrige bygninger er i én etage. Bygningerne har svagt skrående tagflader med tagpap, på nær den midterste, hvis tag udgøres af en tagterrasse med bræddegulv. Murene mod øst og nord er malet i en mørk gråbrunlig farve og herpå beklædt med smalle, gulmalede trælister, mens murene mod syd og vest er malet skiftevis røde og hvide. Den mellemste bygning fremstår mod haven som en større karnap med højt vinduesbånd, og øverst en hvidmalet bræddebeklædning, der fungerer som værn for tagterrassen. Langs den nordlige mur ses en tilbygget garage med en hvid, bræddebeklædt vippeport. Ved det nordøstlige hjørne, vendt mod vejen, fører en klinkebeklædt trappe op til en nyere glat hoveddør, som sidder i et åbent, muret vindfang med fladt tag. På sydsiden findes en nyere køkkendør, mens der til haven er to tofløjede, ældre havedøre, udført med mørke trærammer. Vinduerne varierer mellem ét- og torammede termoruder, i forskellige størrelser. Alle har mørke trærammer og hvidmalede karme, samt sålbænke af zink. På sydsiden sidder et stort nifags vindue, udført i kopi af det oprindelige. Husets interiør har i store træk bevaret det oprindelige interiør tegnet af Aage Rafn, med senere tilføjelser af arkitektfirmaet Dissing og Weitling. I stueetagen ligger flere sammenhængende stuer i den nordlige del, mens et nyere køkkenalrum udgør hele den sydlige del. I en trappekerne mod nord går en original trappe op til den øverste etage, der har en lang værelsesgang med adgang til badeværelser og værelser mod syd. I kælderen er ældre opbevaringsrum og nyere værelser. Af de originale materialer skal nævnes bræddegulve med smalle brædder, pudsede vægge og lofter, mørke trædøre med originale greb i bakelit eller messing og vinduesplader af grønt marmor.

Den miljømæssige værdi knytter sig til husets beliggenhed i et villakvarter med store grønne arealer omkring, der grænser op til Jægersborg Dyrehave. Hertil kommer bygningskroppens mange fremspring, der får den omgivende have til at flette sig ind imellem murene, og dermed skabe lette overgange mellem ude og ide. Dette træk vidner om de hensyn arkitekten tog til det fredskovsareal, der i sin tid blev udstykket til villaområde, og hvor en stribe servitutter blev opstillet for at bevare områdets beplantede karakter.

Villaens kulturhistoriske værdi knytter sig til opførelsen som egen bolig for arkitekt Aage Rafn, hvilket aflæses i bygningens bevarede, og for sin tid moderne formsprog. I starten af 1900-tallet var der blandt danske arkitekter en generel fokusering på den klassiske arkitektur med repetition og rekonstruktion. Aage Rafn var dog sammen med flere andre af samtidens unge arkitekter fortaler for en ny arkitekturholdning, der i større grad tog udgangspunkt i det nutidige og moderne menneske. Dette var en tid hvor der blev stillet nye sociale krav til rum, og dermed var der, efter Rafns overbevisning, også brug for en arkitektur, der var bundet op på enkelhed og funktion. Denne indgangsvinkel til arkitekturen ses tydeligt i den måde bygningen udfolder sig i grundplanen, med rum der dikteres efter livet i huset, frem for et overordnet ønske om et monumentalt bygningsværk. Hertil kom hans interesse for industrielt fremstillede produkter, hvilket i det ydre ses i de ensartede vinduer og den taktfaste rytme af de gule espalierlister. I det indre findes tillige kulturhistorisk værdi i de bevarede materialer, der er tidstypiske, herunder trægulvene, de glatte mørke døre med bakelit og messinghåndtag, vinduesplader i marmor samt vinduer med mørke trærammer og den store blomsterkasse ved vinduespartiet mod syd.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den karakteristiske bygningskrop, med de enkle volumener, der forskyder sig i forhold til hinanden og danner nicher og rum både ude som inde. Umiddelbart optræder villaen mod gaden kubisk med de flade tage og den ensartede facadebehandling, modsat fremstår havesiden som flader grundet de forskelligt farvede mure og de store vinduespartier. Tillige findes den arkitektoniske værdi i det enkle materialevalg med facader, der næsten er renset for dekoration. Kun espalierlisterne giver en form for udsmykning og rytmisk takt hen ad murene. De enkle flader giver i stedet plads til skiftende materialer og farver omkring bygningselementer som døre og vinduer, hvilket tildeler en let og sprød stoflighed til det samlede udtryk. Herunder de gule espalierlister, de mørke trælister, samt de malede flader med farverne: knækket hvid, okseblod og det som Rafn selv kaldte muldvarpe-brun. I det indre findes en dynamisk grundplan, som virker fri og eksperimenterende, dog styret af lyset fra syd, hvilket ses i stuerne og værelser orienteret i denne retning, mens gangarealer og entre ligger mod nord. Tanken om det kraftige sydlys kommer særligt frem i det store køkkenalrum, hvor det store vindue i karnappen går helt til loftet, og forstærker rummets højde. I modsætning til de åbne stuer fortættes trappen i en lukket kerne, der ved placeringen i rummet, fungerer som en opdeling på tværs af husets længderetning.

Læs videre om

• Bernstorff Slot, Gentofte
• Jægersborg Allé 92-94, Gentofte
• Tuborgs Administrationsbygning, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen