Kratvænget 9
.

Kratvænget 9 ligger på Kratvænget 9 i Gentofte Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Vinkelbygningen, der består af hovedfløj og to sidefløje, blev opført i 1934 af arkitekt Arne Jacobsen for K. G. Hasselbalch. Haveanlægget, der er af C. Th. Sørensen, blev anlagt samtidig.

I 1939 blev sydfløjen af Risom & Tillisch Arkitekter tilbygget. Tilbygningen inkluderede en ny spisestue med kamin, et anretterværelse, et gæsteværelse, der var en udvidelse af det oprindelige pigeværelse, samt et badeværelse og tilhørende kælder med fuld ståhøjde. Hertil kommer, at den oprindelige vinterhave blev fjernet og delvist integreres i en ny, mindre vinterhave med altankasse og romersk travertin på gulvet. Ved samme ombygning blev den oprindelige spisestue i hovedfløjen indrettet til herreværelse og glasoverdækningen i hjørnet mellem hovedfløjen og sydfløjen opført.

I 1967 blev ejendommens sydligste matrikel udskilt som selvstændig. Den oprindelige have, der gik ned til Ordrupgårdvej ved Ellemosen, blev derved afkortet. Kratvænget 9 bevarede dog en sti ned til Ordrupgårdvej og Ellemosen. Stien går langs bøgehækken ved matriklens østlige skel. I 1986 blev den nordlige sidefløjs udvendige kældernedgang blændet. Villaens hovedindgang er på et tidspunkt flyttet fra hovedfløjen til den nordlige sidefløj.

Beskrivelse

Kratvænget 9 ligger i Ordrup mellem Klampenborgvej, Ellemosen og Ordrupgaard. Ejendommens vestlige skel grænser op til Ordrupgaards grønne arealer, mens en sti langs det østlige skel fører ned til Ordrupgårdvej og Ellemosen. Set fra Kratvænget ligger villaen skjult bag en høj bøgehæk, gennem hvilken der er adgang til forpladsen.

Selve villaen består af fire sammenbyggede fløje, der tilsammen danner en s-form. Fra forpladsen er den af arkitekt Arne Jacobsen i 1934 opførte vinkelbygning synlig. Vinkelbygningen består af en to etager høj hovedfløj samt to smallere, énetagers sidefløje. Den nordlige sidefløj ligger vinkelret på hovedfløjen, mens den østlige sidefløj skyder sig frem fra hovedfløjens østvendte gavl. På forpladsen findes, i fortsættelse af den nordlige sidefløj, en nyere garagebygning opført i en let raftekonstruktion samt en låge, ligeledes i en raftekonstruktion, der forbinder den østlige sidefløj med bøgehækken. Den nyere garage er placeret hvor der tidligere var en oprindelig kældernedgang. Forpladsen er desuden kendetegnet ved flere store nåletræer. Den af Risom & Tillisch Arkitekter tilføjede sydfløj fra 1939 er tilbygget den østlige sidefløjs sydvendte langside, og er kun synlig fra haven.

Alle fire fløje er grundmurede i gule teglsten og har teglhængte sadeltage med lav hældning uden opskalkning og udkragning. Vinduerne er enten kvadratiske eller rektangulære, og står med hvidmalede karme, ubehandlede hårdttræsrammer og sålbænke af kobber. Både vinduerne og de hvidmalede vinduesskodder der sidder ud for alle værelser og soveværelser er mestendels oprindelige, dog er der enkelte steder isat termoglas. Hovedfløjens sydvendte haveside er kendetegnet ved større vindues- og dørpartier med glas, samt et hjørnevindue mod gavlen i vest, ud for hvilket der findes en oprindelig spejldam. Hertil kommer en terrasse belagt med ølandsfliser samt en glasoverdækket pergola i hjørnet hvor hovedfløjen møder sydfløjen. I hovedfløjens og sydfløjens tagflader ligger flere ældre ovenlysvinduer, og i mødet mellem hovedfløjen og den nordlige sidefløj, samt på sydfløjens østvendte landside, ses to brede, rektangulære skorstene. Den oprindelige hovedindgang er på et tidspunkt blevet flyttet fra hovedfløjen til den nordlige sidefløj, og der er aktuelt adgang til villaen ad enten en ældre dør med diagonal bræddebeklædning og fast sideparti af glas, som sidder i den nordlige sidefløj, eller ad en oprindelig, hvidmalet dør med vandret bræddebeklædning, som sidder i den østlige sidefløj. I den østlige sidefløj sidder tillige en let tilbagetrukket, oprindelig garageport med samme vandrette beklædning som døren ved siden af.

Den oprindelige planløsning og rumfordeling fra 1934 / 1939 er mestendels intakt i både kælder, stueplan og på første salen. I det indre rummer hovedfløjen således i stueplan en hall med trappe, dagligstue med kamin samt herreværelse. På førstesalen findes en central fordelingsgang, værelser og badeværelser. Den nordlige sidefløj indeholder entré, værelser og badeværelse, mens den østlige sidefløj indeholder et nyere køkken på sin oprindelige placering, entré og garage. Sydfløjen rummer anretterværelse, gæsteværelse, badeværelse og vinterhave. Der er fuld kælder under alle fire fløje, og pejsen i billardrummet under dagligstuen er bevaret. Interiøret er gennemgående kendetegnet ved mange oprindelige bygningsdele, -detaljer og overflader fra henholdsvis 1934 og 1939, herunder parketgulve, pejse, døre, dørgreb, gerichter og trappe, samt pudsede vægge og lofter. Hertil kommer skydedøre med matteret glas, vinterhavens altankasse og travertingulv, samt spisestuen med sit kurvehanksbuede loft. Flere steder ses dog nyere døre og dørgreb. Badeværelserne på førstesalen i hovedfløjen har bevaret sine oprindelige fliser og badekar.

Haven, der ligger på en relativt kraftigt skrånende grund, er anlagt af C. Th. Sørensen i forbindelse med opførelsen af Arne Jacobsens vinkelbygning i 1934, og har i store træk bevaret sin oprindelige udformning og beplantning, herunder den markante bøgehæk der løber fra forpladsen til Ordrupgårdvej, hækken mod Ordrupgård samt en række bede, buske og træer. Også en del af forpladsens beplantning, herunder træerne, er fra villaens opførelsestidspunkt. Haveanlægget blev afkortet i 1967 som følge af en udmatrikulering.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til villaens tilbagetrukne placering på grunden, samt til haveanlæggets udformning med de oprindelige bede og vækster, herunder buske, træer og de to markante hække, der indrammer ejendommen mod henholdsvis øst og vest.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de fire fløje som tidstypiske og velbevarede eksempler på den såkaldte funktionelle tradition, hvilket ses i anvendelsen af gule mursten og teglhængte sadeltage kombineret med asymmetri, forskudte volumener, rektangulære skorstenspiber og hjørnevinduer. Hertil kommer den i det indre traditionelle planløsning og de mange oprindelige bygningsdele, detaljer og overflader, samt villaens tætte samspil med den omkringliggende have.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig især til Arne Jacobsens velafbalancerede og velproportionerede vinkelbygning fra 1934 hvis afmålte geometri, knappe detaljering og enkle formsprog resulterer i et moderat, næsten beskedent udtryk, der dog samtidig har en stor stoflighed og karakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links