Kratmølle Bro

Kratmølle Bro Broens facader er tørsat med 3 skifter kampesten over en rundbuet tøndehvælving, der er sat af kileformede kampesten. Brofacaden mod øst er 6 meter og mod vest 7 meter. Gennemløbets sider er sat med 3 skifter kampesten, hvorover tøndehvælvingen er tørsat af gennemgående skifter af kampesten. Gennemløbets højde er ca. 2,5 meter målt fra bunden. Gennemløbet er 6,55 meter langt med en spændvidde på 2,4 meter. Nederst på gennemløbets sider er påstøbt en betonkant med en højde på ca. 0,8 meter og en tykkelse på 0,1-0,15 meter. Gennemløbets sider er efterfuget med en cementmørtel. Mod øst et fang af tørsatte kampesten langs kanalens sider med en højde ved broen på 2,2 meter aftagende over 7,5 meter mod øst. Mod vest en kanal med kampestens¬opmurede sider med en højde ved broen på 3,7 meter aftagende til 1,6 meter ca. 10 meter vest fra broen, hvorefter kanalen fortsætter med kampestensopmurede sider i samme højde. Vejkassen består yderst af 2 betonkantbjælker med betonpunktfundamenter påmonteret et moderne pladeautoværn. Vejbelægningen er asfalt. Fredningen omfatter den samlede brokonstruktion inkl. fanget mod øst og 10 meter af den kampestens-opmurede kanal mod vest. Undtaget af fredningen er de påstøbte betonkanter i gennemløbet, betonkantbjælkerne med støbte fundamenter, autoværnet og den asfalterede vejbelægning.

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Læs videre om

• Borg/Voldsted, mv., Bure Voldsted
• Langhøj, mv., Hjørlunde Overdrev
• Milepæl/-sten, Slangerup
• Rundhøj, Afd.152
• Rundhøj, Uggeløse Skov - #2

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder